Bad i skovens dybe stille ro

Bad i skovens dybe stille ro

Skovbadning eller Shinrin-Yoku på japansk har eksisteret i mange, mange år. Men de seneste år er denne wellnesstrend og terapiform blevet mere populær. Bente Colberg, der er behandler og har Skoven Heler, der tilbyder kropsbehandling og naturterapi, har altid haft fokus på naturens helende funktioner, og hun er også uddannet certificeret skovbadningsguide. Det lyder umiddelbart meget alternativt, men i bund og grund handler det om at tage imod den ro og fred, naturen tilbyder os.

”Mange terapeuter og psykologer med videre tilbyder i dag sessioner i naturen. Det vil sige, de praktiserer udenfor i stedet. Netop fordi naturen har en positiv indvirkning på os. Undersøgelser har påvist, at relationer med naturen har en positiv effekt. Et menneskes velbefindende på jorden og jordens eget velbefindende er ikke tilfældigt. Den hører sammen. Derfor indgår vi i og interagerer i et større system,” fortæller Bente.

Shinrin-Yoku er også natur-terapi. Men et nyere begreb, der blev “opfundet” i Japan tilbage i 80’erne. Man ville gerne blive bedre til at beskytte skovene. Og hvad ville være mere nærliggende end at dokumentere, at vi rent faktisk får et bedre helbred af at være i naturen.

”I Japan kan man i dag gå en tur med en læge i et af de mange Skovcentre, hvortil der er læger tilknyttede. Tænk, hvis vi kunne komme så langt herhjemme. Shinrin-Yoku adskiller sig fra andre Terapi-former ved, at terapeuten nu ganske enkelt er skoven i sig selv. Shinrin betyder skov og Yoku betyder bad på japansk. Man “bader“ i skovens synlige og usynlige økosystemer af insekter, æteriske olier, fuglesang, svampesporer med videre. Der er altså ikke tale om et skovbad i en sø.”

Ro til tankerne

Bente forklarer, at skovbadning gavner alle, men især har en positiv effekt på mennesker, der kæmper med for mange tanker i hovedet eller for eksempel stress og søvnproblemer. Det handler om, at vi i naturen og især i skoven bliver mindet om, at der er noget, der er større end os, og i skoven finder vi en helt særlig grounding.

 

Når Bente tager sine klienter med ud på en skovbadningssession, handler det om at have god tid og om at have planlagt ruten hjemmefra, så man ikke skal bekymre sig om, hvor man skal dreje og samtidig kommer forbi varieret beplantning og smukke steder. Det er blandt andet her, det kan være en god idé at have en guide med sig. Skovbadningen kan let vare to, tre eller fire timer, og undervejs skal der være fokus på langsom gang og rolig vejrtrækning.

”Når vi træder ind i skoven, går vi ind i et nyt rum. Det vil sige, at vi træder over en tærskel eller dørtrin til skovens rum. En slags ceremoniel handling. Det samme sker, når vi forlader skoven igen, så vender vi tilbage til hverdagen. Når vi er i skoven, skal vi ikke snakke sammen om hverdagen eller det udenfor skoven eller have lyd på mobilen, men udelukkende snakke sammen om skovens smage, dufte og lyde og på et tidspunkt skal vi være helt stille og bare tage alle lyde og dufte ind.

Herefter kan man sagtens praktisere skovbadning uden vejleder, når man går en stille og rolig tur i skoven med en veninde eller kæreste og husker alt det med at gå langsomt, trække vejret dybt og lukke bekymringer ude, mens man i stedet taler om, hvad man ser, mærker og dufter i skoven.

”Der er mere og mere forskning og dokumentation, der viser, at skovbadning kan hjælpe med at balancere vores nervesystem, afhjælpe angstsymptomer og stress-relaterede sygdomme samt andre som eksempelvis ADHD. Skovbadning kan endvidere bidrage med en bedre søvn og vedligeholde vores immunsystem. Forbedre blodtrykket og mindske inflammation i kroppen.”

Så er det bare at komme ud i skoven denne sommer og finde ro i kroppen.