London, baby!
Jeg husker stadig min første gang. Det var meget impulsivt. Jeg var 21. Jeg stod med min kæmpe kuffert på Victoria Station, helt alene. Det var samtidig første gang jeg rejste på egen hånd. Siden er det blevet til mange, mange weekender og dage i min europæiske favoritby. London er en by du aldrig kan få nok af – i hvert fald hvis du, som jeg, elsker den! Uanset årstid, så kommer du ikke hjem uden en rygsæk fuld af oplevelser. London er en af de mest multikulturelle byer i den industrialiserede verden, idet der tales mere end 300 sprog blandt mere end 50 etniske grupper. Mange af grupperne har samlet sig i hver sin bydel, hvor deres tilstedeværelse er synlig i blandt andet udvalget af butikker og spisesteder, det er f.eks. altid lidt af en oplevelse at gå gennem China Town.
Mit london
www.nordstromstudio.comSofie Nordstrøm er indretningsarkitekt. Hun har tidligere arbejdet på tværs af forskellige funktioner inden for branchen, og har for nylig etableret Nordstrom Studio, som er en interiør design virksomhed med fokus på high-end internationale boligprojekter.
Sofie har boet i London siden 2010 og udvælger hér sine 3 yndlingssteder.:
1. Kaffiene er favorit kaffebaren. Den australsk ejet kaffebar tiltrækker en del kreative folk. De er på fornavn med de fleste og serverer byens bedste kaffe.
2. London har ikke mange roof top barer, nok på grund af det noget skiftende vejr, men når solen er fremme, så er Aqua stedet til sommer cocktails. Perfekt udsigt over Soho og Mayfair.
3. Hold øje med udstillingerne hos Saathci Gallery. Gå også på opdagelse i området omkring galleriet i de mange små butikker.
Must-See’s …
Shoreditch
De populære bydele i London skifter hele tiden – på ganske kort tid er Shoreditch i Østlondon blevet et af de mest trendy områder at hænge ud. Bydelen er på ingen måde snobbet, her er man den man er og værdierne er stadig på økologien og det gode liv. Shoreditch er hipt, restauranter, gallerier, små butikker blomstre op over alt. Brug hellere weekenden i Shoreditch i stedet for Central London.
Afternoon Tea
Jeg er stor tilhænger af Afternoon Tea – det er hele atmosfæren omkring ritualet, der tænder mig. Champagne, the, sandwich og små kager, det perfekte eftermiddagsmåltid. Vil du opleve de legendariske steder som The Ritz, Claridge’s Hotel og Soho Hotel er det en god idé at booke i forvejen. Afternoon Tea er bestemt heller ikke kun for kvinder, Sanctum Hotel er lidt af et rock star hotel, og deres Gentleman’s Afternoon Tea er værd at prøve – også for kvinder!
Marylebone Village
Undgå Oxford Street – gaden er fyldt med turister og butikker, som du alligevel kan finde i København. Gå hellere på opdagelse i Marylebone Village kun 10 minutter væk. Her finder du små butikker, deli barer (de bedste fisk, ost og vin barer i byen) og en stor Conran Shop. I Marylebone finder du mange smukke victorianske byhuse i den oprindelige byggestil.
Spisesteder …
1. Brunswick House
www.brunswickhouse.co Brunswick House er en af de attraktive bygninger, som du kan gå forbi igen og igen uden egentlig at lægge mærke til den. Den korte og enkle måde at beskrive Brunswick House Cafe på … er perfektion!
2. NOPI
NOPI er et brasserie med et twist. Her serverer de retter, store nok til at dele, med referencer til Mellemøsten og Asien. Nopi tog London med storm, da de åbnede og er et fortrukken spise- sted for rigtig mange af de lokale indbyggere.
3. Dukes Hotel
Du skal tage på Dukes Hotel for at besøge deres bar. Den er legen- darisk. Og kendt for deres formidable mar-tinis. Baren skulle eftersigende være stedet hvor Ian Flemming fik idéen til ”Shaken, not stirred”