Man binder os igen
Der er en angst i vor tid, mener Ellen Hillingsø, og en formørket retorik, som minder om 30’erne og 40’erne. Derfor føler hun, det er relevant at fortælle om (og med) Liva Weel, den tids store revystjerne. I øvrigt har Ellen ikke svært ved at identificere sig med stærke, selvstændige kvinder.
Nogle vil kalde det typecasting. Ellen Hillingsø mener bare, at der er visse roller, der falder lettere for hende, så fra gennembruddet i ”Charlot og Charlotte” og frem til ”Liva”, som hun skal gestalte på Folketeatret fra den 16. november, har der været rigtig mange stærke kvinder på hendes repertoire:
– Det er nogle roller, jeg åbenbart passer til og har spillet meget, siger hun. – Jeg har også fået lov til at spille andre typer, men ’min styrke’ er min indgang til rollerne, mit udgangspunkt. Derfra kan jeg tage figurerne andre steder hen. Sådan arbejder alle skuespillere: starter derfra, hvor det flyder, og så transformerer man energien.
Vi skal vride livet
– Livet handler om, at vi folder det ud og vrider det. Det samme gælder for vores arbejdsliv. Det med bare at sidde ved telefonen og vente på at få tilbudt roller er meget skrøbeligt, for hvad nu hvis den ikke ringer? Hvis vi vil have job i underholdningsbranchen, så må vi selv ud og skabe dem. I hvert fald nogle af dem. Det er også mit råd til unge skuespillere: skab jeres egen karriere, dan makkerpar og lav noget sammen. Det er vigtigt for et rigt arbejdsliv, at I tager sagen i egen hånd.
Ellen Hillingsø tager selvfølgelig sin egen medicin – netop ved at gå ud og holde foredrag. Men hun understreger, at hun altid tager udgangspunkt i sin faglighed:
– Jeg er træt af folk med ikke-faglighed, der gør sig kloge på noget. Når jeg går ud og taler – uanset om det er undervisning på en højskole eller for en forsamling af erhvervsledere – så taler jeg altid fra mit udgangspunkt, som jo er skuespiller og performer. Jeg ved noget om at optræde.
– Der er en frihed i den begrænsning. Jeg taler ikke som anmelder, jeg taler ikke som coach. Jeg taler om at optræde ud fra min faglighed som skuespiller.
Liva og Ellen
Hendes første og største opgave er selvfølgelig selve skuespillet, og nu gælder det altså om at optræde som en af slagsen, nemlig den legendariske Liva Weel. For Ellen Hillingsø er hun mere end et navn og nogle sange, hun er vokset op med:
– Det, der kendetegner en klassiker, er, at den både afspejler sin tid og fungerer i en ny tid og en ny kontekst. Og det kan Liva Weels sange! Vores stykke foregår både i nutiden og i 30’erne og 40’erne, hvor der var et mørke i Europa og i verden, som vi også finder i dag. Der er den samme angst, hvor vi lukker ned, lukker os om os selv. >
– Jeg tror altid der vil være plads til aktuel satire opført på scenen. Det var ikke revy i den forstand, vi oplever revy i dag … samarbejdet mellem Poul Henningsen – PH – og Liva Weel svarer måske snarere til, at Carsten Jensen skulle skrive tekster til Linda P eller Medina!
På den personlige plan var Liva Weel også noget særligt:
– Liva levede som mænd gør. Det blev der sat spørgsmålstegn ved. Hun trykkede den af med karrieren på sine egne præmisser. Et godt eksempel er, at PH, der skrev flere viser til hende, på et tidspunkt siger, ’du ser Herrens ud’. Hun drak, fordi hun havde smerter, og hendes svar er, ’det ville du aldrig sige til en mand.’ Det gælder stadig: vi går op i, hvordan kvinder ser ud. Det er egentlig rystende, at det er de samme ting, der provokere i dag, som det var dengang.
Feminister
Så i den forstand kan Ellen Hillingsø genkende sig selv som feminist i Liva:
– Vi er halvdelen af jordens befolkning, så selvfølgelig er det vigtigt med lige rettigheder og lige løn. Det er grotesk at det stadig er noget, vi er nødt til at tale om. Jeg vil gerne have, at min datter får de samme muligheder og vilkår som mænd. Så ja, jeg er feminist!
– Jeg tænker, at hvis Liva Weel havde arbejdet bare lidt mere med sit ægteskab, så var hun ikke blevet skilt fra Arne Weel. Jeg tror, hun elskede ham hele livet. Hun ønskede sig frihed, ikke skilsmisse. Jeg elsker min mand, og jeg synes, mit ægteskab giver mig frihed; frihed eksisterer altid i kraft af begrænsninger. Men i et ægteskab som i alle andre af livets forhold gælder det om at holde ud, også når det ikke er let.
Tingene kommer ikke af sig selv
Ægteskab med børn og to travle karrierer er vel en slags begrænsninger på den frihed. Men det handler også om organisering og fælles ansvar:
– Vi har rengøringshjælp, og ellers uddelegerer vi opgaver til børnene. Familien er en prøve på et forpligtende fællesskab. De kan godt rydde op og lægge vasketøj sammen. Man skal ikke være bleg for at rubbe neglene. Ja, jeg står op klokken 6 hver morgen, men livet er hårdt arbejde. Der er ikke noget quick-fix.
Det er for Ellen Hillingsø en nøgle til alle tilværelsens udfordringer:
– Jeg læste et sted, at how you do anything, is how you do everything. Jeg lærte hjemmefra at gøre mig umage. Mine forældre var hårdtarbejdende begge to. Tag dig sammen og gør tingene ordentligt. Jeg siger det samme til mine børn: Tingene kommer ikke af sig selv.
– Man skal være ordentlig mod andre og evne at indgå i en sammenhæng. Og tryk den af uden, at det går ud over andre.
Så Ellen Hillingsø sparer ikke på sig selv. På den anden side lader hun sig heller ikke slide op på arbejdet som en Liva Weel, der døde som 54-årig.
Fit og frisk
– Vi kunne se noget lignende med Dirch Passer. Liva satte sig for at få alle med – også de sure – og hun spillede ofte to forestillinger på én dag, måske oven i noget filmarbejde. Når adrenalinen så pumpede rundt i kroppen var det svært at falde ned igen.
Selv er Ellen Hillingsø som 50-årig fit og frisk:
– Det er da også hårdt arbejde. Især det jeg ikke gør. Jeg spiser sundt, jeg træner, jeg ryger ikke og jeg drikker ikke for meget. Jeg passer på mig selv, men jeg er samtidig nysgerrig på, hvordan jeg ser ud som ældre. Jeg synes det er lidt ’u-nysgerrigt’ at fast holde et udseende med restylane og botox. Jeg er skuespiller, og jeg stiller min modenhed til rådighed for rollerne. Det kan godt være, at der er roller, jeg så ikke får, men så får jeg til gengæld nogle andre!
Om Ellen Hillingsø
Ellen Hillingsø er datter af den fra medierne også velkendte general Kjeld Hillingsø og Birgitte Hillingsø. Hun er uddannet skuespiller fra Aarhus Teater 1994 og kom god fra start med sin mindeværdige rolle i TV-serien ”Charlot og Charlotte” i 1996 og medvirkede året efter i thrilleren ”Sekten”, som indbragte hende en Robert. På film og TV er det hende man ringer til, når rollen som skarp chef skal besættes (f.eks. i ”Livvagterne”). Hun har også været med i ”Broen”, ”Rita” og ”Mens vi presser citronen”. Ellen Hillingsø er desuden flittigt brugt stemme til lydbøger og aktiv foredragsholder, når opgaverne på film, TV og teater tillader det.
Ellen Hillingsø blev i 2000 gift med Christoffer Castenskiold, med hvem hun har to børn – en søn og en datter. Hun er aktiv støtte i flere humanitære organisationer bl.a. AIDS Fondet.
Aktuelt optræder Ellen Hillingsø i rollen som ”Liva” på Folketeatret fra 16. november.
Rundt om Ellen
Hvis du ikke var skuespilleren Ellen Hillingsø, hvad ville så være tre alternative karrieredrømme?
Jeg ville gerne læse græsk filologi; Allerede som ung elskede jeg oldævl, Ovids Metamorfoser, Odysseen og Iliaden – alt det, vores kultur bygger på. Jeg ville gerne fotografere – eller beskæftige mig med en anden kunstart. Eller måske være frisør – jeg elskede at sætte hår som barn.
Du er fra naturen heldig – hvordan har du det med kosmetiske operationer?
Folk kan gøre, som de vil. Jeg er ikke fordømmende. Men vi kan hver især spørge hvorfor; hvad vil du udvirke? Det er naturens orden, at alt er i bevægelse. For mig er det en dyd ikke at fastholde!
Sundhed – hvad er det for dig?
Jeg elsker at bevæge mig og få min daglige motion, men med de tossede arbejdstider, jeg har, kan jeg ikke altid passe det. Jeg elsker tennis, yoga og cross fit. Men jeg må prioritere, og hvis jeg skal vælge mellem motionen og at være sammen med børnene, så vælger jeg børnene!
Hvis dit liv skulle have en titelsang, hvad skulle det så være?
For at blive i bedste Liva Weel stil ”I dit korte liv” med tekst af Poul Henningsen og musik af Kai Normann Andersen.
Hvis du ejer mere end fem ting … hvilke fem ting vil du ikke slippe?
Min telefon – den er jo også min computer og det hele. Jeg ville sige min kalender, men den er jo også i telefonen. En bog … Biblen måske, fordi der er så mange gode historier i den. Og ellers er det ikke ting – så vil jeg sige mine børn og min mand.
Hvad får dig til at fælde en tåre?
Når mennesker, jeg holder af dør. Når tingene går op i en højere enhed, f.eks. at mine børn har det sjovt med børn af mennesker, jeg holder af. Og lettelsens tårer, når der er noget, der lykkes; hvis jeg har en hård opgave, og jeg så kan se, at jeg kunne noget, som jeg ikke har gjort før. Ja – når ting går op i en højere enhed!
Hvad er det mest romantiske, din mand kan gøre for dig?
Jeg kan godt lide smukke og dejlige ting men ting er ikke nødvendigvis forbundet med romantik for mit vedkomne Jeg tror mere, vi er sådan, ”skal vi gå en romantisk tur i Irma?” eller rejse ud i verden f.eks. tage til London og se teater og spise noget god mad, have nogle oplevelser sammen.
Hvilken film har gjort mest indtryk på dig?
Jeg er vild med gamle musicals fra 30’erne. Jeg har altid været vild med film og havde medlemskab til Filmmuseet, hvor jeg så Hitchcock, fransk nouvelle vague. ”The Godfather” selvfølgelig og ”Cabaret” –også med en god skildring af 30’erne og meget politisk og relevant i dag.
Hvilken bog ligger på natbordet lige nu?
Edouard Louis – ”Aldrig mere Eddy Bellegeule” og ”Voldens historie” – historier fra Frankrigs ’udkant’, voldsom læsning. Jeg har lige læst Kathrine Wiedemanns ”Ved gudernes bord” med stor glæde, og så har jeg taget fat i Blixens ”7 fantastiske fortællinger” igen.
Din søn er der måske ikke endnu:
Men hvilket råd vil du give til dreng- ene, når de begynder at interessere sig for piger?
’Et nej et er nej’ og ’prævention er ikke et spørgsmål, men en selvfølge’, ” få dig en uddannelse, så du kan klare dig selv”
Du har også en datter – er det samme råd til pigerne?
Jo, det samme, men også ’pas på dig selv’. På lidt længere sigt, at børn ikke må blive en begrænsning af arbejdslivet. Hav ikke dårlig samvittighed, kræv din ret og insister på ligeløn. Og tryk dig selv af!
Tre ting, vi ikke ved om Ellen Hillingsø?
Jeg har altid paraply med mig, jeg har altid gummistøvler uden for døren, jeg går altid til prøve i træningstøj. Jeg starter altid med det sværeste – så er det overstået, f.eks. når jeg arbejder med en tekst, så tager jeg det mest komplicerede først. Jeg elsker at høre vinylplader i mit sommerhus … og så har jeg en mani med vasketøj, sorterer det i farver og stof … min mand siger: ”Du har sat vasketøj over, så må du være lykkelig”
Har du en hjertesag?
Jeg har tre – AIDS-fondet; jeg oplever, at folk er begyndt at se HIV/AIDS som en kronisk sygdom, noget man kan leve med, men pas nu på! Maternity Foundation, der arbejder for, at kvinder i den 3. verden får adgang til fødselshjælp – jeg fik selv et akut kejsersnit og ville være død, hvis jeg ikke havde haft den hjælp. Red Barnet – jeg tænker både på, at der selv i dag er børn herhjemme, der bliver slået, og på, at børn mange steder i verden må gå 10 kilometer eller mere for at komme i skole.