Terrassen anno 2016 udvider hjemmet

,

Endelig har solens stråler fået fat og termometret viser igen tocifrede grader. Uret er stillet frem til sommertid, aftenerne er længere, og det er på tide at indrette terrassen til den nye sæson. Udnyt uderummet og hjemmets ekstra kvadratmetre, og nyd den danske sommer, når den er bedst. En af de største tendenser denne sæson er, at du trækker indenfor med ud og indretter terrassen med tæpper, puder og loungemøbler, der lige så godt kunne stå inde i stuen som ude på terrassen.

Der er samtidig meget mere fokus på indretning af terrassen med både sofaområde og spiseafdeling.

Og ligesom i inde-indretningen sniger en ny farveskala sig ud på terrassen, med douce feminine farver som for eksempel lyserød og beige i kombination med de grønne botanik-farver. Og så fortsætter tendensen også i år med grovere materialer som eksempelvis rustlook og råt træ.

 

FET_Haveliv_2014_Mandalay_Marguerit_Saet-hvid_RGB

 

Klassikeren

Den fynske møbeldesigner Ankjær Andreasens Margueritbord er en tidløs klassiker blandt havemøbler, der blev tegnet tilbage i 1954, men stadig holder den dag i dag. Efter 30 års pause fra markedet blev det klassiske design genoplivet i 2003, og producenten Mandalay har udvidet sortimentet med klapborde, bænke og børnemøbler. Sættet har fået en lettere make-over i form af lettere stel og optimeret siddehøjde, men ellers er designet det samme gode gamle, hvor kvalitet og design går op i en højere enhed. Vejl. pris: 5.980 kr. for et klassisk bord.

www.mandalay.dk

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Haveliv_strikAholic-SeedStitchBlanket2-pink-HR

 

Varm dig på terrassen

Du kan sagtens sidde udenfor, selvom mørket er faldet på, og solen ikke længere varmer. Pak dig ind i lune tæpper, der samtidig pynter over stoleryggen, når det ikke er i brug, som denne sart lyserøde plaid fra Strikaholic.
Vejl. pris: 1.349 kr.

www.strikaholic.dk

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Haveliv_Skriver-grey-matress-miljo-Hr

 

Lounge

I loungeområdet skal der hygges, og du behøver ikke kun slænge dig i hårde træ- eller stålmøb-ler. De vandafvisende puder og hynder fra Skriver Collection er ideelle udenfor, og hynder- ne kan bruges i havemøbler, lynes sammen eller fungere alene alt efter behov. Vejl. pris: 449 kr.

www.skrivercollection.dk

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Haveliv_Marset-Santorini-P-HR

 

Terrasselys

Gulvlampen behøver ikke kun være til indendørs brug. Standerlampen Santorini fra Marset kan bruges udendørs. Sammensæt selv farver og placering af lampeskærmen alt efter dit humør. Vejl. pris: 1.875 kr.

www.lampefeber.dk

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Haveliv_Gense_OldFarmerBlack_1.349DKK

 

Fra bord til mund

Du har den gode grill og det lækre kød. Dét fortjener et ordentligt grillbestik, og Genses klassiske sorte version passer til de fleste borde.
Vejl. pris 1.349 kr. for 12 dele

www.gense.dk

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Haveliv_HAY-Palissade-Glyptoteket-029

 

Ny-klassikeren

Skitser fra de franske designbrødre Erwan og Ronan Bouroullec har fået nyt liv i samarbejde med danske HAY. Og den nye serie af havemøbler PALISSADE bliver helt sikkert en ny klassiker på terrassen. Møbelserien i pulverlakeret stål fås lige nu i 3 forskellige farver, nemlig let grå, antracit og oliven, som falder godt i tråd med sæsonens afdæmpede farvepalet. Kombiner borde, stole, skamler og bænke, som det passer bedst. Passer du godt på de robuste møbler, kan de holde 10-20 år.
Vejl. pris: fra 899 kr.

www.hay.dk

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Haveliv_HouseDoctor_bålsted

 

Ildsted

Åben ild hygger, og gasgrillen på terrassen kaster ikke mange flammer af sig. Lun dig i stedet ved bålfadet her fra House Doctor, mens du lytter til den sagte knitren og svedne duft fra det brændte træ. Vejl. pris: 2500 kr.

www.housedoctor.dk

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Haveliv_PH131731

 

Udekøkkenet

IKEA-køkkenet er et af de mest populære køkkener i mange nyere boliger både i forhold til funktionalitet, muligheder og design. Så selvfølgelig har IKEA også skabt en række elementer til udekøkkenet i materialer, der tåler at stå ude. Det er nemlig blevet utroligt populært at rykke madlavningen udenfor i sommerhalvåret, og det handler om meget mere end bare at tænde for grillen. Både opvask, snitning og anden tilberedning foregår på terrassen. Vejl. pris: fra 649 kr.

www.ikea.dk