Tag det sure med det søde håb

Kaffen er hældt i koppen, det er søndag og du har lagt dagens avis foran dig. Klar til at starte morgenen med en god portion atomtrusler, trafikuheld, økonomisk krise og historien om endnu en politiker, der har spist sovs og kartofler på statens regning. Alligevel smager kaffen som den skal. Der er ro og fred til at svælge i katastrofer og dårligdom – lige indtil halvvejs inde i avisen, hvor der måske alligevel er en notits om et gennembrud i kræftforskningen. Men lægger du overhovedet mærke til det? Er du blevet så blind, at avislæsningen er en søvnig og automatisk bladren uden skelnen mellem godt og dårligt. Læser du overhovedet andet end overskrifterne? Er det blot blevet en tradition at bladre avisen igennem uden længere at tage notits af, hvad der egentlig står?

Hvorfor er det, at vi mennesker drages af alle katastroferne? At vi overhovedet gider værdige avisen med de negative overskrifter på forsiden et blik? Vi har sat os for at undersøge, hvorfor det er, at aviserne har så stort et fokus på alt det dårlige? Hvorfor det får så meget plads og om det overhovedet kan gøres anderledes?

Konstruktiv journalistik

Svaret på om det kan gøres anderledes, er et rungende ”ja,” hvis du spørger Ulrik Haagerup, der er CEO & Founder af Constructive Institute ved Aarhus Universitet. Men ikke på den måde, at man helt fjerner de negative historier, men at man forholder sig konstruktivt til historierne og aldrig efterlader læserne i et hul, der er så dybt, at de aldrig kan kravle op igen.

”Det er avisernes og medierne opgave generelt at vise, at der er håb. At afdække alle sider af problemet ved at skue både tilbage og fremad og vise eksempler fra tidligere, hvor det er gået godt, selvom det først var skidt. Det er her, aviserne kan tiltrække læsere via en helt anden og knap så frygtbaseret metode,” forklarer Ulrik Haagerup.

Men først skal vi tilbage til, hvorfor der er så stort et fokus på de negative nyheder og hvorfor nogle medier benytter sig af store blinkende gule overskrifter, der virkelig fastslår at katastrofen er indtruffet.

”Helt tilbage til stenaldermennesket var hjernen primet til at være opmærksom på fare. Det har medierne udnyttet ved at bringe faresignalerne frem på forsiden for at få folk til at klikke på dem,” fortæller Ulrik Haagerup.

Mennesker har en tendens til at reagere på ord, der er forbundet med katastrofer og fare, som eksempelvis ’krig’, ’bombe’, ’død’ ’ulykke’ eller ’kaos’. Flere forskningsresultater viser, at hvis vi stiller dem ved siden af ord som ’baby’, ’sjov’ eller ’solskin’ er vi tilbøjelige til at klikke på eller drages af alle de negativt ladede ord.

Negative nyheder er godt brugte

Der er dog sket det, at de negative nyheder, ifølge Ulrik Haagerup, er blevet slidt op. Mange medier har spillet så meget på alle alarmklokkerne med den ene alarmerende overskrift efter den anden, der leder videre til en ikke særligt nuanceret artikel, man blot bladrer forbi. Mange læsere føler sig snydt, fordi der så mange gange er råbt vagt i gevær – også når nyheden ikke engang er noget særligt – at læseren enten bliver oversensitiv over for de dårlige nyheder eller følelsesløs. Det sidste resulterer i, at flere ikke længere gider følge med i nyhederne, fordi alt er negativt. Hvem gider høre om endnu et trafikuheld, hvor føreren af en bil er blevet dræbt eller om at nu, nej NU, smider russerne en atombombe.

Hvor det førhen var meget upopulært at sige, at man ikke fulgte med i nyhederne, er det i dag meget mere accepteret. Vi er gået nyhedskolde.

”Men der er en måde, hvorpå journalistikken igen kan blive mere nuanceret. Noget, der er stærkere end frygt og fare er: håb. Håbet er en stor drivkraft hos alle mennesker og derfor kan det også være det i nyhedsartikler,” fortæller Ulrik Haagerup.

Han fremhæver DR’s Ultranyt, der er nyheder for børn, som et meget konkret eksempel. Når man kommunikerer til børn, kan man ikke efterlade dem med en følelse af, at alt er skidt. Man er nødt til at vise det forfærdelige med håbet som perspektiv. Ulrik Haagerup mener, at det også gælder, når man kommunikerer med voksne.

Den negative historie om en bilulykke skal være relevant og vise et perspektiv, der enten handler om, at vi kan gøre noget, for at færre bliver dræbt i trafikken, eller at der generelt ikke sker så mange færdselsuheld med døden til følge. Det er den positive vinkel på det negative og dét, der gør nyhederne konstruktive.

”Vi skal altid fremstille en nyhed med tillægsspørgsmålene: Hvad så og hvordan?” siger Ulrik Haagerup.

Nuanceret journalistik er løsningen

Et af de medier, der formår at fremstille nyheder konstruktivt, ifølge Ulrik Haagerup, er Zetland. Vi har spurgt Jesper Olsen, der er en del af redaktørgruppen på Zetland om, hvilke overvejelser han og de andre redaktører gør sig, når de skal bringe en nyhed.

”Vi bringer kun to historier om dagen ud over et generelt nyhedsoverblik. Vi gør os naturligvis mange overvejelser om, hvilke historier vi så vælger at fortælle, når nu vi sorterer så meget af nyhedsstrømmen fra,” siger Jesper Olsen.

Han fremhæver, at man på Zetland foretrækker at bruge udtrykket, løsningsorienteret journalistik frem for konstruktiv journalistik og henviser til et citat fra journalisten Nina Fasciaux fra Solutions Journalism Network: “Problemer råber, løsninger hvisker.”

”Det klassiske eksempel handler om flystyrt: At 100.000 fly lander planmæssigt hver eneste dag, er ikke en nyhed. Men at ét fly styrter ned, dét er en nyhed. Og det her overdrevne fokus på sensationer, problemer, konflikter, på det, der går og er galt, risikerer at give et indtryk af, at verden er farligere og mere konfliktfyldt, end den er. I værste fald kan det føre til apati, sortsyn og kynisme, og den slags holder et samfund tilbage.

Vi bringer ikke historien om det enkelte flystyrt, det enkelte knivoverfald eller det enkelte røveri. Men vi kan sagtens finde på at bringe en historie om systemiske problemer med mere kriminalitet og flere flystyrt. Det handler nemlig ikke om noget så banalt som at fortælle positive nyheder i stedet for dårlige – det princip ville blot skævvride verdensbilledet den anden vej, og det gavner ikke noget. Det handler mindst lige så meget om, hvordan man fortæller sine historier: Leder man efter konflikterne, ekstremerne og problemerne? Eller leder man efter nuancerne, sammenhængene og løsningerne? Det er det sidste, vi forsøger at gøre i alle vores historier – positive såvel som negative,” siger Jesper Olsen.

Hos Zetland skelner man ikke mellem positive og dårlige historier, men mere mellem hvorvidt en historie er vigtig eller ej. I en tid, hvor tilliden til samfundets autoriteter, politikere, myndigheder og journalister daler samtidigt med store, alvorlige globale udfordringer, er der brug for mere nuanceret journalistik, der anviser løsninger og giver håb.

”Journalistikkens ekstreme fokus på det, der lige er sket, eller det, der skal til at ske, har det med at tabe blikket for de vigtigste udviklinger og tendenser, som netop har det med at ske langsomt over tid, så umærkeligt, at en presse, der kun er optaget af nuet, ofte overser dem,” slutter Jesper Olsen.

Tilbage til søndagsavisen og læseren med morgenkaffen i hånden. Den apatiske og næsten kyniske måde, hvorpå kaffen nydes til død og ulykke, kan ændre sig til en mere aktiv læsning. Hvis overskrifterne giver et nuanceret billede af virkeligheden og indgyder håb for fremtiden. Der er håb forude – og dét håb, gør søndagskaffen en hel del mere relevant og tiden ved morgenbordet rarere – i hvert fald hvis man vælger sin nyhedsstrøm fra medier, der er bevidst om at levere en mere konstruktiv journalistik.