Grønne pletter med historie

På Østerbro findes flere grønne åndehuller end i nogen anden københavnsk bydel. Man kan både opsøge det naturlige og skovprægede som i Fælledparken og Kildevældsparken, det romantiske som i Østre Anlæg og det elegante som i Classens Have og på Langelinie.

 

Fælledparken

 

FÆLLEDPARKEN var oprindelig et af flere græsningsarealer for kreaturer i hovedstaden. Det lyder fredeligt og rart indtil en plads, hvor Parken ligger i dag, blev brugt til henrettelser af blandt andre kongens livlæge Johann Friederich Struensee i 1772 med mange tusinde københavnere som nysgerrige tilskuere. Fælledparken er et 0,5 km² stort parkområde på Østerbro anlagt i 1904-08 af landskabsarkitekt Edvard Glæsel og ingeniørerne O. K. Nobel og Svend Koch for Københavns Kommune på tidligere militære områder. Fælledparkens store gennemgående vej er i dag nedlagt, og en sø etableret i det nordvestlige hjørne. Ud mod Nørre Allé er anlagt skaterpark inddelt i flere sværhedsgrader. I 2011 blev der i et højtbeliggende hjørne af parken ved Vibenhus Runddel bygget klubhuset Fælledklubhuset i moderne arkitektur tegnet af Vilhelm Lauritzen A/S til parkens forskellige idrætsklubber. Fælledparken blev fredet for 60 år siden og er i dag Københavns største med skovlignende områder.

CLASSENS HAVE mellem Classensgade og Arendalsgade har en lang historie tilbage til 1600-tallet og englændernes belejring af København i 1807, hvor haven blev ryddet for træer og bygninger, som spærrede for udsynet. Den nuværende have blev anlagt i 1925 af stadsgartner Valdemar Fabricius Hansen i forbindelse med et fredet, klassicistisk boligkompleks fra 1922-24.

 

Langelinie

 

LANGELINIE er en knap to km lang havnestrækning fra Nordre Toldbod op mod Østerbro. Området fungerer som grønt åndehul på kanten mellem København K og Østerbro. Parken var før en del af Kastellets forsvarsværker og har en promenade oven på de gamle pakhuse. I 1848 blev der fri adgang for alle til Langelinie, og parken blev omlagt og udvidet ved anlæggelsen af Frihavnen i 1894. Stedet bugner af mindesmærker, statuer (blandt andet isbjørn med unger fra 1937 af Holger Wederkinch), bygninger, legeplads mm, og området har i 50 år været fredet.

KILDEVÆLDSPARKEN findes i Ydre Østerbro og er med sine kun 0,77 ha en af de mindre parker opkaldt efter et landsted og traktørsted, som engang lå her. Søen midt i parken er ældst og opstod ved afgravninger i 1890’erne for at skaffe byggematerialer til Frihavnen, Langelinie og Kastellet. Derfor har den dybe sø hverken til- eller afløb men et springvand midt i til at klare iltningen. Rundt om søen fører stier, og der er flere udsigtspunkter i den temmelig bakkede park, som stod færdig i 1938.

 

Østre Anlæg

 

ØSTRE ANLÆG var en del af Københavns befæstning. Her findes flere søer, der blandt andet hang sammen med søerne i Tivoli. I anlægget er velbevarede bastioner i en naturpræget stil med grønne kroge fulde af statuer og monumenter og diverse urter og stauder. Parken er i romantisk stil af landskabsarkitekt H.A. Flindt, der også skabte Ørstedsparken og Botanisk Have på tilsvarende volde med slyngede stier og bakker. I Østre Anlægs sydlige ende ligger Statens Museum for Kunst og mod nord Oslo Plads og Østerport Station. I Østre Anlæg er legeplads, kælkebakke og grillpladser.

Der er adskillige parker at vælge i mellem, hvis man vil ud i det grønne på Østerbro. De tilbyder store plæner, skov, søer, bakker, romantiske hjørner, statuer og mindesmærker. Her kan man motionere, dyrke sport, lege med børnene, gå tur med hunden, solbade, høre musik, grille, kælke, skate og meget mere.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

Forandring af byen 

Allan Mylius Thomsen, 68, lokalhistoriker og indfødt københavner forklarer om baggrunden for Østerbros mange parker, som han selv har løbetrænet i:

”Østerbro blev udbygget som det sidste af de gamle brokvarterer med mulighed for at begrænse den kraftige bebyggelsesgrad.  Da militæret i 1870 opgav de gamle volde, omskabtes de til et parkbælte, hvori også Østre Anlæg indgik. Med Frihavnen forsvandt københavnernes elskede strandpromenade, som i 1897 blev til Strandboulevarden. I stedet blev anlagt en ny promenade på Langelinie. Planer om bebyggelse af Fælleden blev stoppet i 1898, hvor nye vinde blæste på rådhuset. Pludselig var der forståelse for vigtigheden af åndehuller som Classens Have og Kildevældsparken”.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….