Månedens eksklusive makeover!

Hver måned i Liebhaverboligen bringer vi en eksklusiv makeover, og giver en heldig kvinde muligheden for at forny sin stil. I denne måned er det Amalie Schack Thorsen på 20 år, der er kommet i kyndige hænder hos tøjforretningen rêve no 1 i Hellerup – samt makeup og hår hos Mette Hedstrøm coiffure i Søborg.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

FØR

……………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Eksklusiv_Makeover_Amalie-før

 

Hvem: Amalie Schack Thorsen
Bopæl: Ørestad
Alder:  20 år
Profession: Butikschef i Pieces
Tøjstørrelse: 34
Højde: 1.60 cm

Amalies forventninger og efterfølgende reaktion:

Før: “Mine forventninger til dagen var at komme ud af min comfort zone. Jeg har en tendens til altid at gå i sort og gråt tøj. Og det bliver tit det samme, når jeg shopper nyt. 

Mit hår har i mange år bare været mørkt og sort, og jeg ville rigtig gerne bevare den lange længde, men at det så lidt mere friskt ud. Derudover synes jeg det kunne være skønt med lidt tips til en ny hverdagsmakeup.” 

Efter:“Jeg havde en rigtig dejlig dag. Jeg fik prøvet en masse forskellige stilarter og en masse nye farver, som jeg aldrig selv ville have fundet på. Det var fedt med ny inspiration og blive guidet til at bruge nogle nye farver. 

Der var mange farver, jeg ikke vidste, jeg kunne bruge, så det var rigtig dejligt at prøve. Mit nye hår er så fint – jeg er virkelig glad for det – det har givet mig en ny form for selvtillid. Det var også skønt at få lagt en ny makeup – det gav mig et nyt frisk look. 

 Det var en super god dag og rigtig hyggeligt. Jeg fik en masse gode råd til både tøj, hår og makeup.”

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Her er Amalie EFTER makeoveren: 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Tøj: Amalie blev stylet i lækkert tøj fra bl.a. Moliin, Gestuz og Ahlvar. Christina tilføjer: ”Amalie er en frisk ung pige, som altid går i sort og gråt.

Vi prøvede en masse forskelligt og fandt skønne forårsfarver frem, som klædte Amalie super godt. Koral og armygrøn går rigtig godt sammen, og det var fedt, at Amalie var med på idéen om at prøve noget, der var lidt mere “vovet.”

Et miks af ruskind, silke og en rå T-shirt – et perfekt sæt til hverdag – som sagtens også kan bruges, hvis man skal ud, ved blot at skifte de flade støvler ud med en høj stilet. Amalie prøvede 3 forskellige sæt tøj.

FET_Eksklusiv_Makeover_IMG_4231

Sæt nummer 1: Armygrøn ruskindsnederdel fra Moliin til 1.500 kr. T-shirt fra Gestuz til 500 kr. Og kimono fra Sissel Edelbo til 800 kr.

FET_Eksklusiv_Makeover_IMG_4235

Sæt nummer 2: Silkebluse fra Ahlvar til 1.600 kr. Cardigan fra Pbo til 700 kr. Og skindbukser fra Gestuz til 4.000 kr. Hat 350 kr.

FET_Eksklusiv_Makeover_IMG_4265

Sæt nummer 3: Skindnederdel fra Mollin til 1.800 kr. Denimskjorte fra Maison Scotch til 900 kr. 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Hår: Amalie ønskede sig en hårfarve med mere spil/dimension i  håret. Hun og jeg blev enige om, at farve hendes hår med Balayage Teknikken, som efterlader ens rødder ufarvede, så man udgår at skulle opfriske farven ofte, men sam-

tidig skaber en masse spil på længder og spidser. Farven har skabt en smuk dybde til hendes hud og lysnet op rundt om ansigtet.Jeg klippede et par cm af håret og lettede det med nogle etager, der falder fint ind i håret.
Vi åbnede også lidt op i fronten med et let og blødt “pandehår”, så hun ikke kan gemme sig så meget bag håret ;).

FET_Eksklusiv_Makeover_Amalie-under

FET_Eksklusiv_Makeover_Amalie-bag

FET_Eksklusiv_Makeover_Amalie-for

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Makeup: Vi lagde en let hverdagsmakeup, med fokus på en naturlig hud og dybe øjne. Jeg brugte bronze og rosa toner på Amalies hud og brune, gyldne og en snert af lilla på øjnene.

FET_Eksklusiv_Makeover_Amalie

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Eksperterne bag:

FET_Makeover_reve_Christina Kjær

Christina Kjær,Indhaver af rêve no. 1
Strandvejen 136B, 2900 Hellerup, Telefon: 6168 2511, www.reveno1.dk

FET_Eksklusiv_Makeover_Kirstine-Rechnagel

Kirstine Rechnagel, Salon Mette Hedstrøm in-coiffure
Søborg Hovedgade 89, 2860 Søborg, Telefon: 39672084, www.mettehedstrøm.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Kunne du tænke dig, at få en makeover?

Så send billede med navn, alder, tøjstørrelse, og hvorfor du ønsker at få en makeover til 

butik@reveno1.dk. 

……………………………………………………………………………………………………………………………….