Kender du det?

”Skam” er noget, man har hørt om fra andre. Det er karakteristisk for det norske seriefænomen, at succesen er båret af word-of-mouth. Frieda Joanna Krøgholt fik serien anbefalet af sin søster, Sylvester Byder af både søster og mor. Men ingen af de to kommende stjerner i teaterversionen af ”Skam” hoppede umiddelbart med på bølgen:

 

SKAM … og lidt alkohol

– Jeg fandt NRK på computeren en aften efter en bytur, indrømmer Frieda. – Jeg var lidt beruset og vidste ikke, jeg kunne få danske undertekster. Jeg forstod det ikke, så jeg gav op efter 10 minutter. Et par måneder efter så alle ”Skam”, og så fulgte jeg også de to første sæsoner på DR – og var hooked!

– Jeg kan sagtens identificere mig med Jonas, som jeg skal spille, siger Sylvester Byder. – Da jeg blev hooked på serien i det kolde forår, gik jeg selv i 1. G og var midt i alt det med lektier, karakterer, drengegruppen og kærligheden. OK – han er skater og ryger hash, jeg gør ingen af delene.

Selvfølgelig er der også nationale forskelle, hvor nogle er til at få øje på:

– Vi drikker og ryger mere, siger Frieda. – Alkohol er dyrere og sværere at få fat på i Norge.

Men uanset adgangen til og brugen af rusmidler, så handler årene i gymnasiet mest om at passe ind og finde sig selv. Eller med andre ord om at lade sig styre af skam.

Misforståelser, mænd og kvinder

– Det handler meget om at misforstå ting og gøre dem værre, end de er, siger Frieda. – Jeg synes, at det med, at pigerne bagtaler hinanden, var værre, da jeg var yngre – i folkeskolen – og vi kommunikerer bedre nu. Jo, det sker da, at vi kommer til at kysse en eller andens ekskæreste, men det hjælper sgu’ ikke at bære nag. Det er vi måske bedre til at forstå i pigegruppen.

For pigerne er ikke helt lette at aflæse for drengene, mener Sylvester:

– Drengene er mere klare. Det er mere fysisk, og vi ved godt, hvem der er stærkest. Derfor kan vi godt sige ’fuck dig’ – og stadig være gode venner den næste dag. Pigerne (som er meget klogere og meget sejere end os) har en mere psykisk og verbal konkurrence, hvor rygter, tøj og alt muligt spiller ind … og så forstår jeg stadig ikke det med, at en pige siger nej, men mener ja …

Er vi kærester nu?

For det store tema – i ”Skam” og i Friedas og Sylvesters liv – er selvfølgelig kærligheden … og det der med, om man nu er kærester eller ej:

– Der er jo så mange misforståelser, f.eks. at jeg møder en sød fyr, og han så tror, det er mere seriøst, end jeg gør. Altså han sidder lige ved siden af mig og siger ’så er vi sammen nu?’ og jeg fanger den ikke og siger ’ja, vi sidder lige ved siden af hinanden’. Der misforstod jeg vist et hint.

– Man kysser måske lidt med en pige til en fest, og så går man på café et par gange … og kysser med en anden til en fest, og så kommer hun og spørger ’hvad laver du’, siger Sylvester. – Det er ikke altid til at vide, om den anden er forelsket i en. Jeg har selv holdt tilbage med at sige det …, indtil det var for sent.

– Hvis man misforstår hinanden, er det bedst at konfrontere den anden, mener Frieda. Men jeg synes heller ikke, at vi skal have ejerfornemmelser. Det tænder mig helt af.

Stadig venner

Selv om forelskelsen altså kan brænde hedt i teenageårene, så er det ikke værre end, at man godt kan være venner med sine ekskærester, mener både Sylvester og Frieda. De ser f.eks. begge stadig deres første kærester:

– Det var i 8. klasse, husker Sylvester. – Jeg var meget glad for hende, og vi var kærester i tre uger. Jeg gjorde det forbi. Jeg var vist bange for forelskelsen. Men vi er pissegode venner i dag.

– Jeg var vel 14 år – han hed Johan og var skater, siger Frieda. – Jeg var forelsket … og så ikke forelsket. Vi ses stadig og er gode venner.

De er også helt enige om at tage lige så meget ansvar for at slutte et forhold som for at indlede det:

– Det er ikke så vigtigt, hvorfor man gerne vil slå op, siger Frieda. – Ikke i detaljer i hvert fald. Men den, der slår op, må tage ansvaret for det og give den anden plads til at stille spørgsmål og komme med bebrejdelser. Bare at droppe kontakten er dårlig stil.

Med vennerne i teatret

Mens der er mange unge – rigtig mange – der er hoppet på ”Skam”-bølgen på TV og streaming, så er der måske ikke så mange, der er vant til at gå i teatret.

– Det er en forhindring for mange, at det er dyrt, men jeg har faktisk mange venner, der går i teatret, siger Frieda. – Jeg ved, at der allerede er solgt en masse billetter til ”Skam” på Aveny-T. Jeg har bekendte, der har købt billet, inden de vidste, at jeg var med!

– Det bliver selvfølgelig noget andet på scenen, fordi man ikke kan lave nærbilleder som på TV, men så kommer der en anden intensitet, fordi det foregår lige for øjnene af en.

– Aveny-T og instruktøren Martin Lyngbo ville ikke have kastet sig ud i det, hvis de ikke havde en idé om at skabe en anden oplevelse på scenen, fortsætter Sylvester. – Det kan godt være at nogle fans først vil være lidt skeptiske, men jeg er sikker på, at Martin Lyngbo har set et potentiale i at gøre det her til teater.

 

 

Rundt om Frieda og Sylvester

Hvem er din yndlings-figur i ”Skam”?

Sylvester: William!
Frieda: Vilde (og jeg synes skuespillerinden er sej!)

Hvilken musik lytter du til lige nu?

Frieda: Jeg går i en musikklasse og går meget op i musik. Jeg er meget fascineret af tekster og kan nørde med at analysere. Men min smag spænder fra rock til elektronisk pop og helt tilbage til Sneakers … og Gitte Hænning. Jeg holder meget af Beyonce … Amy Winehouse og Jack White.
Sylvester: Da jeg havde købt Roskildebillet, hørte jeg de bands, der spillede der. Ellers går jeg til boksning – rigtig boksning, ikke fitness – og der hører jeg typisk rap. 

Hvordan vil I kombinere arbejdet på Aveny-T med gymnasiet?

Frieda: Jeg havde egentlig sagt til mig selv, at i 3. G skulle jeg tage mig sammen, men … Jeg har snakket med lærerne, og de støtter mig. Jeg tror, det er godt for skolen, at den giver plads til kunstnerisk udfoldelse.
Sylvester: 2.G er jo kendt som det vilde år med masser af lektier, og det er ikke min stærke side. Men det er en udfordring i alle tilfælde, og jeg har opbakning fra mine forældre og fra venner, som  måske kan hjælpe mig.

Hvor ser I jer om 10 år?

Sylvester: På en strand på Hawaii – ha ha! Nej, jeg vil da gerne fortsætte med skuespillet med det er risky business. Det økonomiske aspekt – at jeg gerne vil kunne forsørge min familie – betyder meget for mig. Men jeg elsker at spille skuespil (og få lov at kysse de smukke piger). Men jo, om 10 år vil jeg gerne være skuespiller. Min mor lever af at være fuldtidsskuespiller, så det kan godt være en levevej.
Frieda: Realistisk set … er jeg ramt af uddannelsesloftet! Men selvfølgelig vil jeg godt skuespillet, teater og film … men jeg ved ikke om jeg tør. Lige nu skal jeg være færdig med gymnasiet og efter et sabbatår bliver det måske universitetet. Jeg kunne også have lyst til at læse sociologi eller arkæologi

 

Blå Bog

Frieda Joanna Krøgholt debuterede på Det Ny Teater som 10-årig og har senere medvirket i et par TV-serier i nogle kortfilm og reklamefilm samt i radiodrama.
Frieda går på Rysensteen Gymnasium.
Sylvester Byder har medvirket i film og TV, siden han var 10-11 år. Ud over skuespil interesserer han sig for boks- ning og kickboxing. Han går på Gl. Hellerup Gymnasium. Sylvesters mor er skuespilleren Anne Sofie Espersen.