PÅ TUR I ET STOLT LAND

En rejse i Vietnam – fra nord til syd – fortæller stadig historien om et folk, som ikke lod sig kue. Som efter Vietnamkrigens afslutning i 1975 har rejst sig, og i dag buldrer derud af. Hemmeligheden synes at være stolthed kombineret med livsmod og stor, stor flittighed.

 

 

Hun står krumbøjet, gammel og flittig. Med den kegleformede hat på hovedet og rynker i et ansigt, som har oplevet både krig og sejr – og fejer samvittighedsfuldt med sin slidte riskost. Foran en Rolls Royce-butik, hvor store skinnende biler til millioner af kroner glitrer og glimrer ud gennem ruderne. Og billedet – kontrasten – er grotesk. Men også skelsættende. Og i den grad et billede på Vietnam af i dag.

Fattigdom og rigdom side om side. Motorcykler og dyre biler side om side. Og kommunisme og markedsøkonomi side om side. Bundet sammen af et folk, som har gennemlevet flere krige end kan tælles på to hænder, men som stadig står, måske stærkere end nogensinde før, med en voksende middelklasse godt på vej og en ditto vækst, der er forbløffende. Og det hele i et land, som både har super moderne storbyer og bønder med vandbøfler, som stadig pløjer markerne, og heldigvis også stadig og på trods – en skønhed, som åbenbart uanset hvad – ikke er til at slå ud af kurs.

Vi er i Vietnam. På rundrejse fra nord til syd og er startet i Hanoi. Byen som Prins Henrik har tilbragt sin ungdom i, og som stadig er meget fransk inspireret. Med fine gader med skyggefulde træer, en hyggelig byplan og en anderledes, autentisk charme. Her spiser man stadig på gadekøkken for næsten ingen penge, her er gaderne og boulevarderne fyldte af millionvis af motorcykler og knallerter med travle vietnamesere på vej til og fra, og det er også her, at den fattige kvinde fejer foran den dyre Rolls Royce-butik. Som i øvrigt ligger lige ved siden af vores hotel – naturligvis et femstjernet et – midt i byen.

 

Ho Chi Minhs hus

Hanoi er Vietnams gamle hovedstad og har været det i mere end 1000 år. Byen er en af Asiens smukkeste, med en gammel bydel, som stadig er opdelt i gader, hvor der i een gade eksempelvis kun sælges sko, i en anden silke, i en tredje tasker og i en fjerde måske musikinstrumenter eller køkkenting til hjemmet. En by, som på een og samme tid er heftigt pulserende og samtidig præget af en ro, som kun synes at findes her, hvor i øvrigt også Vietnams legendariske kommunistleder Ho Chi Minh slog sig ned og boede i et lille spartansk hus ved siden af det officielle præsidentpalads.

Vi ser det hele og mere til. Spadserer langs med den store boulevard  bygget i stiv russisk arkitektur og forbi mausoleet, hvor Ho Chi Minhs balsamerede lig ligger til skue, og ved godt, at vi spadserer forbi gravmælet for den mand, som om nogen har gjort Vietnam fri fra utallige fremmede besættelsesmagter. Og som også – selvom han døde få år inden USA endelig trak sig ud af landet efter Vietnamkrigen, – om nogen har sat den mentale agenda hos hele det Vietnamesiske folk. Der selvom de dengang kun var en flok bønder – formåede at give en stormagt som USA kamp til stregen, så det ville noget.

 

Vietnamesiske piger ved Litteraturens Tempel

 

Vietnams stærke kvinder

De har langt, sort hår og fin, hvid hud. Iklædt den klassiske kvindedragt ao dai, og med firkantede studenter-huer på, befolker de den lille park ved Litteraturens Tempel midt i Hanoi, hvor de stolt lader sig fotografere på den store eksamensdag. De er Vietnams kvinder og i den grad også en del af fortællingen om et folk, som er bemærkelsesværdigt stolt og sejt. Deres mødre og bedstemødre kæmpede side om side med mændene i Vietnamkrigen og andre krige, og i dag tager mange af dem, selvom familiemønstret i Vietnam stadig er gammeldags og konfuciansk, store eksaminer. Og de er næsten alle sammen erhvervsaktive og en stor del af enhver families forsørgelsesgrundlag. Fra starten af prioriterede kommunistpartiet sundhed og uddannelse højt, og i dag går over 90 procent af alle børn derfor mindst 5 år i skole, og rigtig mange kvinder tager lange uddannelser. Modsat mange andre lande, hvor kvinder i denne verden ikke levnes megen hyldest – er det anderledes i Vietman. Her findes hele to kvindemuseer – et i Hanoi og et i Ho Chi Minh City, hvor kvindens rolle i samfundet og i familien fortælles – og hyldes. I Hanoi er udstillingen desværre kun på Vietnamesisk, men i Ho Chi Minh City er alle skilte og tekster på engelsk.

 

 

Lygternes by 

Vi rejser videre med bus ned gennem landet og indlogeres efter en sejltur i den smukke Ha Long-bugt – på et fint hotel ud til det Sydkinesiske Hav i byen Hoi An. Hoi An ligger midt i Vietnam og er en lise for sjælen med en gammel bydel helt uden trafik. Her slukker man for al elektricitet, hver gang det er månemånedens 14. dag, og byen fremstår disse specielle aftener fuldstændig magisk – kun oplyst af farvestrålende silkelamper, som hænger i massevis foran alle huse.

Hoi An er en gammel by. På Unescos Verdensarv liste og en af de meget få byer, som ikke blev berørt af Vietnamkrigen. På grund af ødelagte jernbane- linjer og en opdæmmet flod blev byen afskåret fra krigens rædsler og derfor efterladt helt uskadt i al sin skønhed. Gamle velbevarede handelshuse fra byens tid som vigtig havneby fortæller stadig historierne om japanske, franske og kinesiske handelsmænd, som i sin tid bosatte sig her, og skal man have syet tøj af den fineste silke, er Hoi An byen.

I det hele taget føles opholdet i Hoi An, som at ”være på landet” i det travle Vietnam. Vi har hele tre overnatninger og besøger derfor også lokale landsbyer og ser, hvordan de dyrker deres urter og køkkenhaver. Og sidst med ikke mindst kommer vi på ”kokkeskole”. Bliver med kyndig guide taget med på det lokale marked ved floden for at købe ind og sejler derefter afsted med fyldte kurve og ankommer nedenstrøms til en lille lokal restaurant, hvor vi lærer at tilberede vores indkøb, så vi hjemme i Danmark kan overraske familien med vaskeægte vietnamesisk kogekunst.

 

Børn er absolut velkomne i Vietnam 

Middagslur på markedet i Hoi An

 

Hotel med historie

Floden hedder noget så romantisk som Parfumefloden. Men der er ikke meget parfume over den. Klasse har til gengæld det hotel, som vi bliver ind-

kvarteret på, da vi efter Hoi An næste gang stopper i kejserbyen Hué. Her skal vi se de gamle kongegrave og den gamle Kongeby, hvorfra Vietnam i fordums tider blev styret i næsten 150 år, men er der noget der næsten kan matche disse seværdigheder ligeså godt – hvis man er lidt til luksus –  så er det det legendariske hotel, Hotel Saigon Morin, som vi bor på.

Hotellet er bygget i 1901 og var dengang samlingssted for den rigeste del af byens franske befolkning. I en periode på 30 år fra 1954 og frem til slutningen af 1980’erne fungerede hotellet som universitet, men i 1990’erne blev det atter renoveret og fremstår derfor igen i dag – fuldstændig som i glansperioden i begyndelsen af 1900-tallet. Et væld af kendte mennesker har boet her, og hotellet er fuldstændig bedårende indrettet i fransk kolonistil af bedste klasse. Store brede mahogni-senge og ditto antikke møbler pryder de store luftige og højloftede værelser, der alle har udsigt over byen og den ikke duftende, men dog pæne flod. En fantastisk gårdhave danner rammen om alle måltider, og fordi Charlie Chaplin også i en periode har boet her med sin kone viser man i gårdhaven hver aften klassiske Chaplin-film af bedste kaliber på et stort lærred. Er man til Chaplin, luksus og et sus af verdenshistorien, er Hotel Saigon Morin virkelig en oplevelse at bo på.

 

Motorcykler i millionvis er stadig Vietnamesernes foretrukne transportmiddel

 

Snedig krigsførelse

Heden og fugtigheden er slående. Skyskraberne er høje og mange, og på næsten ethvert gadehjørne tilbyder enten en Starbucks, en Burger King eller en Kentucky Fried Chicken-butik, internationale kaffe- eller fastfood-oplevelser. Her tripper designer-lårkorte Vietnam-piger rundt på sylespidse hæle, her blander biler i millionklassen sig med mylderet af motorcykler i en aldrig stoppende strøm, og kontrasten til det Vietnam vi hidtil har besøgt undervejs, er slående.

Vi slutter rejsen i Ho Chi Minh City, byen der engang hed Saigon. Og oplever her måske kernen i hele rejsen, i hvertfald, når det gælder historien om Vietnamkrigen, nemlig de berømte Cu Chi Tunneller, et par timers kørsel udenfor byen over mod den cambodjanske grænse.

Her byggede befrielsesfronten FNL både før og under Vietnamkrigen et 250 kilometer langt system af tunneller, som både husede kommandocentraler, beboelsesrum, sygehuse, køkkener og beskyttelsesrum, der blev brugt af modstandsbevægelsen.

Skjult i terrænnet, kun med bitte små lemme til nedgang, var det umuligt for amerikanerne at lokalisere, hvor Viet Congérne befandt sig, og nogle af tunnellerne  blev også bygget direkte under de amerikanske baser med mulighed for hurtige angreb og tilbagetrækning. De 3-4 meter tykke lofter var bygget til at kunne modstå vægten af en tank på 6 tons og klare bomber på op til 100 kg.

 

Museet for krigsminder

I dag kan turister komme ned og se det sindrige tunnel-system og høre lokale guider med stolthed i stemmen fortælle om denne snedige måde at føre mod-krig på. Og på Museet for krigsminder, som i centrum af Ho Chi Minh City kan opvise en imponerende udstilling af tanks og kampvogne, vises også billedet, som fik en hel verden til at vågne og Vietnamkrigen til at stoppe: Billedet af den lille pige, som nøgen løber på vejen midt i krigens rædsler.

Den dag i dag er der stadig uenighed blandt historikere om vigtigheden af Vietnamkrigen, og så sent som i 2015 har forfatteren Niels Bjerre-Poulsen udgivet mammutværket ”Vietnamkrigen – en international historie.”

Uanset hvad historikerne dog mener – er landet, nationen og folket en rejse værd. Skønhed, vækst og livsmod går her hånd i hånd med en helingsproces, man ikke ser i mange andre lande, der som Vietnam har lidt så frygteligt – engang.

 

Det berømte billede af Vietnam-krigens gru hænger på Museet for Krigsminder i Ho Chi Minh City

 

En vietnamesisk guide viser, hvor små nedgangene til tunnellerne under jorden var. Hullet blev dækket med ”dæksel” af jordbund og var umuligt for amerikanerne at opdage

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

RejseFakta

Det bedste tidspunkt at besøge Vietnam er fra december til april.   

Liebhaverboligen rejste med TEMA-Rejser på rundrejsen ”Den store Vietnamrejse.”
Se mere om oplevelser, som ikke nævnes i artiklen på www.temarejser.dk. Inkluderet i rejsens pris er ud over rigtig gode hoteller og næsten samtlige måltider og udflugter – også drikkepenge til lokale guider og chauffører. Så når rejsen er betalt, behøver man stort set kun lommepenge.

Der flyves direkte København-Bankok-Hanoi, og da opholdet i Vietnam er på 13 dage, er visum ikke påkrævet. 

Sidst på året vil TUI, som ejer TEMA-Rejser, i øvrigt etablere en direkte rute for pakkerejser til Vietnam med deres nyeste fly, en Boing Dreamliner 787. Med den vil man kunne flyve til tropeøen Phu Quoc.

Det er en god ide at tjekke hos Statens Seruminstitut for nødvendige vaccinationer på www.ssi.dk

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Strandene ved Hoi An er vidunderlige