Bliv din egen vinbonde

Flere udlægger en del af haven som vinmark. De finder det eksotisk og fascinerende selv at dyrke vinstokkene, høste druerne og fremstille de ædle dråber i form af egen aftapning. Mød to  haveejere, som har gjort alvor af drømmen og er endt som specialister i deres usædvanlige hobby.

Kurt Jørgensen og hans kone ejer en 2200 m2 stor grund nær Arresø. Haven består af bakket terræn, som skråner mod sydvest. Her er den obligatoriske græsplæne, en udsigtsterrasse over sølandskabet samt træer, buske, køkkenhave og sågar bistader.

At haven alligevel ser anderledes ud end de fleste skyldes de 40 vinstokke, som står i snorlige rækker et par steder i haven. Kurt Jørgensen, som er pensioneret efter en lang IT-karriere, bruger sammen med sin kone en del af fritiden på at passe og pleje vinstokkene og i oktober høste druer nok til hjemmefremstilling af 40 flasker vin.

– Jeg har altid interesseret mig for vin og mad og har rejst meget i Frankrig. Vores børn sagde på et tidspunkt, at de kendte Frankrig bedre end Danmark, smiler Kurt Jørgensen.

 

Rondo, Regent og Millot

Kurt Jørgensen har tidligere lavet vin selv af frugt og bær, men meldte sig for 13 år siden ind i kooperativet Frederiksborg Vin, hvor medlemmerne hjælper hinanden med høst og fremstilling af vin. Kurt Jørgensen har været formand for Frederiksborg Vin og har været med til at hente sølv- og bronzemedaljer hjem. Sin egen private vin laver han dog hjemme i privaten:

– Jeg er vant til at læse tykke manualer, så jeg læste mig til det meste om, hvad jeg skulle gøre og ikke for at lykkes med projektet, fortæller Kurt Jørgensen, som høstede i egen have for første gang i 2003 og har været i gang lige siden:

– Hvis det bliver Indian summer, bliver 2013 et fremragende år, måske det bedste hidtil, håber Kurt Jørgensen, som dyrker druerne Rondo, Regent og Leon Millot.

Især den sidste vokser kraftigt men udmærker sig ved at være resistent mod sygdom:

– Hvorfor gider jeg interessere mig for at dyrke vin, kan man spørge. Fordi det er særlig fascinerende i Danmark, som er over den nordlige grænse for, hvor det kan lade sig gøre. Det er spændende selv at have hænderne nede i dyrkning og produktion og prøve håndværk-

et af. Det er lige som folk, der har et drivhus med tomater og agurker. De kan lide at fremavle egne afgrøder. Her går man bare et skridt videre, fordi der er en større bearbejdning efter høsten sammenlignet med salathoveder. Det er som med syltning, at arbejdet først rigtig begynder, når bærrene er plukket.

– Kurt Jørgensen står for Forening- en af Danske Vinavleres sekretariat og hjemmeside, og foreningen har mangedoblet sin medlemsskare på 20 år. Dengang var der kun 35 medlemmer, nu er tallet 1300, hvoraf nogle er erhvervs-avlere, men de fleste hobbyavlere. I bestyrelsen sidder udelukkende mænd, og man har en fornemmelse af, at vinavl ikke interesserer ret mange kvinder. Men Kurt Jørgensen er ikke enig, for som i hans tilfælde har hustru og mand den fælles interesse med at passe havens vinplanter og høste den sammen, når tiden er inde.

– For begyndere anbefaler jeg at læse så meget som muligt, melde sig ind i Foreningen af Danske Vinavlere, konsultere vinavl.dk.

og prøve processerne igennem, så man kan dumme sig, før man står med sin første høst, foreslår Kurt Jørgensen.

 

To haver med vin

Også hos Henning Jensen, som er pensioneret ingeniør, er der fuld gang i vindyrkningen. De første 85 stokke plantede han i sin 1500 m2 sommerhushave på Vestsjælland i 2003. Året efter tilplantede han sin forhave i Valby med 68 stokke. Lige siden har han haft travlt med at passe de to vinmarker samtidig med 100 km afstand!

– Jeg smagte vin fra den kendte vinbonde Jens Michael Gundersens vinmark i Avedøre. Jeg tænkte, at hvis han kan, så kan jeg også. Det lykkedes, men jeg fik kam til mit hår.

 

Omfattende hobby

Henning Jensen høster på et godt år 350 kg druer, der ender som 300 halvflasker rød og hvidvin. Sidstnævnte har vundet både sølv og bronzemedaljer til flere vinskuer.

– Afhængigt af hvornår der kan høstes, blander jeg min høst fra Valby og Vestsjælland. Men i år er København så langt foran, at jeg må køre to forskellige produktioner, lyder det optimistisk fra Henning Jensen, som dyrker Rondo, Regent, Leon Millot og Ortega druer.

Set i bakspejlet har det været en omfattende hobby, især da han endnu var erhvervsaktiv. Og det er nødvendigt at være seriøs, omhyggelig og systematisk for at opnå et godt resultat på disse nordlige breddegrader, erkender han:

– Som ingeniør er jeg vant til at gå analytisk til værks, så jeg startede med at læse bogen ”Vindruer i danske haver” og gik så frem efter dens anvisninger. Siden har jeg brugt 600 timer årligt på det, der startede som en drøm om at lave min egen vin. Men selv om jeg fra begyndelsen ikke gjorde mig det store arbejde klart, viste det sig at være realistisk. Når bare jeg anstrengte mig, siger Henning Jensen, som kalder sit vinhus Jusjong Vinhus efter sine franske aner.

—————————————————————————————————————————-

Vær beredt

– Nybegyndere kan komme til at spilde høsten. For vin er sart og kan gå galt især på grund af iltning under gæringen. Iltes vinen bliver den til eddike og må kasseres. For at undgå det kan man øve sig på vinfremstilling med almindelige druer eller frugt og bær for at få rutinen. Brug Foreningen af Danske Vinavleres kurser for at lære at lave vin hjemme. På www.vinavl.dk forklares hvilke beholdere og andet udstyr, man har brug for, og hvad man skal undgå.

– Vinstokke købes i bundter på nettet for eksempel hos www.vinmager.dk som også sælger udstyr til vinproduktion samt kemikalier til tilsætning mm.

– Det udvalgte jordstykke renses fri for ukrudt. Til april plantes stokkene, og den tyske sort Rondo er en god og hårdfør begynderdrue, som modner godt på vore breddegrader. Det første år, hvor stokkene sætter lange rødder, vandes de, ellers ikke.

– For at opnå resultat skal man bruge minimum 20-30 vinstokke, som plantes med 1,30 meters mellemrum og med to meter mellem rækkerne – helst sydvendt. Som tommefingerregel giver én vinstok én flaske vin.

– Der kan høstes druer første gang, når planterne er tre år gamle.

– Efter høst kan der grovbeskæres i december/januar ved at fjerne gamle grene med ranker fra i fjor.

– I marts beskæres stokkene og nye druebærende grene bindes op på solid galvaniseret tråd.

– I april gødes og luges. Efter saftstigningen i april-maj plantes nye vinstokke hvor gamle er gået til.

– I maj luges og sprøjtes forebyggende med svovl mod angreb af meldug.

– I juni-juli blomstrer stokkene med det, der bliver til druer. Nye stokke vandes, hvis det ikke regner.

– I august dækkes klaserne med net mod fugle. Er der risiko for svampeangreb, kan der sprøjtes forebyggende. De mindste og dårligste klaser fjernes, hvis planterne bærer for meget – max. er par klaser pr. ranke.

– I september kasseres druer angrebet af skimmel for at redde høsten.

– I oktober klippes klaserne ned i kasser eller spande. Druerne sorteres forsigtigt, afstilkes og knuses. Hældes i vinballon med skaller, tilsættes gær og gærer i fire-syv dage, hvor smag og aroma trækkes ud af skaller og kerner. I en vinpresse fjernes skaller og kerner fra den gærede most.

– Restproduktet af kerner og skaller fjernes og kan evt. bruges til brændevin (kræver godkendelse hos Told & Skat).

– Vinen gærer i tre-fire uger afhængig af temperatur, mens den overvåges. Hvis vinen iltes, er den ødelagt. Vinen omstikkes under vejs for at fjerne bundfald. Vinen kan hældes på egetræsfad et par måneder for at tage smag. Herefter hældes vinen på flasker og er klar.

Kilde: Kurt Jørgensen, Jørgen Brint m.fl.