Genbrug og knofedt i klassisk villa fra 1950

Camilla og Thomas Rønnow Sand har kastet sig frygtløst ud i renovering og modernisering af en tidstypisk selvbyggervilla i to etager med kælder nær Espergærde. Indretning og installationer er moderne, men ældre detaljer som indbygget klædeskab af teak og radiatorer i retrostil er bevaret.  Og selv om parret ikke er bygningshåndværkere, har det hjulpet dem at have en baggrund som kok og murerdatter …

 

FET_Boligreportage__44A4203

FET_Boligreportage__44A4171

 

Her Bor:

Camilla Rønnow Sand, 46, klinikassistent Thomas Rønnow Sand, 48, kok og konsulent i køkken- og restaurationsindretning. Villa fra 1950 nord for Espergærde med tidligere boliger fra tørvegravning i 1940’erne.170 m2 inklusiv fuld kælder.     

 

FET_Boligreportage_44A4198

Den sorte trappe fører op til hoveddøren, som er overdækket af et halvtag, så man kan låse sig ind uden at få regn i håret.

 

FET_Boligreportage_44A4095

 

I 1950 – ti år før parcelhusenes æra begyndte – byggede to naboer et par næsten ens huse. Den ene var kontormand og fik trods sin manglende baggrund som håndværker et godt og solidt hus ud af sine anstrengelser. I 1999 afgik han ved døden, og da kom Camilla og Thomas Rønnow Sand ind i billedet.

De var tilflyttere og så tilfældigt det klassiske hus til salg. Med en baggrund som henholdsvis kok og datter af en murermester havde de gode forudsætninger for at tage fat på byggeriet med hjælp fra svigerfar, venner og håndværkere udefra. For selv om dødsboet var velbevaret, levede det ikke op til nutidens forventninger om plads og moderne bekvemmeligheder. Kælderen var fugtig, og overetagen kun udnyttet til ét værelse foruden et loft. Og både køkken, bad, vinduer, døre, tag og meget andet trængte til fornyelse og opdatering.

”Jeg går ind for genbrug for at spare penge og ressourcer. Derfor er her gamle radiatorer i retro stil fra genbrugsstationen og fra selve huset. Og selv om vinduerne er skiftet, er de oprindelige vindueskarme bevaret,” fortæller Thomas, som har brugt flere utraditionelle løsninger.

Blandt andet har han holdt fugten ude af kælderen ved hjælp af fugt- afvisende swimmingpoolmaling fremfor at lægge kostbart dræn rundt om huset. Spisebordet består af en tung plade støbt beton af parret selv, og køkkenets sorte skiferbordplade er købt billigt i et stensliberi på Nørrebro i København.  En glaslåge til bruserummet er erhvervet billigt som rest i et byggemarked, da den passede præcis til brusenichens skæve mål.

Kviste og cafe latte

Som noget af det første fik parret bygget fire store kviste på førstesalen. Det gav mere lys og plads til de i alt tre værelser, der blev indrettet øverst. I underetagen blev gulvet slebet, vinduer udskiftet og en ny glasdør sat i mod havens senere 36 m2 terrasse af ipétræ. Køkkenet blev åbnet mod spise- stuen, som går i ét med stuen og fører videre til det kontor, som var den tidligere ejers soveværelse. Loftet i de hvidmalede rum blev afsluttet med en dekorativ stuk, og huset indrettet enkelt og moderne:

”Vi er energiske og en smule rastløse. Vi har levet med flere forskellige
boligstile, siden vi flyttede ind, mens køkkenet har været fornyet hele tre gange, og badeværelset to gange.

Men da vi altid er økonomiske med tilbud på materialer og kun bruger egen arbejdskraft, har vi kunne gøre det billigt”, fortæller Thomas.

Det er langt fra kun ham, som er den aktive. En rest brændte fliser fra sin far har Camilla lagt på køkkengulvet, lige som hun har lagt hvide fliser på gulvet i hele kælderen. Og den består vel at mærke af fem rum med værksted, opbevaring, viktualierum, bryggers og vinkælder. Det trak tænder ud, men parret er nu parat til at kaste sig over opførelsen af endnu et badeværelse i huset. Det skal enten placeres i et kammer i overetagen eller i kælderens viktualierum.

”Vi er grundige men også realistiske. Frem for at flå alt tapet af, har vi valgt at male oven på det oprindelige tapet. Det gør ingen ting og giver
bare en anden struktur end nutidens mere anonyme væv”, fortæller parret, som valgte en ganske særlig nuance til husfacaden:

”Det er et af de første gasbetonhuse, og huset har altid været pudset. Først malede vi det vinrødt, men vi fortrød og fik blandet en lys café latte-farve hos en lokal farvehandler. Siden har tre andre huse på vejen fået samme kulør, og der bliver jævnligt ringet på døren, når forbipasserende vil vide, hvad farven hedder”, fortæller Camilla.

 

FET_Boligreportage_44A4110

Det åbne køkken er parrets tredje køkken på 16 år med skiferbordplade fra en stenhugger på Nørrebro. På gulvet ligger en rest brændte fliser fra Camillas fars murervirksomhed.

 

FET_Boligreportage_44A4118

På trappevæggen er mini-plakater med Toulouse Lautrec motiver fra Paris’ natteliv i 1890’erne. 

 

FET_Boligreportage__44A4207

På havebordet står en turkis keramikskål lavet af Camilla.

 

FET_Boligreportage__44A4165

Villaen fra 1950 blev i første omgang malet vinrød, før parret fortrød og bestemte sig for cafe latte-farvet. Camilla i gang med renovering af køkkenet efter indflytningen i 2000.

 

FET_Boligreportage__44A4168

FET_Boligreportage__44A4167

 

FET_Boligreportage_HBV4privatbillede

FET_Boligreportage_44A4108

FET_Boligreportage_44A4134

FET_Boligreportage_44A4151