ØEN I HAVET

Anholt er et anderledes ø-samfund. Lille, råt og stille, men også favnende og udfordrende. Prøv en ferie til næste sommer eller måske et weekendophold i efterårs-eller forårssæsonen.  

 

 

Den ligger midt ude i havet og er Danmarks mest isolerede ø. Med en stjernehimmel klarere end noget andet sted i landet og det meste af året også kun med én færgeafgang om dagen. Med én Brugsforening, én skole, ét lille museum, én kirke og én præst. Og ikke nogen politibetjent – kun om sommeren i en kortere periode.

Øen hedder Anholt. Og enten elsker man den, eller også hader man den. Sådan siger i hvert fald de lokale selv – der findes ingen mellemting. Anholt er et enten-eller. Med sine 25 km kyststrækning, sin helt særegne natur og ikke mindst stilheden er Anholt et sted, som er meget anderledes end de fles- te andre steder i Danmark. Og meget anderledes end Rigets andre øer.

Her er ingen nuttede huse. Ingen stokroser og bindingsværksidyl. Ingen velfriserede haver eller en hovedgade med pæne blomsterkummer. Byen er en samling huse, hvor ingen fremstår særligt velholdte, nærmest ser de lidt eller meget slidte ud, bortset fra nogle ganske få, men sådan er byen, hvor også skolen og kirken ligger. Og det er fint og smukt, synes både de lokale og de mange sommerhusgæster, som i generationer er vendt og vender tilbage til øen. Anholt forever – sådan lyder de i kor.

Til daglig – uden for sæsonen – bor her kun 130 mennesker. Og der er lige akkurat børn nok til, at skolen kan fungere. På Anholts hjemmeside kan man se en lille film, hvor skolens pt. 12 børn fortæller om deres skoleliv, eksempelvis er der kun en enkelt pige i den ældste klasse, som naturligt nok i mange fag får eneundervisning. Men som hun siger med et smil: ”Jeg lærer jo en hel masse. Og jeg kan godt lide at bo her.”

Og sådan er det. De elsker alle sammen Anholt med en kærlighed, der for fremmede kan være svær at få øje på. Det er noget med naturen, siger de, noget med stilheden, noget med et sammenhold, et foreningsliv, en afhængighed af noget, der er større end én selv, et helt andet gear i livet, selvom de naturligvis kan se både tv og har mobiltelefoner.

 

Med færge, fly eller sejlbåd

Det tager godt tre timer med færgen fra Grenå at komme til Anholt. Eller godt 40 minutter med taxi-fly fra Roskilde på Sjælland. Hvis ikke man da selv sejler i sin lystbåd, hvilket mange af Anholts mange sommergæster gør hvert år.

Så ankommer de til havnen, som i sommermåned- erne summer af liv. Og hvor Riccos Kaffebar  (ja, den kendte kæde) har verdens mindste skur, hvor man kan købe den velkendte, ”berømte” kaffe. På havnen ligger også Pakhuset og Casablanca Hostel, som lejer værelser ud, og førstnævnte har også en købmandsforretning. Algots er en anden restaurant, som blandt andet serverer hjemmelavede hotdogs med hele to pølser i, Dørken er en gin-og whiskeybar, og helt nede ved vandet ligger Orakel Bar, hvor man kan nyde drinks og solnedgang på pallemøbler uden pynt, og hvor man indimellem også kan få serveret dejlige spanske snacks og anden streetfood. 

På selvsamme havn kommer fiskekutterne også ind hver morgen med friske fangster af fisk og i massevis af jomfruhummere, som kan købes direkte på stedet, hvis man er til det. Og det er der mange, der er. Kørende på gamle ”havelåger” af cykler valfarter folk i afslappet beklædning – helt fri for sejlersko og pastelfarvede poloer – til havnen hver morgen for at købe dagens fangst, inden den er udsolgt. Mange af dem er rigtig velhavende og har mange fine uddannelser, men på Anholt kan man ikke se det på dem. Her ligner de øen – ikke pyntede, ikke fine, bare sig selv.

 

Ørkenen og naturen

Anholts største seværdighed er naturen. Barsk, rå og ufriseret. En fuldstændig uspoleret kystlinje sørger for strand næsten hele vejen rundt om øen, og det er en strand af den slags, hvor der ikke er toilethuse eller iskiosker. Her er bare blåt vand og bølger. Og sandstrande, hvor man kan føle sig så alene som Robinson Crusoe på den øde ø. På den yderste spids ligger et fyr – et meget smukt ét af slagsen, som man såmænd også kan komme op i, hvis man altså orker den lange vandring på mange timer gennem øens ørken først. Jo, det er rigtigt – Anholt har en ørken – eller rettere, en lavhede, som strækker sig over totredjedele af øen, og den er fredet. Man må gå i den, men ikke køre på hverken cykel eller i bil. Derfor er det kun forbeholdt de få og kondistærke at komme en tur op i fyret, selvom en forening pt. arbejder på at få lov til at fragte folk derud i bil. 

Fra toppen af fyret kan man se ud over hele øen. Se de smukke hvide sandstrande og den besynderlige lavhede – ørkenen, som fylder det meste af øen og i sensommeren blomstrer med lilla lyng i den smukkeste farve. Og man kan også se en masse fede, dovne sæler og skarver i kæmpekolonier på den yderste spids af den lille tange, som i landskabet stikker ud lidt nord for selve fyret.  

At vandre eller gå tur i ørkenen er selvsagt populært. Især i sæsonen, hvor man på nogle af ørkenens mange underlige buske kan plukke sortebær, som en af Anholts mange driftige lokale laver gin af. Anholt-Gin er et begreb, og plukker man bær nok, kvitterer bryggeren af gin med en færdiglavet flaske – som tak for bær. Men man kan også bare ”lulle” rundt ude i ørkenen, finde sære dyr og biller eller sætte sig på en sandklit, høre vinden suse og lade tankerne gøre det samme. Stilheden, naturen og bevidstheden om at være virkelig langt væk fra alting – det er det, som folk igen og igen fremhæver som det specielle og fantastiske ved Anholt.

De mange kasketter

På Anholt er de alle sammen enige om, at de bor eller har sommerhus på Danmarks mest fantastiske ø. Men hvor meget der skal være gang i den på øen om sommeren, er de ikke helt enige om. Naturligvis skal der være både mad og drikke til de mange turister. Og noget at samles om. Kunstfestivaller, musikfestivaller og anden begavet underholdning skal der til. Det må bare helst ikke blive for meget. Og det er det tit i sommersæsonen, hvor der – modsat den helt stille vintertid – er fuld knald på. Helst vil de jo have øen for sig selv, siger de, som en godt bevaret hemmelighed kun for de få, men penge skal der jo til, hvis livet også skal leves udenfor sæsonen.

På Anholt har rigtig mange af de få fastboende derfor flere kasketter på. Eksempelvis er Liselotte Arents Sørensen både øens taxi-dame, der står for sightseeing-ture og rundvisning, også formand for øens Borgerforening og det politiske ansigt udadtil, når det gælder Anholt. Ligesom mange andre beboere udover deres faste arbejde eksempelvis også er brandmænd, havnefoged, håndværkere, kajmænd ved færgen, barejere eller restaurantfolk eller har andre småjobs, der alle sammen handler om at holde et ø-samfund kørende hele året. Nogle af dem er født på øen, mange af dem er kommet her siden barndommen, og endnu andre af dem er endt på øen –  som resultatet af en kærlighedshistorie.

”Når færgen kommer ind, kan man hvert år se en hel del ”lykkeriddere” ankomme til øen,” siger blandt andet Niels Fabricius Kilstrup, som sammen med sin kæreste driver restauranten Ved Vejen. Men tilføjer også, at det er hårdt arbejde, der skal til, hvis man vil finde lykken på Anholt. Han forlod et liv som reklamemand i London, og kæresten var før ansat på Operaen i København. Nu driver de sammen restaurant Ved Vejen og en fælles passion om at være pionerer i et nyt liv. De er glade for det og laver rigtig god mad. Og samme historie har et andet af Anholts mange kærlighedspar, Lotte og Morten Abildstrøm, som har skabt og driver Anholt Gartneri. En uregerlig virksomhed kalder de selv deres forretning, hvor Lotte både dyrker grønt og blomster, laver smuk keramik og andet kunsthåndværk, og Morten både laver naturpleje for kommunen, lægger fliser og beplanter for private og også er kajmand ved færgen. Begge er de tidligere mediefolk fra storbyen, som siden 1990 har udlevet og udlever deres drømme og ideer på Anholt. 

 

Generationernes Anholt 

På Anholt kan man bo i sin båd, på campingpladsen eller leje et ydmygt værelse på Casablanca Hostel eller i Pakhuset Anholt. Eller, hvis man vil have det lidt mindre ”råt”, kan man leje sig ind på Anholt Bed and Breakfast eller i Tanternes Hus nede i byen. Sidstnævnte er yndigt og lyserødt, og Anholt B&B er indrettet i en fin, gammel villa. Og endelig kan man også leje sig ind i et af øens mange sommerhuse, hvis man er ude i god tid. Sommerhusene på Anholt er nemlig et kapitel for sig. Ofte er sommerhusene ejet af den samme familie i generationer, og klikker man ind på Boligsiden.dk vil man opdage, at sommerhuse på Anholt kun yderst sjældent bliver sat til salg. Og ser man på samme side – under solgte – vil man opdage, at langt de fleste sommerhuse da også bliver solgt som ”familiehandler”.

Umiddelbart kan det lyde indspist, men sådan er det ikke på Anholt. Nye mennesker er altid velkomne, hvis altså de består ”kæresteprøven”. Kæresteprøven er et ”haha-begreb”, som handler om, at hvis én, som elsker Anholt og er kommet her i mange år, og måske har været her i sommerhus med sine forældre hele livet og stadig foretrækker at holde sine sommerferier på Anholt, møder en ny kæreste, som ikke kan lide Anholt, så holder forholdet ikke. Det er Anholt forever igen og igen, en livsstil, noget udefinerbart, som enten er der eller ikke. Men bortset fra joken med kæresteprøven forsøger Anholtboerne så absolut meget kærligt at invitere nye mennesker til at bo på deres ø. Faktisk tilbydes både børnefamilier og enkeltpersoner at bo og prøve ø-livet ganske gratis i to til fire måneder i ydersæsonerne.

Se mere på www.anholtliv.dk/proev-en-oe

 

Anholt er super til cykelture.

 

 

Rejsefacts

Om sommeren sprudler Anholt af liv, mens der i ydersæsonerne er mere stille, men måske i virkeligheden mere ”interessant”, hvis man ønsker at få den stille ø-oplevelse.

På www.visitanholt.dk kan man læse om det hele. Om hvordan man lejer sommerhus eller cykel, hvor man spiser, køber ind, overnatter og så videre.

Fly til Anholt 

– se mere på www.rutetaxa.dk

Journalist Eva Baré var inviteret af visitAarhus, Kyst-og Naturturisme, som ikke har haft indflydelse på artiklen.

 

Orakel Bar ved havnen. Her er gode drinks og smukke solnedgange.

 

Riccos Kaffebar på Anholt Havn.

 

Hver dag lander fiskekutterne friske jomfruhummere på havnen. 

 

Et besøg på Anholt Gartneri er en fin oplevelse. Gårdbutikken sælger både grøntsager og kunsthåndværk.

 

Gin fra Anholt. Lavet på sortebær fra Ørkenen.

 

Anholt Ørken er Danmarks største lavhede. Den strækker sig over det meste af øen og er fredet.