SANSELIGE SEVILLA

Lidenskabelig flamenco-dans, drabelig tyrefægtning og en by fuld af tusindårig historie tilsat duftende appelsintræer. Andalusiens hovedstad Sevilla er perfekt til et romantisk getaway.

 

Klokketårnet La Giralda er bygget ovenpå en muslimsk minaret.

 

Hælene er høje og stamper lidenskabeligt i gulvet, og udtrykket i ansigtet er nærmest fortrukket som i smerte. Manden i den prikkede flamenco-skjorte danser, som gjaldt det livet, mens tre mænd og en guitarist på barens lille bænk synkope-klapper i hænderne, så hele optrinnet bliver til musik som fra et helt orkester.

Vi er i Sevilla. Hovedstaden i Andalusien og Spaniens varmeste hjerte. Med flamenco-dansere, sang og smerteligt dybfølt guitarspil på hvert et gadehjørne, og slotte, kirker og katedraler i en over-
dådig blanding indimellem.

Her leves livet mest på gaden og i de store følelser, og det er et Spanien så langt fra solkystens  dansker-kolonier med sildemadder, leverpostej og snaps, som noget kan være. Her er tapas ikke bare afskåret pålæg på en flad tallerken, men møre svinekæber i krydret sovs, fritterede serano-skinkeruller og flydende camenbert-oste. Og her kan man – som noget helt specielt – bo i en by, hvor tusindvis af appelsintræer fyldt med orange frugter i sæsonen fylder luften med den dejligste duft af citrus.

Sevilla er en by, man slentrer i. Og kysser i. Og bliver forelsket i. For ikke ret mange andre byer i Sydeuropa kan mønstre samme opbud af smukke pladser, små torve, smalle gader, fantastiske katedraler, kirker, slotte, parker og hyggelige restauranter som netop Sevilla. Tusinder af års historie
er her komprimeret i en storby, som stadig bærer de smukkeste arkitektoniske levn fra sine mange erobrere, og som af kendere bliver besøgt igen og igen – især for sin særegne dans flamencoen.

 

Flamenco danses overalt i det offentlige rum i Sevilla. Her på Plaza de Espana.

 

Flamencoens fødeby

Flamenco er synonymt med Sevilla.

Denne udtryksfulde og lidenskabelige dans, som opstod netop her, blev oprindeligt allerede i 1447 bragt hertil af sigøjnere fra Nordindien, og den dag i dag dyrkes den stadig og inderligt som en højprofileret kunstform. Men selve dansen har ikke altid været en del af flamencoen.

Flamencoens første udtryk var en sang ledsaget af klap med hænderne. Senere kom et akkompagnement af guitar på, og først til allersidst er dansen med de heftigt steppende trin kommet til. Sorg og glæde, lidenskab, kærlighed og smerte – det er de følelser, som flamencoen udtrykker gennem sit kropssprog i dansen og sin dybfølte sang og smukke guitarspil. Og selvom det for en ”ny” flamenco-fan måske kan lyde lidt ens alt sammen, så findes der faktisk hen ved 70 forskellige stilarter indenfor flamenco.

I Spanien kan man starte med at danse flamenco allerede, når man er fyldt tre år. Og naturligvis findes der mange flamenco-skoler i byen, hvor man kan lære de lidenskabelige trin. Sjovt er det, når man kigger i skobutikker – at se de bittesmå flamenco-sko de sælger til børn, men endnu mere interessant er det at lægge mærke til de mange japanske turister, som altid er i Sevilla. Og hvorfor så det? Jo, det eneste sted i verden, hvor der p.t. er flere flamenco-skoler end i Spanien er nemlig i Japan, hvor dansen er det store hit. Det kan man så tænke lidt over, hvorfor en så lidenskabelig og ekspressiv dans er så populær i et land som Japan, hvor det at vise følelser ikke er velset …

I Sevilla kan man opleve noget af det ypperste indenfor flamenco og mere til. Byen er et mekka ud i små og store flamenco-scener med indtil flere shows hver aften. Men interessant er det også at besøge nogle af de mange penás –  små lokale klubber, hvor der hver aften også er er optræden af flamencokunstnere, og hvor det ikke koster andet, end at man snupper en drink i baren. Verdens største festival specielt dedikeret til flamenco finder også sted i Sevilla hvert andet år i april måned under navnet El Bieneal De Flamenco, og et flamenco-museum kan byen såmænd også byde på. Og sidst men ikke mindst kan man tit opleve flamenco helt spontant– på nogle af byens mange pladser.

 

Plaza de Espana er udsmykket med kakler overalt og blev bygget til verdensudstillingen i 1929.

 

Metropol Parasol ligger midt i byen og har et madmarked i stuetagen og en bar på toppen.

 

Spændende arkitektur 

Sevilla er tusinder af års historie om krig, især mellem muslimer og kristne. Og byen er en sand overdådighed ud i arkitektur startet i den muslimske periode. Som især de kristne har bygget videre på. Rent faktisk er de fleste af Sevillas kirker bygget ovenpå ruinerne af muslimske moskeer, og  klokketårnet La Giralda på byens kæmpemæssige katedral er egentlig blot en muslimsk minaret, som de kristne har bygget videre på. Sevillas slot og en af byens absolutte turistattraktioner – kongeslottet Alcazar – er ligeledes bygget af arabiske håndværkere, men er køen her for lang hvilket den faktisk altider, skal man ikke fortvivle. Besøg i stedet den gotiske kirke på Plaza Del Salvador, som er et værdigt alternativ. Gyldne basun-engle i massevis, Maria-figurer og ditto Kristus-figurer i guld og sølv pryder på overdådige altertavler alle vægge i et så bombastisk arrangement, at deres udsendte aldrig har set noget lignende. Og entre-gebyret på blot fire euro er til at have med at gøre. Udover de fantastiske altertavler er en kæmpemæssig og meget tung bærestol i det pureste ”sølv” en anden af kirkens attraktioner. Især i påskeugen, hvor stolen med helgen bæres rundt i hele Sevilla – af 40 mænd med armmuskler så store som serrano-skinker.

Forår eller efterår   

Sæsonen i Sevilla er kort, for byen er bedst at besøge enten forår eller efterår. I juni, juli og august er det umuligt at være der, fordi temperaturen let kommer langt over de 40 grader. Men fra marts til maj og igen fra september til november er vejret til gengæld nærmest perfekt. Morgenerne er kølige og friske, og eftermiddage og aftener varme og til sommertøj og bare ben. Mange af Sevillas hoteller har iøvrigt tag-terrasser, hvor man kan indtage morgenmaden, og skønt er det at sidde i den friske morgenluft og høre byens mange kirkeklokker bimle og bamle på samme tid. Men ellers er Sevilla en stille by. Om aftenen så stille, at man kan høre byens mange fugle synge og duften fra de tusindvis af appelsintræer, som står overalt, giver en haveagtig fornemmelse til det hele.

Floden Guadalquivir løber midt igennem Sevilla og deler byen med det gamle sigøjnerkvarter Triana på den ene side og det jødiske kvarter Santa Cruz på den anden. I Triana findes en del af de fabrikker, som har fremstillet og stadig fremstiller de smukke kakler og den særegne keramik, som man kan se på mange af Sevillas flotte bygninger, og kvarteret er også her, hvor flamencoen kommer fra. I Triana findes en del rigtig gode flamenco-klubber, og tapasbarerne her er også mindre ”turistede” end i for eksempel kvarteret Santa Cruz på flodens anden side. Langs med floden løber gaden Betis – et populært sted at hænge ud i de sene aftentimer.

Men ellers er det i og omkring Santa Cruz-kvarteret, at de fleste af Sevillas største attraktioner ligger. Kvarteret med de ultra smalle gader husede i tidligere tider Sevillas jødiske samfund, i dag er stedet proppet med turister, som spiser tapas på bydelens mange små barer og ser flamenco til langt ud på natten. Et godt tip, hvis man vil have det lidt mere lokalt og slippe for turiststrømmen, er dog at frekventere Plaza de la Alfalfa, tæt ved Plaza Del Salvador, hvor de lokale selv kommer. Gaderne omkring samme plads er også rigtig fine indkøbsgader med mange små specialforretninger og god stemning.

 

I de snævre gader er der massevis af tapasrestauranter.

 

Loppemarked på Calle Feria.

 

Sevilla til fods

At gå rundt i Sevilla er let. Byens centrum er næsten bilfrit, og der er ikke langt imellem oplevelserne og byens forskellige kvarterer. To store verdensudstillinger – en i 1929 og en i 1992, har også sat deres præg på byen, og især det enorme kompleks Plaza de Espana, som ligger i parken Maria Luisa, er værd at besøge. Pladsen er skabt af arkitekten Anibal Gonzalez til verdensudstillingen i 1929 og er opført i et miks af stilarterne neo-mudejar og renæssance. En 170 meter lang halvbueformet bygning med gallerier, tårne og buegange omkranser en 515 meter lang kanal, hvor man kan sejle med små både. Hele bygningskomplekset er udsmykket med farvestrålende keramikfliser overalt, og midt på pladsen findes et gigantisk springvand. Det koster ikke noget at besøge Plaza de Espana, og tit er der spontane flamenco-forestillinger i pladsens mange buegange.

Sevillas anden verdensudstilling var i 1992, hvor man til formålet byggede et stort udstillingsområde midt i Guadalquivir-floden. Udstillingsøen kan stadig besøges, men er ikke noget highlight, det er imidlertid bygningen Metropol Parasol, af de lokale kaldet Las Setas, som ligger midt i centrum.

Metropol Parasol ligner mest af alt en kæmpemæssig svamp med bikubeceller. Via en rulletrappe kan man komme op oven på den og gå langs med snoede gangbroer, hvorfra man har den mest vidunderlige udsigt ud over hele Sevilla. Bygningeneller skulpturen om man vil, er skabt af den tyske arkitekt Jürgen Mayer i 2011 og har en bar på toppen og et madmarked i gadeplanet. På markedet kan man købe alverdens lækre madvarer, men også se anderledes madvarer og delikatesser, som for eksempel fårehjerner og små kaniner med både øjne og pels på – ligge i slagterens udstillingsdisk.

Til tyrefægtning

Lys og mørke, kærlighed og glæde, sorg og smerte. De store følelser hænger uløseligt sammen med et besøg i Sevilla, som naturligvis derfor også har en stor tyrefægterarena. Her kan man komme til tyrefægtning næsten ugentligt i den store Plaza de toros de la Real Maestranza, som har plads til 14.000 mennesker. Arenaen rummer også et tyrefægtermuseum, hvor man kan se flotte toreador-dragter, udstoppede hoveder af de mest berømte tyre samt en lille udstilling med stik af maleren Goya. Tyrefægtning er en vigtig del af kulturen i Sevilla, men er man ikke til kultur/dyremishandling, kan man nøjes med en rundvisning. Og vil man have en fornemmelse af det hele alligevel – uden tyrefægtning – kan man indtage frokosten eller aftensmaden på en af de nærliggende restauranter, hvoraf mange er indrettet i bedste arenastil med udstoppede tyrehoveder på væggene.

 

 

Rejsefakta

Fly: Ryanair flyver direkte København – Sevilla et par gange ugentligt i højsæsonen. Fra Jylland kan man ikke flyve direkte, det letteste er at tage flyet fra København. Se mere på www.ryanair.com

En taxi fra lufthavnen koster omkring 30 euro.

Hotel: Sevilla har overnatning i alle prisklasser. Dyrest er det femstjernede Hotel Alfonso XIII midt i centrum, med swimmingpool og alt hvad et luksushjerte kan begære. (www.marriott.com)

Meget billigt og absolut okay, også midt i centrum, er det lille hotel, The Callejon del Agua Hostal. Hotellet har en tagterrasse, hvor der serveres en ydmyg morgenmad, men personalet er super-søde til at give tips, bykort og guidning. (www.callejondelagua.com)

Flamenco i Sevilla: Klubben La Carboneria på Calle Cespedes 21 A har flamenco-optræden hver aften. Det er et fint lokalt sted, hvor man blot skal købe en drink.

Klubben Baraka Sala Flamenca på Pages del Corro 70 i Triana-kvarteret har to forrygende flamenco-shows hver aften. Stedet er fint, intimt og lille med en scene i midten af publikum. Man kan/bør købe billet på forhånd på www.barakasalaflamenca.com. Det koster 20 euro pr.person og inkluderer også en drink under showet.

Nyttig viden: På den spanske stats turistkontors hjemmeside kan man under punktet ”brochurer” downloade en virkelig god guide/brochure om Sevilla.
Se på www.spain-info/en.

Vil man bestille flamencobilletter, billetter til slottet Alcazar eller andre udflugter mv. er det nemt at gøre på www.getyourguide.dk