Svampejagten går ind!
Kantareller, rørhatte, stor trompetsvamp og tragtkantarel er de eneste svampe, nybegyndere bør samle og spise. Alt andet er for risikabelt. Der er flere hjemmesider og bøger, man kan hente hjælp i til at identificere vilde, spiselige svampe og gå uden om de giftige, siger svampeekspert.
Det tidlige efterår er højsæson for svampesamleri, men navnlig nybegynd- ere bør tage sig i agt og være yderst forsigtige!
Biolog og naturvejleder Jørn Kofod, som er Sjællandsformand for Foreningen til Svampekundskabens Fremme, giver en række gode råd til den nye svampejæger:
”I september-oktober går jagten ind. Gammel bøgeskov er det bedste sted at finde svampe tidligt på sæsonen. Senere er gammel granskov stedet at søge hen.
Nybegyndere anbefales kun at indsamle kantareller, tragtkantareller, stor trompetsvamp og rørhatte.
Alt andet er for risikabelt. De lidt mere øvede kan benytte Naturstyrelsens folder ”Kan de spises?”.
Jørn Kofod understreger, at ingen vilde svampe må spises rå. Ifølge Levnedsmiddelstyrelsen indeholder de nemlig flere sundhedsskadelige stoffer. En del af smagsstofferne forsvinder, hvis man skyller kantareller. De bibeholdes derimod, hvis svampene i stedet børstes rene. Men hvis der er sand eller jord på, bør man skylle dem.”
Retter af kvalitet
Hvorfor svampejagt er fascinerende, giver svampespecialisten sit bud på:
”Det giver en dejlig naturoplevelse, mens det samtidig er tilfredsstillende selv at finde noget spiseligt, som tilmed smager fantastisk godt. Det er fascinerende at gå op i noget, som kræver kundskab og ekspertise for ikke at komme galt afsted. Men når svampene er i hus, så lov mig at vælge svampeopskrifter fra anerkendte kokke for eksempel på svampegastronomi.dk! Jeg erindrer desværre, at serveringen på en restaurant ved svampeforeningens 100 års jubilæum var en ren katastrofe”, siger Jørn Kofod, som også interesserer sig for spiselige planter som for eksempel lægeplanter.
Hans favoritsvampe er i øvrigt spiselig rørhat, kantarel, tragtkantarel, indigo-rørhat, trompetsvamp, pigsvamp, blomkålssvamp, østershat, morkel og orangemælkede mælkehatte.
Kantarel og rørhat er svampe, begyndere bør holde sig til for at være på den sikre side.
Spiselige svampe
Almindelig kantarel, stor trompetsvamp, tragtkantarel, markchampignon,
lille blodchampignon, spiselig rørhat
(Karl Johan), brunstokket rørhat, punktstokket indigo-rørhat, brungul rørhat, broget skørhat, birkeskørhat, violet
hekseringhat, foranderlig skælhat,
stor parasolhat, almindelig østershat.
Grøn fluesvamp er en af de giftigste vilde svampe, man kan støde på i den danske natur.
Giftige svampe
Almindelig netbladhat, ellenetbladhat, aldeskørhat, giftig rødblad, giftig trævlhat, grøn fluesvamp, karbolchampignon, perlehønechampignon, knippesvovlhat, panterfluesvamp, puklet giftslørhat, randbæltet hjelmhat, rød fluesvamp, satans rørhat, snehvid fluesvamp, spiselig stenmorkel, stor giftskørhat, ægte ridderhat.
Kilde: svampeguide.dk
Svampejagtens regler
Spis kun svampe, du kender. Lad dem være, hvis du er det mindste i tvivl
•
Brug kun friske svampe til madlavning
Start altid med en lille portion. Nogen er overfølsomme overfor svampe
•
Spis aldrig svampe i rå tilstand
Vilde svampe skal koges eller gennemsteges
•
Søg læge eller skadestue ved mistanke om forgiftning. Medbring svamperester til analyse
•
Pluk ikke svampe ved veje og industrier, da svampe opsuger farlige tungmetaller
Kilde: svampeguide.dk
Redskaber til svampejagt
Bredbundet kurv, kniv til at skære svampe fri med, halvstiv børste til at fjerne jord, målebånd til identificering, svampebog, mobil eller tablet med adgang til svampeguide.dk, så arten kan fastslås.
Kilde: svampeguide.dk
