Færre drukner når der er livredder på stranden

Oplysning til badegæsterne er blevet en vigtig del af livreddernes job. Tendensen er klar, og indsatsen virker: På livredderbemandede strande viser statistikken markant færre ulykker.

Lad være med at bade ved bølgebrydere, høfder og moler. Dér er risikoen for farlige hestehuller, som er fordybninger i revlen, størst. Og det er her, man som badende risikerer at blive trukket med ud af understrøm – uanset vindretning og svømmeevner. Sådan lyder det fra cheflivredder John Heine Mogensen, der har 30 års erfaring som livredder ved Nordkysten på den lange strækning mellem Nivå og Lynæs. Livredningstjenesten stod allerede tidligere på sommeren for flere redningsaktioner blandt andet i Liseleje, hvor badende befandt sig i farefulde situationer.

Nordsjællands Livredningstjeneste har eksisteret siden 1971. Specialstyrken opstod som konsekvens af 10 drukneulykker i sommeren 1969, som bød på en farlig kombination af varmt og blæsende vejr. I Tisvildeleje fik man dog allerede livredder i 1931, og i 1935 udvidede man ordningen til at dække hele sommeren. Ambitionerne var høje, og livredderen fik base i en moderne livsredningsstation med båd og genoplivningsapparat. Hornbæk fik også en livredder, men i mange år var der kun to livreddere på hele Nordkysten. Den nuværende livreddertjeneste var et tværkommunalt samarbejde under Frederiksborg Amt. I dag bruges anerkendte metoder og teknologi, og der lægges stor vægt på præventivt arbejde. Desuden afspejler oplysende arbejde sig i færre farlige situationer. Indsatsen virker, da der på livredderbemandede strande er markant færre uheld og ulykker.

De bedste råd om badesikkerhed

• Bad ved en livredder.
• Bad aldrig alene og hold øje med hinanden og andre.
• Hold børn inden for armslængde.
• Få kompetencer til at færdes i og ved havet (svømmehal tæller ikke).
• Bad ikke op ad bølgebrydere, høfder og moler

Respekt for hav-hugorm

Fjæsing er 40 cm lang, mens lille fjæsing eller dværgfjæsing er 15 cm. Begge udgaver kan man møde på lavt vand i danske farvande i juni-august. Fiskene graver sig ned på havbunden, hvor man kan komme til at træde på dem.

Stikket giver smerter, hævelse og misfarvning. Smerterne kan stråle ud i arm eller ben, og man kan blive svimmel og få hovedpine.

Dragegiften dracotoxin kommer fra pigge mellem hoved og rygfinne samt på gællerne.

Ved fjæsingstik: Hold det ramte område i 40-45 graders varmt vand i op til en time. Varmt vand lindrer smerten. Tag smertestillende medicin. Smerterne kan vare et døgn og hævelsen fortsætte i måneder.

Fjern rester af piggen og vask grundigt med sæbe og rent vand for at undgå infektion.

Søg læge eller skadestue hvis personen bliver utilpas. Det er særlig vigtigt, hvis symptomerne er voldsomme, eller hvis der opstår infektion.

Kør altid børn på skadestuen. Bliver barnet dårligt ring da 112. Hold barnet i ro.

Brandmand der tænder ild

I danske farvande er det højsæson for røde brandmand med 45 lange nældetråde i maj-september. I den periode bevæger brandmændene sig op i højere vandlag efter næring. Brandmænd ætser ved hjælp af tentaklers giftblærer, som er til for at lamme byttedyr.

Skyl huden grundigt, gerne med havvand.

Hvis der er tråde på huden, så brug en pincet eller skrab med Dankort eller ispind vinkelret på huden.

Påfør eddike eller xylokain mod smerterne.

Tag et lindrende varmt bad ved fortsat smerte.

Vejen væk fra revlehullet

Revlehuller, som også kaldes hestehuller, kan forekomme alle steder med sandbund og revledannelse. På Nordkysten opstår de fleste problemer ved bølgebrydere, høfder og moler. Risikoen er størst ved pålands- og tværgående vindretninger. Men strømmen kan fortsætte længe efter, at vinden er løjet af.

Kommer man ud i et revlehul, hvor der pludselig bliver dybt, og hvor strømmen trækker en ud, råder livredderne til, at man bevarer roen og svømmer på tværs af strømmen. Derefter kan man søge ind mod stranden. Ellers risikerer man at blive ført ud på dybt vand af kraftig strøm. Det hjælper ikke at kæmpe imod og svømme mod land. Svøm i stedet langs kysten væk fra den udadgående strøm. Det er en skrøne, at man bliver suget ned under overfladen i et revlehul.

Livredningstjenesten råder over et understrømsflag. Det opstilles på stranden ud for steder, hvor der er observeret understrøm og revlehuller. Så ved badegæsterne, at de skal undlade at bade omkring flaget.