HVOR TIDEVANDET BOR

Normandiets kyst er yndige, gamle bade-og fiskerbyer med betonbyen Le Havre som udyret midt i al yndigheden. Men ”udyret” har en spændende historie og vinder i skønhed – når man ved, hvorfor ”Frankrigs svar på Stalingrad” ser ud, som den gør.

 

 

Der står kartofler på markerne og fine, brogede køer overalt. Jesus hænger på et kors i vejkanten, og landskabet er fladt med højt til himlen og de drivende skyer. Langs med den snoede landevej kører vi igennem søvninge småbyer med sirlige huse bygget i bittesmå mur-og strandsten, og vi fornemmer, at vi er et sted, hvor tidevandet bor.

Etretat i Normandiet ligger ved havet og de store, hvide klipper. En ferieby med mågeskrig og små butikker med hvidt og luftigt sommertøj. Her er smukt. En særlig stemning og et særligt lys. Som også greb impressionismens store malere, Monet, Manet, Boudin og alle de andre i anden halvdel af 1800-tallet, hvor de hev staffeliet ud i naturen og gengav verden på en ny og ”lettere” måde i deres malerier. De kom til Etretat sammen med den rige overklasse fra Paris i øvrigt – for tiden var til at bade og feriere ved kysterne, og Etretats uspolerede fiskersamfund udgjorde den perfekte kulisse.

Køreturen fra Paris tager et par timer og lidt til. Og i dag folk kommer hertil for at slappe af på stranden, slentre i de hyggelige gader, spise et godt fransk måltid og beundre de fine villaer fra ”La Belle Epoque-perioden”. Men også for at se de de sirlige, små fisker-og borgerhuse bygget i bl.a. flintesten – og så for at se klipperne. For klipperne – det er dem, det handler om.

De hvide klipper af kridt, som rejser sig så majestætisk ud for byens fine strand og promenade, hvor kirken og de mærkværdige haver troner højt oppe på den modsatte skrænt og giver en fantastisk udsigt ud over byen.

 

Etretat, klipperne

 

Haverne i Etretat

Etretats klipper er afbildet i det uendelige. Især i impressionismens malerier og med rette. Smukke vidundere skabt af naturen – sådan blev de oplevet engang og gør det stadig. Tæt mod to millioner turister besøger hvert år byen, enten for en uge eller måske blot på en dagsudflugt, og alle kommer de primært for at fotografere klipperne. Enten nede fra byen eller oppe fra kirken på skrænten.

Turen op på skrænten er stejl. Men et lille turisttog fragter dårligt gående derop, som samtidig også kan besøge en anden af Etretats mærkværdigheder: Haverne i Etretat. Ikke nogle gamle haver, men en kun fire år gammel ”park” skabt som et avantgarde-have-kunstværk. Et kreativt laboratorium af planter og skulpturer, som er anlagt op ad den høje skrænts ene side.
Mærkværdigt klippede buske gemmer på skulpturelle buddhahoveder, og små snoede stier fører rundt i haven til nye underlige planter og oplevelser og er en fin udflugt i Etretats lilleby-idyl.

 

Mange af Etretats huse er bygget i strand- og flintesten. Eler bitte-små mursten

 

Le Havre

Vi kører langs med kysten en halv times tid. Langs med vandet, som hvert døgn hæver og sænker sig op mod otte meter eller mere. Passerer endnu flere smukke, små huse i gammel byggestil og når så til et kultursammenstød af de store: Havnebyen Le Havre. Som med et centrum i lav og firkantet byggestil – opført alt sammen udelukkende i beton – af kritikere er blevet kaldt for Frankrigs svar på Stalingrad.

Kontrasten er ubeskrivelig. Og var det også for de mere end 45.000 franskmænd, som, efter at Le Havre var blevet fuldstændig sønderbombet af tyskerne i 1944, pludselig ikke mere havde et sted at bo.

Alle byens smukke, gamle huse fra 16-,17- og 1800-tallet var ødelagte, og regeringen besluttede derfor, at der skulle handles. Så Le Havres mange ”hjemløse” igen kunne få tag over hovedet, og havnen – som altid havde været og stadig er et centrum for verdenshandel – igen kunne komme til at fungere.

Derfor valgte man en af 1900-tallets mest berømte, franske arkitekter til opgaven med at stå for genopbygningen af byen. Hans navn var Auguste Perret, og han var kendt som ”kongen af beton” og for i øvrigt også at være læremester for den senere så berømte arkitekt Le Corbusier.

 

Le Havre. En genopbygget by – helt i beton

 

Kongen af beton

Auguste Perret var på det tidspunkt godt 70 år gammel, men stadig fuld af moderne ideer, og byggematerialet beton var hans absolutte yndlingsmateriale og spidskompetence. For i beton kunne man både bygge hurtigt og billigt. Alt kunne masseproduceres og samles på kort tid – og vupti – så havde Le Havres indbyggere igen tag over hovedet.

Seks år efter kunne de første lokale derfor flytte ind i supermoderne lejligheder. Alle opført i beton og efter en helt speciel by-plan, som Perret havde udtænkt. Og i de følgende år blev i alt 10.000 lejligheder opført i bymidten af Le Havre – alle bygget efter nøjagtig det samme princip:

Der blev bygget  i tre højder for at skabe variation i bybilledet, og alle bygninger blev opført med søjler og og en overligger som det bærende element. Alle vinduer var i fuld højde – fra gulv til loft, og tagene flade.  Samtidig blev alle lejligheder centreret omkring et gårdrum, fik store åbne altaner, og væggene i lejlighederne kunne flyttes, så beboerne let kunne forandre lejlighedernes rum efter behov og familiestørrelse. Affaldsskakt i køkkenet var nyt, og alle boligerne lette og gennemlyste. Det var en hidtil ny og uset boligkomfort sammenlignet med byens tidligere, gamle huse – og Le Havres indbyggere hadede det.

Rent faktisk tog det to generationer for byens indbyggere at acceptere de nye boliger i beton, og det samme gjaldt den nye byplan, som fulgte med: Byens gamle, oprindelige boulevarder blev bibeholdt, men gjort meget bredere, og nye torve og et væld af nyplantede træer indgik også.

 

Lejligheder, Le Havre

Le Havres teater og bibliotek – Le Volcan.

Perrets mesterværk – kirken bygget i beton fra yderst til inderst

Perret gjorde meget ud at forskønne materialet beton. Her i lyserød indfarvning og med forskellige mønstre

 

På listen over verdensarv 

Ser man på Le Havre i dag og i sær efter at have været på besøg i i andre af  Normandiets gamle,  byer – forstår man indbyggernes modstand. For Auguste Perret var i den grad forud for sin tid, og Le Havre ligner – selv den dag i dag –  en fremtidsvision i beton med lige gader og rette linjer i alt, hvad der er af arkitektur i bybilledet.

Dog kan man ikke komme udenom, at ingen steder overhovedet kan man se et så samlet og harmonisk eksempel på en ny by – bygget i beton, som Auguste Perrets ”fremtidsvision”
i Le Havre. Kronen på hans værk er uden tvivl den store kirke, Eglise Saint Joseph, som midt i hjertet af byen – med sin helt specielle arkitektur og beton i mange farver  – i den grad gør al modstand mod materialet beton til skamme. Kirken står som et mindesmærke for de mange, som omkom under bombardementerne, og særlig behandlet/indfarvet beton bl.a.  i lyserød og gylden gul giver et specielt lys i det store kirkerum, hvor glas i mange farver er med til at fuldende billedet.

For både arkitekturnørder og turister, som interesserer sig for samme, er Le Havre derfor en stor oplevelse at besøge. Det er muligt at komme på guidet rundvisning i den allerførste lejlighed, som stod færdig i 1946, ligesom der også findes guidede arkitektur-ture rundt i hele byen.

Et andet byggeri, som også er specielt for Le Havre er også arkitekten Oscar Niemeyers biblioteks- og teaterbygning Le Volcan fra 1982. Den ligger midt i centrum og ligner – en vulkan!

Hvid beton i fantastisk form, som spiller flot op til byens øvrige, moderne bygninger.

 

Honfleur er en af Frankrigs mest romantiske byer. Med kanaler, massevis af restauranter og snævre gader.

Le Lyonais. En ”ægte” restaurant.

 

Super restaurant 

Et besøg i Le Havre kan gøres på et par dage. Byen har mange barer og gode restauranter, især nede ved havnefronten hvor også byens museum for moderne kunst ligger (MuMa).

Hver lørdag formiddag er der marked i Les Halles i området omkring Le Volcan, man kan tage på sejltur i Le Havres enorme havn og se nogle af verdens største lastekraner, og en helt unik god oplevelse får man, hvis man indtager aftensmaden på restaurant Le Lyonais.

En ærke-fransk madoplevelse til fantastiske priser. Og bliver man træt af byen, er der mulighed for lidt natur i Les Jardins Suspendus – et haveanlæg og en botanisk have anlagt i et gammelt militær-fort, hvorfra der er en spektakulær udsigt over byen. Haven har også en lille cafe og nogle fine væksthuse.

Romantiske Honfleur

Sidste stop på en fridagsferie i Normandiet bør være et besøg i byen Honfleur, som ligger godt en halv times kørsel sydpå fra Le Havre.

Honfleur er Normandiets mest romantiske by og Le Havres fuldstændige modsætning. Et gammelt fiskerleje og en kunstnerkoloni centreret omkring gamle kanaler med et væld af smukke og meget velbevarede, gamle huse. Her flokkes turisterne i tusindtal, og det kan være svært at få plads på en af de mange hyggelige restauranter, der ligger som perler på en snor ud til de gamle kanaler, men dejligt er det.

Honfleur kan dateres helt tilbage til 1000-tallet, men havde for alvor ”vind i sejlene” i 1700-tallet, hvor trekantshandelen med slaver fra Afrika og Caribien var aktiv, og byens fine, smukke huse stammer også fra den tid. Honfleur er også byen hvor komponisten Erik Satie blev født, og hans bandomshjem kan stadig besøges.

Bysbarn i Honfleur var også impressionisten Eugene Boudin, som i 1886 grundlagde Honfleurs museum. Her kan man stadig kan se en meget fin samling af impressionistiske tegninger og malerier fra hans og vennernes ungdomsår, hvor de alle boede på byens pensionat, Ferme Saint Simeon, ligesom Honfleur også i dag er en aktiv kunsterkoloni med rigtig mange gode gallerier.

 

En karoussel som i gamle tider står stadig på havnen i Honfleur

 

 

Rejsefakta

Flyv til Paris og lej bil derfra.
Det tager godt tre timer at køre til Etretat, hvor man eksempelvis kan indlogere sig på det lille hotel La Villa (www.lavilla10.com ), som ligger midt i Etretat.

Haverne i Etretat, se mere på www.etretatgarden.fr

Se mere om Etretat på www.etretat.net

Le Havre se mere på www.lehavretourisme.com.

Auguste Perrets ”første” lejlighed (Herritage House, Maison du patrimoine) ligger på 123 Rue de Paris.
På turistkontoret (186 bd. Clemenceau) eller på byens officielle hjemmeside for turisme kan der bookes rundvisning.

Et godt sted at bo i Le Havre er ART Hotel, www.art-hotel.fr.
Hotellet ligger lige overfor Le Volcan, og hvis man booker et værelse på øverste etage, får man altan.
Med udsigt over hele byen. Giver et super indtryk af beton-byen og dens opbygning.

Restaurant Le Lyonais ligger i Rue de Bretagne nr. 7, book bord på
+33 2 35 22 07 31.

Honfleur – se mere på www.honfleur-tourism.co.uk, samt www.musees-honfleur.fr

Journalist Eva Baré var inviteret af Atout France, som har betalt fly og ophold. Atout France har ikke haft indflydelse på artiklen.