Badetog skabte røre
Gribskovbanen er med sine mere end 142 år på bagen en af de ældste jernbaner herhjemme. Den hyggelige jernbane fra Hillerød til enten Tisvilde eller Gilleleje var oprindelig tænkt som transport af træ til hovedstaden, men med årene ’overtog’ badegæsterne og sommerhusejerne toget.
Gribskov har i flere århundreder været brændeleverandører til folk og fabrikker i København. I den første halvdel af det 1900-århundrede brugte man primært søvejen til at transportere træet, da staten havde anlagt Esrum Kanal fra Esrum Sø til Kattegatkysten ved Dronningmølle, men den var både dyr og omstændelig. Da Nordbanen blev ført frem til Hillerød, varede det ikke længe, før der kom forslag om at føre en jernbane op igennem skoven for at skabe bedre transportmuligheder.
I 1873 udstedte staten en koncession på anlæg og drift af en bane gennem Gribskov til et punkt nord eller nordvest for skoven. Man ønskede at bygge så billigt som muligt, og valgte i den sidste ende at benytte ingeniør W. R. Rowan afhandling fra 1877 ’Om benyttelsen af mekanisk bevægkraft for Sporveje’ – som forbillede for Gribskovbanen trods at flere eksperter udtalte sig negativt om systemet. At W.R. Rowan gav tilsagn om at medvirke økonomisk til baneanlægget var nok ikke skidt for at hans system blev foretrukket fremfor andre løsninger.
Højst usædvanlige træsveller
Den 10. marts 1879 fik Scandia i Randers kontrakt på anlægget af banen fra Hillerød til Græsted i hovedentreprise. Banen byggedes med et såkaldt grydespor som overbygning, dvs. de lette 15 kg/m skinner placeredes ikke på de sædvanlige træsveller, men på omvendte jerngryder eller potter, der blev lagt med bunden opad på ballasten, og de to skinnestrenge blev fastholdt med jernstænger fæstnet i grydeparrene, hvordan det så ellers ser ud og virker.
Driften på banen indledtes med tre blandede tog dagligt i hver retning den 20. januar 1880 uden nogen større publikumstilstrømning. Men i de følgende årtier udviklede Gribskovbanen sig, især efter forlængelserne til Gilleleje (1896) og Tisvildeleje (1924), til en efterspurgt togstrækning.
Kørte hver anden søndag til badestrande
I 1930’erne blev banen meget populær – især i weekenderne. Dengang nød det arbejdende folk godt af tilbuddet om billige togbilletter om søndagen, som var den eneste fridag. For nogle var det et problem, at Gribskovbanen kun hver anden søndag kørte til Gilleleje og hver anden til Tisvildeleje. I 1930’erne var de gode strande i Gilleleje i privat eje, hvorimod Tisvildelejes badestrande var offentligt tilgængelige. Dette ændrede sig i takt med at Selskabet Gilleleje Strandbakker langsomt købte strandene i Gilleleje fri – til glæde for de strandhungrende badegæster.
Gribskovbanen var naturligvis tilfredse med de mange søndagsgæster, men det var også med blandede følelser, at banen tog imod de mange billigrejsende. De særlige og billige morgen- og aftenafgange til Tisvildeleje eller Gilleleje var så propfulde med badegæster, at mange kunne komme gratis afsted, fordi personalet ikke kunne komme igennem toget.
De billige badetog fortsatte indtil slutningen af 1950’erne, hvor den kollektive weekendtrafik gradvist svandt ind. Familier flyttede til forstæderne, og flere fik egen bil. Den kollektive ferieglæde i badetogene – fyldt med legende børn, hunde, madkurve, poser og tasker – var ikke længere in. I dag kører den såkaldte gaffelbane stadig fra enten Hillerød til Tisvildeleje eller fra Hillerød til Gilleleje – ’udskilningen’ sker i lille Kagerup. Og som man kan konstatere på den ofte overfyldte parkeringsplads i Tisvildeleje, bruger badegæsterne i dag stort set kun bilen derop. Men turen med toget gennem skoven er stadig en hyggelig oplevelse.
