Pippihuset er en gave men også en opgave

En romantisk og antik boligstil med inspiration fra en skolekammerats mor har fulgt Inge Bitsch hele livet. Med købet af en villa fra 1901 ved Øresund har hun forfinet looket, som passer til det sommerhus, huset oprindelig var.

 

 

Her bor

Inge Bitsch, 55 år, afdelingssygeplejerske,
Lars David Jørgensen, 57 år, software-udvikler, og deres tre voksne sammenbragte børn

 

Inge Bitsch blev inspireret til romantisk stil og antik genbrug af en skolekammerats mor, før det for alvor blev almindeligt. Med gamle mahognimøbler fra oldemors tid og afsyrede servanter og karlekammerskabe møblerede hun sin bolig, den murermestervilla i Hillerød, som også var hendes barndomshjem. Med årene blev hun gift med sin nuværende mand og ledte med ham efter et sommerhus. De fandt dog ikke det rette, og så fik Inge den idé, at de kunne bo i et sommerhus hele året. Det krævede, at de slog sig ned ved Øresundskysten, hvor ingen af dem før havde boet.

De faldt for et gammelt sommerhus fra 1901 bygget til københavnske landliggere af en lokal, entreprenant tømrermester. Der havde boet en familie med tre børn, så overetagen på det efeubevoksede hus var delt op i små rum og haven fyldt op med gamle badekar mm. Men der var også charmerende detaljer og finesser, som gjorde huset værd at flytte ind i og satse på. Der var både noget interessant at se på fra gamle dage og fra den tidligere ejers tid. Blandt andet er der en hylde hele vejen rundt under stueloftet som en alternativ reol, mens gamle vinduer erstatter et stykke af væggen mellem stue og soveværelset mod haven.

Køkkenet, som af Inge og hendes mand er renoveret i gammel stil, har et praktisk og charmerende spisekammer et par trin ned. Og så er der den hyggelige karnap til en lille arbejdsplads i stuen med grønne, blyindfattede ruder fra 1901, et tilbygget vindfang til sko og overtøj mod vejen og værelser ovenpå med åbent til kip og sove- og opbevaringsplads øverst oppe. Haven er gennem årene også blevet trimmet og udstyret med drivhus til vinplanter, og en lille gård med læ mod syd har udgang fra køkkenet.

”Det lyse og romantiske med gamle detaljer kan jeg allerbedst lide. Men på den anden side prøver jeg også at holde huset enkelt og minimalistisk med så få støvsamlere som muligt. Derfor har vi ikke bøger på den højtsiddende hylde under loftet,” siger Inge, som kan lide at gå på loppemarked men holder pause for ikke at fylde huset op.

 

Renovering – en livsstil

”Vi har været nødt til at sætte i stand og gør det stadig. Men samtidig søger vi så vidt muligt at bevare det gamle. Som terrazzogulvet i badeværelset på første sal, der formentlig stammer fra 1960’erne,” forklarer Inge, hvis mand, som oprindelig er udlært håndværker, er dygtig til at bygge, mens hun selv har brugt over 100 liter hvid maling i huset:

”Lars har slebet, kittet og malet de mange vinduer, som vi i første omgang har valgt at beholde. Og så har han repareret murværket og pudset huset hvidt. Der har indimellem været håndværkere på, blandt andet for at udbedre et spængt vandrør, en ødelagt kloak og nyt gulv i soveværelset,”
fortæller Inge.

Hendes forbillede er bedsteforæld-  renes gård syd for Hornbæk, hvor mormoren holdt den store have med stauder og andre blomster i snorlige rækker. Det har Inge ikke tid til, så hun kalder sin have for en slags hvilehave. Men da sønnen snart er udlært som anlægsgartner, kan hun håbe på en hjælpende hånd derfra. Hun har en passion for blomster, natur, skov og mennesker og kan mærke en særlig kultur i sit nye område:

”Folk her lægger vægt på æstetik, at bo smukt og sætte deres gamle huse i stand. Det er en livsstil og en nødvendighed på samme tid. Jeg plejer at sige, at det er en gave og en opgave at bo i et Pippihus som dette. Stilen passer heldigvis til de møbler, jeg kan lide. De ville være sværere at placere i et nyt hus.”

 

Den lille niche i stuen bruges til arbejdsplads med det bord, hvor Inge solgte kirsebær fra sin mormors gård som barn. De blyindfattede ruder stammer fra 1901, da huset blev bygget. 

 

Sofahjørne med vindue mod forhave og strandvej. Kontrabassen spiller hendes mand jazzmusik på.

 

Det ovale sybord med rum til tråd mm har været Inges mormors – og nu er det malet hvidt. 

 

Nyt og gammelt glas og krystal hører til Inges favoritudstyr. Vitrineskabet er formentlig fra 1930, fundet på en genbrugsplads.

Sengebordet er fra Dansk Supermarked og seng fra Dansk Restlager. Inge har mange steder i huset haft fat i den hvide maling.

 

Spisekammeret findes et par trin ned fra køkkenet og er renoveret med nye skakternede fliser. Hylderne er også nye, men trinene de oprindelige.