Motions-cykling er en sport for alle

Det handler ikke om at vinde, men om at opleve. Til gengæld er det stærkt vanedannende. Motions- cykling er en sport for alle, ikke så dyr at komme i gang med og let at træne op til. Udøverne deler endda gerne ud af deres erfaringer – for eksempel

Reimer Bo Christensen

  

Amatour-cykling med Reimer Bo

Sammen med Niels Christian Jung har Reimer Bo Christensen netop udgivet bogen ”På mestrenes asfalt”, som både guider rundt på cykelsportens berømte strækninger og samler gode råd fra både professionelle og øvede amatører om ture, træning, kost og alt muligt andet. Men det handler altså om alt andet end fanatisme:

– Jeg er lige kommet hjem fra en uge i Piemonte… der spiser vi en treretters middag hver aften og drikker rødvin til, og så er vi klar til at køre igen næste dag kl. 10, fortæller Reimer Bo. – Det meste af tiden kører vi og snakker, og så er der en, der lægger sig i spidsen, og så giver vi den gas måske i 10 minutter.

Caféholdet

Niveauet sættes i høj grad af den gruppe, man cykler med. Og man skal måske ikke starte med at koble sig på en tidligere cykelrytters hold (”Jeg har cyklet med Brian Holms hold. Det var fuldstændig vanvittigt”), men finde nogen på eget niveau. Med omkring 300.000 motionscyklister i Danmark kender man næsten med garanti en, som kender nogle andre, og så har man hurtigt en gruppe.

– Mit første hold, som jeg stadig cykler med engang imellem, var nogen, jeg kendte fra cafeen, fortæller Reimer Bo Christensen. – Og ellers er der motionist-afdelinger i alle cykelklubber under Danmarks Cykle Union – f.eks. Ordrup Cykelklub. Jeg cykler ofte alene, når jeg træner, og så glæder jeg mig til at cykle med andre i weekenden.

I sadlen igen

Selv startede hans betagelse af sporten for over 35 år siden. Så var der en periode, hvor han ikke cyklede, men i det nye årtusinde har han taget det op igen for alvor. Og det er ikke så svært at komme i gang:

– Hvis man lægger ud med at træne 2-3 gange om ugen, så er man i storform i løbet af en måned, og efter 2-3 måneder er man godt kørende, siger Reimer Bo. – Men hvis man ikke vedligeholder det, så får man det hårdt. Det er en kombination af køreglæde og træning. Man behøver ikke lægge sin livsstil om med kost og vægttab, men man skal da huske, at hvert kilo, man lægger på maven, gør ondt, når man skal op ad bjerget. På den anden side forbrænder man let 1.500 kalorier på en dag, så det udjævner sig.

Sund fornuft

Det er snarere på turen, man skal tænke på mad og drikke. Dehydrering er en fare, og man risikerer også at gå sukkerkold.

– En af mine kammerater havde kun vand med, og gik helt kold efter 100 km. Så gav jeg ham en energibar, og så var han hurtigt kørende igen. En banan kan også gøre det. Det kan man godt kalde for en slags sund doping.

Ellers er motionscykling en sund sport (”hvorfor i alverden skulle en 40-årig tage et eller andet for at komme først i et motionsløb?”). Det slider mindre på kroppen end løb, og man kan blive ved højt op i alderen. Men selvfølgelig kan der ske uheld:

Styrtet

– En morgen, hvor der ikke var frost, var der alligevel is på en pyt, og det havde jeg ikke set, så der styrtede jeg og fik en hjernerystelse. Det betød 2½ måned, hvor jeg ikke kunne se TV, læse en bog og så videre. Så man skal passe på sig selv, men der er ret få styrt i motionscykling.

Det har heller ikke på nogen måde afskrækket den inkarnerede cykelrytter:

– Ja, man bliver afhængig af det, indrømmer Reimer Bo. – Det er lysten, der driver mig. Det er knapt så sjovt at træne, hvis det regner. Men om sommeren, når dækkene synger på asfalten, og man er tæt på naturen. Det er afhængighedsskabende!

På mestrenes asfalt/ ”På mestrenes asfalt” er en hyldest til en sport, hvor alle samfundslag mødes i et stort fælleskab af humor, fart og galskab. Niels Christian Jung og Reimer Bo har samlet indtryk fra de berømte strækninger på de store løb og masser af interviews og tips fra kendte ryttere – professionelle som amatører. Bogen er udkommet.