Ham, hende & børnene

Artikel_T1Z4123

Liebhaverboligen kigger i denne udgave nærmere på konceptet bag to af de største online-sko-butikker i Danmark. Nemlig GrowingFeet.dk
– og aShoeAffair.dk. De er begge lokalt forankret i det nordsjællandske, begge med utroligt stort udvalg af danske og internationale mærker – og begge indehaves de af ”skoelskeren” Signe Ulka. Vi har talt med Signe om hendes succesfulde onlinebutikker til ham, hende og børnene.

Når fødderne gror på poderne

”Jeg startede GrowingFeet for 6 år siden, fordi man dengang ikke kunne købe ordentlige børnesko på nettet. Jeg havde selv 2 små børn og købte alligevel altid skoene med hjem for at prøve dem på … og så kunne jeg jo ligeså godt købe på nettet! Det eneste du som forældre skal gøre, er at måle dit barns fod på vores fodmåler. Vi har målt alle sko indeni og rådgiver omkring voksetillæg, så du nemt kan vurdere, hvilken størrelse du skal vælge til dit barn”, forklarer Signe Ulka til Liebhaverboligen.

Landets største webshop

Hos GrowingFeet.dk er det ikke kun fødderne, der vokser – webshoppen er i dag landets største børneskobutik med alle de kendte mærker som f.eks. Angulus, Bisgaard, Bundgaard, Hummel og New Balance. ”Da vi åbnede GrowingFeet.dk i 2007 havde vi kun 8 mærker i shoppen – i dag har vi mere end 40 kvalitetsmærker til børn. Og med vores nyeste webshop aShoeAffair.dk kan vi præsentere mere end 30 eksklusive mærker til mænd og kvinder”, fortæller en stolt Signe Ulka.

En affære til ham og hende!

Shoppen aShoeAffair.dk åbnede i 2010 bl.a. på baggrund af henvendelser fra kunder, der gerne ville købe dame og herresko – vel at mærke – med samme service som de havde fået, når de købte til børnene hos GrowingFeet.dk. Signe Ulka fik efterfølgende skabt en webshop til de kvalitetsbevidste voksne kunder og i dag er aShoeAffair.dk en naturlig udvikling til ”de voksende fødder” på GrowingFeet.dk. Her kan du i ro og mag shoppe blandt et bredt udvalg af sko fra de førende danske og internationale brands. Både de sporty, moderigtige og mere eksklusive mærker er rigt repræsenteret – eksempelvis Hugo Boss, Lloyd, Clarks, Sebago og Paul Smith på herrefronten og Apair, Sofie Schnoor, Billi Bi, Ilse Jacobsen, Pretty Ballerinas og New Balance på kvindesiden.

En sikker affære

Når du har forelsket dig i et par sko hos GrowingFeet.dk eller aShoeAffair.dk, tager det kun få klik at bestille, og med dag til dag levering går der heller ikke lang tid, fra du bestiller, til du kan iføre dig dine nye sko. I GrowingFeet er alle køb af børnesko tilmed omfattet en eksklusiv Tryghedsgaranti, hvilket betyder du kan få byttet evt. fejlkøb i op til 30 dage, uanset om skoene er brugte eller ej! ”Jeg ønsker, at vores kunder skal føle sig trygge ved at handle børnesko på nettet”, slutter Signe Ulka.

Se mere her:
www.ashoeaffair.dk
www.growingfeet.dk