Engang var han Jesper Skibby

Cykelrytter Jesper Skibby er aktuel med bogen Engang var jeg Jesper Skibby, der er et indgående portræt af et komplekst menneske, som vi alle har mere tilfælles med, end vi tror. Sportskrøniken er skrevet af forfatter Tonny Vorm, der gennem samtaler med hovedpersonen selv, hans nærmeste og en række kendte cykelryttere går på jagt efter sandheden om mennesket bag masken. Jesper Skibby deler her fem oplevelser, der har en hel særlig betydning for hans liv og positive syn på tilværelsen.

Foto: Lars Bech.

Foto: Lars Bech.

Et land, jeg gerne ville bo i

Jeg elsker Danmark. Men hvis jeg skulle vælge et andet land at bo i, blev det Australien. Jeg besøgte landet, da jeg var cykelrytter, og jeg blev straks forelsket. En ting er den storslåede natur og det fantastiske dyreliv. Men det, som virkelig rørte mig, er menneskene, deres utrolige imødekommenhed og åbne sind – noget vi danskere kan lære meget af. Jeg mødte en kultur, der selvfølgelig ikke er som vores herhjemme, men en måde at leve på, som tiltalte mig meget. Jeg elsker Danmark og vil ikke flytte herfra. Men hvis jeg skulle vælge et andet land at bo i, så blev det Australien. Jeg husker tydeligt, at når vi cyklede, så lå der slanger og store dyr ude på vejen og slappede af. Den australier, vi cyklede med, var helt rolig og sagde blot, at vi skulle cykle uden om, hvorimod jeg var i vild panik. Jeg forstod samtidigt, at her levede man i synergi med dyrene og respekterede dem. Samtidig synes jeg om deres madkultur, der jo er præget af hele verden. Jeg var meget imponeret over maden og de restauranter, vi besøgte.

Foto: Rishi / HappyLiving.dk.

Mennesket, der er min kulturelle øjesten

Jeg er opdraget med sport. Jeg fik sport ind med modermælken, da både min far, mor og søster dyrkede sport på højt niveau. Vi var derfor ikke en familie, som dyrkede det mere kulturelle såsom museer, kunst, madkunst, teater, film og musik. Min datter Elisabeth har dog ændret dette markant. Min datter er en kunstnersjæl. Hun er en utrolig maler og alt, hvad hun gør, er kreativt. Derfor har jeg gennem de seneste otte år virkeligt fået øjnene op for kulturlivet i Danmark. Jeg elsker, når min datter og jeg tager på Nationalmuseet, som er et vidunderligt stykke dansk kultur. Vi tager en hel dag ud og går på opdagelse. Det eneste pinlige er dog, at det ofte er Elisabeth, som går og fortæller mig om udstillingerne. Men hva’ pokker, jeg bliver aldrig for gammel til at lære nyt. Det at Elisabeth brænder så meget for kultur, har åbnet mine øjne op for netop at opleve museer og nyde det. Jeg tror virkelig, at det som jeg før hen troede var kedeligt, fordi jeg troede, at kultur handlede om sport, rent faktisk gør indtryk. Jeg nyder meget at blive imponeret og oplyst.

Jesper Skibby flankeret af sin datter, Elisabeth, hans kone og datterens mor, Mette Røpke, og hunden Jax. Foto: Lars Bech.

Tingen, jeg ikke kan undvære

Jeg ved godt, at det ikke er så pænt at være materialistisk, og det er jeg faktisk heller ikke. Men min største svaghed er luksusure. Da jeg kørte cykel, var jeg besat af biler. Nu er det ure, jeg går virkelig meget op i. Når jeg møder nye mennesker, har jeg desværre en tendens til straks at kigge efter deres ur. Jeg har haft næsten alle mærker; Breitling, Tag Heuer, Patek Philip, Linde Werdelin, Panerai, Omega, Jaeger-LeCoultre, IWC og selvfølgelig Rolex, som jeg virkelig elsker: Rolex. Jeg har simpelthen en svaghed for ure, og jeg synes, historien om uret er lige så vigtig som selve uret. Jeg er dybt fascineret af håndværket bag disse ure, og det resultat, som kommer. Jeg kan huske, min kone og jeg var på Zanzibar, og her mødte jeg chefdesigneren for Breitling. Jeg var starstruck, og fik ham til at fortælle indgående om Breitling-historien, om mærket, og hvordan det var at arbejde med ure. Jeg ser mit ur som smykke og udtryksform. Måske er jeg lidt for besat af ure, men det er blevet en hobby.

Breitling, Superocean Heritage ’57 Outerknown.

En musikalske oplevelse, jeg aldrig glemmer

Igennem mit arbejde hos HC Container fik vi billetter til Volbeat koncert i Odense for seks år siden. Jeg er fuldstændig fan af den gruppe. Jeg synes, at det er helt fantastisk og utroligt, at vi Danmark har fået så stort et rocknavn. Jeg er vild med energien i musikken og teksterne. Nå, vi tog med en bus til Odense og sad hele vejen og hørte Volbeat for fuldt drøn og varmede op. Vi var stort set kun mænd. Da vi ankom til koncerten i Tusindårsskoven, blev jeg jo fuldstændig blæst bagover. Jeg har aldrig i mit liv oplevet så stort sceneshow, og den måde Volbeat tryllebandt publikum gjorde, at vi blev en samlet skrigende flok. Det var fantastisk at have en oplevelse, hvor tid og sted forsvandt, og jeg var bare i nuet. Den energi levede jeg højt på længe efter, og hjemturen fra Odense var euforisk, da vi alle havde haft denne her kæmpe oplevelse.

Foto: Universal Music.

Yndlingsstederne, der gør mig glad og rolig

Jeg har boet mange steder; Belgien, Sydsjælland, Midtsjælland og Frederiksberg. Frederiksberg har et særligt sted i mit hjerte og vil altid have det. Nu bor jeg i Nordsjælland og føler virkelig, jeg er havnet det rigtige sted. Jeg elsker stadig at cykle, men for mig er det mest afslappende at gå tur med min hund Jax. Han er en blanding af labrador og rottweiler. Jeg nyder vandet, og har svært ved at forestille mig at skulle undvære havet. Jeg nyder de valgmuligheder, jeg har. Jeg kan gå til højre, så har jeg skov. Jeg kan gå til venstre, så har jeg vand. Jeg bliver i godt humør, når jeg går rundt på Gilleleje Havn og snakker lidt hist og pist med mennesker og fiskerne. Jeg nyder restauranter og det udeliv, Nordsjælland kan tilbyde. Ja, jeg synes simpelthen, her er smukt at bo, at gå ture med min hund og det er her, hvor jeg får klaret hovedet og lader op.

Foto: Rishi / HappyLiving.dk.