Fem tips til den perfekte køkkenhave

,

Det er ikke blot rart at vide, hvor grøntsagerne kommer fra; der er også noget hyggeligt ved at gro sin egen køkkenhave. Liebhaverboigen viser dig her, hvordan du kommer godt fra start.

 

FET_Haveinspiration_Tips_køkkenhave-1

 

1.Tænk over størrelsen

Selv en lille køkkenhave kan have stor effekt på husholdningen, men der er naturligvis betydelig forskel på arbejdsmængden i forhold til, hvilken størrelse du vælger. En lille køkkenhave på f.eks. 30 m2 er god til begyndere, der blot ønsker at prøve kræfter med projektet, mens en stor køkkenhave i omegnen af 100 m2 kan forsyne en hel familie med friske grøntsager en stor del af året.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Haveinspiration_Tips_køkkenhave-2

 

2. Planlæg afgrøder

Hvad ønsker du skal gro i din nye køkkenhave? Gengangere som radisser, salat og gulerødder er gode at have med på holdet, men det bliver en sjovere oplevelse, hvis du også implementerer nye arter af krydderurter og grøntsager. Suppler med forskellige arter af kål, krydderurter, rodfrugter og nødder, og husk at grøntsagerne skal komplimentere hinanden. Så ser det både smukt ud, og du får en god smagsoplevelse. Du kan også høste frugt og bær, men disse kræver som regel lidt mere plads end grøntsager.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Haveinspiration_Tips_find-den-rette-placering

 

3. Find den rette placering

For at din køkkenhave kan spire og gro så godt som muligt, er det vigtigt, du finder et stykke jord, der ligger i både sol og læ – og med masser af lys. Der må helst heller ikke være for mange rødder i jorden. Det nytter altså ikke noget, at placere sin køkkenhave ved siden af en samling buske eller træer, som skygger.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Haveinspiration_Tips_køkkenhave-4

 

4. Tænk over indretningen 

Indret din nye køkkenhave kreativt og få større glæde af at opholde dig i den. Det kan f.eks. gøres ved hjælp af bede i forskellige former, farvekombinationer (grøntsager og krydderurter kan faktisk godt farvekoordineres) samt udsmykning som blomster og hegn. Mens hegn skaber oplevelser i haven og giver et indtryk af overskud, pynter blomster fint i den tid, hvor du alligevel opholder dig i haven. Det kan være tulipaner i forårsmånederne, kornblomster om sommeren og georginer i efteråret.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

FET_Haveinspiration_Tips_forbered-jorden

 

5. Forbered jorden

Der er en del forarbejde og planlægning, der skal gøres, hvis køkkenhave-projektet skal lykkes fra start– én af tingene er at forarbejde jorden. Tjek om jorden er for leret eller for sandet, og tilfør evt. lidt kompost hvis nødvendigt. Husk også at grave i jorden, så den bliver vendt og iltet. Det skaber de bedste betingelser for de afgrøder, du dyrker.