Sløver brug af måltidskasser?
Sløver brug af måltidskasser?
På fem år frem til eftersommeren 2021 steg danskernes – og især dem under 29 års – brug af måltidskasser med markante 75 procent. Siden lader der til at være sket et fald i kølvandet på inflation og prisstigninger, som har fået forbrugerne til at skære ned på diverse abonnementer. Men gør brug af måltidskasser os mere ubehjælpsomme, når det kommer til opfindsomhed og evner i køkkenet?
Liebhaverboligen har spurgt Marina Fredskilde med mange års erfaring som diætist, hvad hun mener, er fordele og ulemper ved at købe råvarerne til madlavningen som måltidskasser frem for i supermarkedet.
”Overordnet er jeg positivt stemt over for måltidskasser. De lever ret godt op til anbefalinger for sund kost og er et bedre alternativ end at bestille fastfood. Jeg har selv prøvet et par af udbyderne og er temmelig imponeret over kvaliteten. Men hvor det ene firmas måltider tog 20-25 minutter at få klar, tog en anden tæt på en time. I det sidste tilfælde ryger fidusen, synes jeg”.
I sin klinik i Helsingør oplever Marina Fredskilde, at det kan være travle børnefamilier, som benytter kasserne nogle dage om ugen. Det kan også være par, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Så har de fået råd til den luksus det er at holde fri fra madplanlægning:
”At madlavningskundskaberne generelt er under pres, er ikke måltidskassernes skyld. Årsagen er vores travle samfund og måden, vi prioriterer tiden på. Jeg vil endda påstå at opskriften, som følger med måltidskassen, kan give den uøvede kok mod på at gå i køkkenet”, siger Marina Fredskilde.
En anden kvalitet ved måltidskasser er, at de ved at levere præcis det der er brug for til et måltid, kan mindske madspild i familierne, synes diætisten:
”Det er mit indtryk, at de fleste kun har kasserne i eksempelvis tre dage om ugen eller hver anden uge. På den måde er der stadig dage, hvor man selv må købe ind og gå i køkkenet”.
Dage uden kød
Marina Fredskilde anbefaler, at man afprøver nogle vegetardage, hvis man ikke allerede har et par ugedage uden kød på menuen og med bælgfrugter i stedet. På den måde kan man blive introduceret til at spise bønner, linser og kikærter:
”På den anden side tænker jeg også, at det er vigtigt at være opmærksom på ikke at lade bekvem mad i måltidskasser overtage helt. Det har en stor værdi at kunne håndtere alle aspekter af madlavningen og give det videre til de næste generationer”, lyder det fra Marina Fredskilde, som mener, at brug af måltidskasser i længden godt kan blive en dyrere løsning end den veltilrettelagte planlægning af måltider inklusiv egne indkøb.
Diætist Marina Fredskilde frygter ikke, at brugen af måltidskasser sløver evnen til at finde opskrifter på retter, købe ind, planlægge og udføre madlavningen. Derimod kan måltidskasser give den uøvede kok mod på at gå i køkkenet. Foto: Diaetklinik.dk
Fænomen bed sig fast
Måltidskasse dækker over et produkt bestående af en eller flere retter pakket sammen med de ingredienser, som indgår i retten. Måltidskasser indeholder som hovedregel ferske råvarer til aftensmaden og leveres til kundens dør. Fænomenet dukkede for første gang op i Danmark i 2005. Ideen er, at kunderne spares for at finde på måltider og købe ind og dermed spare tid til andre gøremål. Udbyderne har ofte udviklet opskrifter på sunde retter, som skifter fra uge til uge. Firmaer på det danske marked er blandt andet HelloFresh.dk, Aarstiderne.com og Retnemt.dk
