Smuttur med indhold

Står der ikke lige varme og 14 dages rejse til tropiske lande på programmet i januar, er en smuttur til Bremerhaven i Tyskland et godt alternativ. I hvert fald hvis man lægger vejen forbi supermuseerne Deutches Auswanderer Haus og Bemerhaven Klimahaus,  som sætter spot på to af tidens vigtigste emner:  Menneskers søgen efter bedre liv i nyt land og klimaets tilstand.

”Natten mellem fredag og lørdag døde en af skibets passagerer. Han døde kl 12, og klokken 3 blev hans lig kastet overbord. Det gjorde et dybt indtryk på os alle. Måske var han rejst fuld af forhåbning fra sit hjem, og hjemme havde han måske familie, som længtes efter at høre om hans lykkelige ankomst til den nye verden. I stedet skulle de nu modtage bud om at han var død, ene og venneløs og begravet i havets dyb”.

Ovenstående beretning er blot en blandt mange, når det drejer sig om håb, drømme og skæbner blandt mennesker, som søger lykken i et andet land. For i århundreder har udvandring, indvandring og flugt formet menneskers skæbne. De fleste af os har på tv set de forfærdelige billeder af migranter, som er druknet i Middelhavet, og alene sidste år migrerede mere end 160.000 mennesker til Europa.

Bygget på kajen hvorfra de rejste

Siden 2005 har et særligt museum i Tyskland sat spot på disse menneskers skæbne. Museet fortæller nemlig historien om de mere end 7 millioner mennesker, som i årene 1830-1974 udvandrede til Amerika, deriblandt 100.000 skandinaver. Museet hedder Deutches Auswanderer Haus, og det ligger i Bremerhaven på nøjagtig den kaj, hvorfra de mange emigranter i sin tid tog afsted.

De fleste af dem var ludfattige og havde i årevis sparet op til billetten. Og lokket af utallige lovprisende avisannoncer og kun udstyret med få ejendele ankom de til Bremerhaven med hjerterne fyldte af lige dele angst og håb. Og ganske som vi stadig anno 2024 ser strømme af mennesker udvandre til andre lande i håbet om en bedre fremtid, kan man som besøgende på museet få en forståelse og indsigt i, hvad der drev og driver disse mennesker i deres søgen efter et bedre liv. Og følge dem ud på den fysisk og psykiskhårde rejse det er at forlade det kendte – hjemlandet, familien og kulturen – og begive sig ud i det ukendte.

Følger en sand identitet

På Museet i Bremerhaven kan turisten på ”egen krop” opleve hvordan det var at være emigrant. Hver gæst udstyres med et såkaldt ”boardingpas”, som indeholder en virkelig og sandfærdig identitet. Altså identiteten på en udvandrer, som virkelig drog til Amerika, og undervejs følger man så i virkelighedstro opbyggede scenarier vedkommende på ”rejsen til Amerika”.

Det er lidt a la Disneyland, men på den gode måde og derfor er det en oplevelse for børn også. Både tyske og engelske stemmer og tekster ledsager den rejsende gennem museet og et af de mest storslåede scenarier, som er opbygget inde i museet, er en tro kopi af skibskajen, hvor skibet ligger.

Lyden af baggage, fragtgods der lastes, og havmåger der skriger og svirrer i luften og på selve kajen står grupper af udvandrere klædt i datidens tøj og venter på at gå ombord. Fører man sit ”boardingpas” hen over specielle steder på figurerne, begynder de at fortælle: Hvem de var, hvorfor de tog afsted, og hvad de drømte om.

Skibskajen hvorfra immigranterne tog afsted. 

Den hårde rejse

Oplæste og skrevne fortællinger får man også i ”Galleriet for de 7 millioner”, et arkivrum, som rummer oplysninger om alle de, der drog afsted.

Materialet er enormt, men blot ved at bruge sit ”boardingpas” på den identitet i galleriet som man følger, får man fortalt om personens historiske baggrund, den politiske situation og de personlige motiver, som lå bag ønsket om at udvandre. Og bagefter går man så ”ombord” på skibet.

Galleriet for de 7 millioner.

En lang gang, som den så ud på et af datidens dampskibe fører nu turisten frem til kahytterne, som i de tidligste år af udvandrernes historie bød på trange forhold. De første skibe som sejlede til New York var godt 12 uger undervejs, passagererne var tæt stuvet under dæk og fik kun lov at komme op i den friske luft én gang om dagen. I museet ser man de trange sovekahytter, og en lydside ledsager med hosten og harken.  Andre rum viser, hvordan det at fragte emigranter til USA også blev en storstilet forretning for rederierne, og hvordan rejsen med tiden og skibenes udvikling også blev forbedret. 100 passagerer skulle nu ikke mere deles om kun ét toilet, spisesale kom til, og begreberne 1., 2. og 3. klasse opstod. Udskibningsbyer, som der var mange af over hele Europa, konkurrerede om at tilbyde de bedste og billigste overfarter, og da Bremerhaven tilbød både mad og vand på billigste klasse, blev byen en populær udskibningshavn for mange skandinaver. ”Ombord” på skibet (i museet) kan man se både de fattiges og de riges vilkår på rejsen, og man har selv fornemmelsen af at sejle. Det føles, som om skibet ”vipper”, og på væggene er der malet koøjer med naturtro søgang i.

Central Station i N.Y hvortil immigranterne ankom ved enden af deres rejse. 

Lykkeland – men ikke for alle

Endestationen for alle emigranter var øen Ellis Island ud for New York. I folkemunde kaldet ”Tårernes Ø”. Her blev udvandrernes endelige skæbne afgjort, om de fik lov at komme ind eller blev sendt retur.

I Deutches Auswanderer Haus står en kopi af venterummet på Ellis Island, og også her kan man føle sig som ”rigtig” emigrant. Nedfældet i ventesalens store skranke kommer de mange spørgsmål frem, man som emigrant skulle svare på. Var man syg eller uden penge, kom man ikke ind. Var der tvivl, blev man undersøgt af en læge.

Slutscenens i udvandrernes univers er en kopi af et hjørne af Central Station i New York. Herfra drog de, som fik lov at komme ind videre ud, og her ender også historien om den udvandreridentitet, man har fulgt på hele rejsen. Bag Central Stations billetluger fortælles, hvordan det gik personen, om vedkommende blev en del af den amerikanske drøm – eller gik til grunde.

I alt har museet udvalgt omkring 20 personlige skæbner, som man kan følge. Liebhaverboligens skribent fulgte en ung, fattig, tysk jøde ved navn Carl Laemmle.

Han BLEV den amerikanske drøm – som grundlægger af selveste Hollywood. Men sådan gik det langtfra for alle….

De trange forhold i køjerne på skibet.

BREMERHAVENS MARITIME VERDEN

Havneområdet i Bremerhaven er over de seneste år forvandlet til eet stort oplevelsesområde under navnet Havenwelten. Selve området rummer foruden Deutches Auwwanderer Haus (www.dah-bremerhaven.de)  og Bremerhaven Historisches Museum også museet Bremerhaven Klimahaus (www.klimahaus-bremerhaven.de), som med store tableauer tager turisten på rejse rundt i klimaet, alle jordens klimazoner og de udfordringer, vi står med i dag.

Melder sulten sig er Havenwelt-området også godt dækket ind med spændende gourmetrestauranter. Besøg evt. de lokale havnekroer i Schaufenster Fischereihaven eller besøg Seefischkochstudio (Am Schaufenster 6), hvor professionelle kokke deler ud af deres bedste tips til fisk og skaldyr.

Klimahaus

REJSEFAKTA:

Bremerhaven ligger ca. 3 kilometers kørsel fra den danske grænse og godt en times kørsel fra storbyen Bremen. Bremerhaven er en af Europas største havne og med hafenbus eller havnerundfart kan man komme dybt ind i de oversøiske havne og se de helt store containerskibe.

Året rundt er byen også vært ved forskellige events – se mere på www.germany.travel/bremerhaven.