Det er lidt skræmmende, siger Lærke Winther om udsigten til at blive verdensberømt i Danmark i kraft af sin medvirken i årets julekalender på TV2. – Jeg må kigge lidt på dem, der er vant til det. Jeg er genert eller i hvert fald privat af natur, og jeg søger ikke kendtheden.

– Jeg har lavet børneserier før, og børnene kommer jo bare hen til en uden at tænke så meget over det. Jeg tænker mere på, hvordan min datter vil have det med det, når jeg henter hende i skolen. Men hun var med til premieren på serien – og hun skammer sig i hvert fald ikke over mig!

Nu er datteren også nået en alder, hvor det i det hele taget er svært at kontrollere, hvad hun ser på nettet:

– Forleden citerede min datter et spot, jeg har lavet for Tænk, fortæller Lærke. – Det fik mig til at tænke på, at nu kan hun se sin mor i ting, som måske ikke er helt egnede for hendes aldersgruppe.

Søde Lærke

Det gør selvfølgelig det hele lettere, at Lærke i ”Tvillingerne og Julemanden” spiller en meget sød kvinde og mor. Det er med Lærkes ord en klassisk julekalender med et par børn, der redder julen fra det onde, en romance mellem nogle unge, spænding, kærlighed, kamp og masser af julestemning med sne og det hele.

– Og den er rigtig sjov: Lars Hjortshøj er virkelig morsom, og det var helt pinligt, at jeg og Casper Crumb, der spiller min mand, havde svært ved at holde masken, mens børnene klarede det helt fint. Forældrene – Nanna og Anders – får ansat Julemanden, altså Lars. De har travlt med den nystartede gårdbutik & catering, men har samtidig fokus på det nære og er stadig smaskforelskede.

Men ligesom julemanden, trylleri og hvid jul skal man tage det hele med et gran salt

– Jeg kan da godt frygte skilsmissebølgen efter jul, siger hun med et grin. – Den kommer altid, men tænk, hvis det er, fordi folk siger, ’hvorfor er det ikke sådan for os? Hvorfor kysser du mig ikke længere sådan?’ Det er fiktion. Det er overskud med overskud på.

Virkeligheden ser anderledes ud

Selv blev Lærke skilt for tre år siden, men efter, hvad hun selv betegner som ’luksusskilsmissemodellen’, hvor hun og hendes mand var enige, og hvor de i øvrigt stadig fejrer jul sammen.

– Det er nok den mest voksne beslutning, jeg har truffet i mit liv, siger hun om skilsmissen. – Den var ikke let, men jeg er glad for den. Det var gået, som det ofte går, at vi var blevet mere gode venner end kærester. Vi holder meget af hinanden, og det kunne vi have levet længe på, men vi ville mere. Og så hellere skilles der, inden en af os fandt en anden. Så i forhold til julekalenderen: ja, virkeligheden ser anderledes ud!

En væsentlig grund til Lærkes medvirken i ”Tvillingerne og Julemanden” er, at den er skrevet af hendes gode veninde og kollega fra ”Normalerweize”, Anna Neye. De mødtes i sin tid på et Shakespeare-kursus.

De siamesiske tvillinger

– Hun havde lige startet et teaterkompagni, og så kom vi til at spille siamesiske tvillinger. Vi fandt hurtigt ud af, at vi havde samme humor og blev gode venner.

Det mundede ud i comedy-serien ”Normalerweize” på DR2 og siden også et show på Bellevue Teatret i 2009. Siden har de – med julekalenderen som seneste eksempel – arbejdet sammen i andre sammenhænge og Lærke vil godt afsløre, at de har planer om mere (”Vi vender frygteligt tilbage!”).

– Jeg er virkelig stolt på Annas vegne. En julekalender er noget stort – 24 afsnit af en halv time; det er 12 timers TV! Hun ville gerne have mig til at spille Nanna. ’Du kan noget med øjnene’, siger hun altid, men jeg tænkte: ’Aalborg? Hallo!’ Jeg var lige blevet færdig med et halvt års optagelser i Århus, og det er ikke helt let med et barn, der går i skole i København. Men det endte med, at jeg gik til casting, og så sad jeg pludselig i et fly til Aalborg.

Sød som sirup, tør som en kiks

Selv om julekalenderen har humor, er det ikke med den satiriske kant man kender fra ”Normalerweize”, snarere tværtimod:

– Jeg skulle være så forfærdeligt sød, husker Lærke og griner: – Instruktøren bad mig hele tiden ’mere varme, Lærke, mere sødme’. Det dryppede af sirup til sidst. Så hen mod sommer kunne jeg ikke klare mere sødme. Så gik jeg heldigvis lige videre til ”Valg i kommunen”, hvor jeg var noget af en sur, tør kiks. Så nu er jeg i vater igen.

– Jeg føler mig meget privilegeret, at jeg kan gå fra at spille den sødeste mor til at spille den ledeste borgmester. Der er en tendens til, at når man har lavet noget sjovt, så bliver man ’hende den sjove’, men jeg vil det hele, og har fået lov til det. Her efter jul skal jeg i gang med en ny sæson af ”Dicte” og lidt længere ude i fremtiden er der en serie til DR, som jeg glæder mig vildt til. Derudover skriver jeg igen noget med Anna. Men jeg håber også på en god, tung kvinderolle på film, hvor jeg har tid til at gå i dybden med figuren.

Glimt af lykke

Så overordnet ser tingene lyse ud i Lærke Winthers liv. Også lykken er derude – i hvert fald i glimt.

– Lykke er noget vi oplever i glimt, siger hun. – Det kan man øve sig i at være bevidst om. Dér var et lykkemoment – haps, det sluger jeg, og så føler jeg mig lykkelig over det. Jeg har mange små lykkemomenter – med min datter, med vennerne, når jeg arbejder og er i øjeblikket, og det føles rigtigt i hele kroppen. Så føler jeg mig lykkelig. Det kan opnås alle steder. Det er også sanseoplevelser, julen f.eks.; lys, duft, barnlig forventning … jeg har vist et ikke helt voksent forhold til jul. En juletur i Tivoli for at se alle lysene kan f.eks. gøre mig helt rørt.

I modsætning til julekalenderens fiktion er der imidlertid skyggesider i virkeligheden. Også den, der findes uden for Lærkes dør på Vesterbro.

– Jeg støtter Reden International, som hjælper handlede kvinder, fortæller hun. – Jeg ser det i min dagligdag, og jeg synes det er beskæmmende, at det foregår midt imellem os. Det første skridt er at erkende, at moderne slaveri foregår lige for øjnene af os!

Se, det er også en tanke at have i denne ellers så hyggelige juletid …