Bag Scenen

De fleste kender hende nok som Susanne Winther i ”Broen IV,” men lige nu er Sandra Yi Sencindiver aktuel som instruktør på forestillingen ”Ikke uden min mor” om betydningen af båndet mellem mor og datter – og fællesskabet mødre imellem uanset baggrund.

 

FET_Sandra-Yi-Sencindiver-by-HEIN-Photography-1

 

Er det her en kvindeforestilling – altså henvendt kun eller mest til kvinder (eller vil en mand også forstå)?

Da vi startede arbejdet for et halvt år siden, ville jeg have sagt, at det var specielt for kvinder. Der er mange mænd, der har spurgt nysgerrigt, om de også måtte se med. Og det må de, for de har jo også mødre, døtre og søstre.

Er det her en café latte-forestilling?

Selv om man udmærket kan hygge sig med mor, datter eller veninder, så er det ikke kun hygge; der er også en masse konflikter og had/kærlighedsforhold.

Du er selv adoptivbarn (fra Korea) og har haft flere adoptiv- og
stedmødre … hvem har du dit mor-forhold til?

Jeg et godt forhold til min biologiske mor, men vi ses ikke så ofte, så derfor er vi ikke så tætte. Min amerikanske adoptivmor har jeg ikke kontakt til, og min danske stedmor døde, da jeg var teenager. Til gengæld har jeg en tæt relation til min tvillinge-
søster og min bonus-lillesøster.

Er moderskabet blevet nedprioriteret i forhold til karrieren i vores samfund?

Problemet er, at vi ikke kan fravælge morrollen, men at vi kvinder prøver at være det hele, og det er svært at rumme: at være menneske, gøre

karriere, være mor, veninde, elskerinde. Vi tror, der findes en opskrift på at være det hele og føler enorm skyld over ikke at lykkes.

Hvor meget fylder det at være mor i din egen selvforståelse?

Jeg er på vej mod de 40, og et barn er i skole. og det andet skal snart begynde. Nu begynder jeg at kigge på, hvilke valg mine mødre traf- ikke bare som mødre, men på alle felter i livet. Hvad gav de videre – og hvad vil jeg selv give videre og ikke give videre til mine døtre.

Hvorfor er stedmødre (i eventyrene) altid onde?

Jeg tænker, at det er et spørgsmål, om man tror, at man kan elske andres børn som sine egne. Hun skal overtage en utaknemmelig rolle, for selv om hun giver og giver, kan hun ikke automatisk forvente at få kærligheden tilbage fra børnene. Stedmoderen i en skilsmissefamilie får ofte ikke lov til at deltage i opdragelsen og kan let komme til at optræde i skurkerollen.

Hvis du skal pege på et godt portræt af en mor i kunsten?

Jeg elsker TV-serien ”Little Big Lies” med Reese Witherspoon. Det er en serie, der tager livet alvorligt. Det er ikke kun morsomt – bestemt ikke café latte!

Dit bedste råd som mor til datter vil være – hvad?

Det spørgsmål legede vi faktisk med i produktionen af ”Ikke uden min mor”. Jeg tror, mit svar var … Vær en person, du godt kan lide – du kan alligevel ikke få alle andre til at synes om dig. Jeg er selv opdraget lidt med at please andre … det lykkes alligevel aldrig!