GEARET & GREJET – Mandesager er udelukkende til rigtige mænd, der ikke gider chic og nuttet brugskunst, sødsuppe-interiør og romantiske loppefund. Gearet og grejet skal ind i boligen … Se mere på mandesager.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Guinness-Chips

 

GUINNESS MED KNAS
BURTS GUINNESS CHIPS

Hvis du så lige skyller de her chips ned med en iskold Guinness, er det helt perfekt, for chips og øl passer jo glimrende sammen, og når du kan smide endnu mere ind i mikset, ryger det op på et helt nyt niveau. Og det er lige præcis, hvad Burts Guinness Chips gør.
Så er det jo egentligt bare et spørgsmål om det skal være med eller uden chili?
Det bliver den tredje mulighed. Begge dele.

www.burtschips.com

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Leatherman-Tread_2

 

EN VÆRKTØJSKASSE PÅ ARMEN
LEATHERMAN TREAD

Der er i forvejen en masse lækkerier i værktøjskassen hos Leatherman, og nu har de tænkt udenfor boksen med deres nyeste multiværktøj. Tread flytter nemlig fra værktøjskassen eller din lomme og op på dit håndled. Jeps, det er et armbånd til mænd, som du enten kan bruge på egen hånd eller som rem til dit ur, hvor de enkelte led i virkeligheden er uafhængige værktøjer med to til tre funktioner, så du totalt får 25 snedige funktioner lige ved hånden. Det hele er lave at holdbart rustfrit stål, og værktøjerne inkluderer uundværlige dele til at skrue, spænde og fikse småopgaverne, mens der selvfølgelig også er blevet plads til en oplukker. Så er det ret nemt at være handyman.

www.leatherman.com

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_North-Drinkware-Oregon-Pint_2

 

ET BJERG AF ØL
NORTH DRINKWARE OREGON PINT

Der er et bjerg i bunden af det her ølglas. Bogstaveligt talt. North Drinkware Oregon Pint er nemlig så imponerende lavet, at det har en lillebitte kopi af Mount Hood, der er det højeste punkt i den amerikanske stat Oregon, skjult under al øllen. Eller skjult er det jo egentlig ikke. Det er udstillet på fornemmeste vis. Det er ret godt lavet, og så ser det også rasende godt ud med sådan et mini-bjerg badet i bajeren, som du forresten får plads til næsten en halv liter af her i glasset. Skål.

www.northdrinkware.com

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Omega-Seamaster-Aqua-Terra-James-Bond-Spectre_1

 

BONDS NYE GADGET-UR
OMEGA SEAMASTER AQUA TERRA JAMES BOND SPECTRE

Det er svært at sige Bond, James Bond uden at tænke på fede gadgets – og især lirede ure – og på billederne ovenover ser du simpelthen agentens nye tilbehør til armen i den kommende film Spectre. Uret er leveret af Omega, der selvfølgelig har smidt en kradsbørstig stak pengesedler ned i lommerne på filmens bagmænd for at få fornøjelsen, men det ændrer ikke ved, at det er et lækkert et af slagsen, der er baseret på Omegas eget Seamaster Aqua Terra 150M. Okay, Bond får sikkert nogle ekstra feature, som du ikke finder i den almindelige model, men på ydersiden ligner de hinanden, og de er begge i stand til at modstå kraftige magnetfelter, hvis du for eksempel planlægger en tur til CERN i den nærmeste fremtid. Man ved jo aldrig.

www.omegawatches.co

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Surf-Sauna

 

SVEDIG TRAILER
SURF SAUNA

En sauna er ikke bare en kedelig kasse i din lokale svømmehal. Bare tag et nærmere kig på Surf Sauna, hvis du skulle være i tvivl. Den transportable tønde er nemlig lige til at banke på krogen, og så har du en svedekasse til at tage med på slæb, når du for eksempel vil på stranden og fange lidt bølger – der er jo plads til surfbræt på siden af tønden. Og gutterne bag projektet er i stand til at konfigurere din helt egen Surf Sauna, hvorefter de bygger den i hånden af rødt cedertræ, rustfrit og galvaniseret stål og aluminium, så det er helt op til dig selv, om du vil nøjes med den lille version med plads til to personer eller gå helt amok med den store 18 personers udgave. Du skal jo også have et køretøj, der kan trække traileren.

www.surfsauna.net

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Devialet-Silver-Phantom_2

 

EN ATOMBOMBE I EN HORNLYGTE
DEVIALET SILVER PHANTOM

Det kunne godt ligne noget fra Star Wars, og kraften er da også stærk i den her højtaler fra franske Devialet. Den leverer nemlig 3.000 Watt. Det er ret imponerende i en aktiv højtaler, og det bliver jo helt sindssygt, når man tænker på, at den ellipseformede beholder af aluminium og glasfiberforstærket polykarbonat kun fylder 25 x 26 x 34 cm. og banker 11 kg. på vægten, men det har også taget Devialet 10 år at udvikle teknologien, så det er ikke bare en fis i en hornlygte. Det er en atombombe i en hornlygte. En af grundene til vildskaben finder du i det usædvanlige design med højtalerelementer i fronten og bevægelige bas-enheder i siderne, der benytter sig af teknologien Heart Bass Implosion, som udover at være et fedt navn, skulle levere fire gange så meget kraft som tilsvarende woofere på markedet. Det banker musikken ind i din krop.

www.en.devialet.com

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Kraftwerk_1

 

LIGHTERGAS TIL DINE GADGETS
KRAFTWERK

Strøm. Det er egentlig fundamentet for de fleste gadgets, og derfor er det også en daglig kamp at sikre en stabil forsyning, så jo flere muligheder jo bedre. Og Kraftwerk giver endnu en mulighed ved brug af gas. Ja, den bruger Butan, som du for eksempel finder i en lighter. Men du skal ikke indsætte lighteren i laderen, for du får i stedet små ampuller med gassen, som eksempelvis producerer nok energi til at oplade en iPhone 11 gange, og det er da værd at tage med i jagten på strømmen.

www.hellokraftwerk.com

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Bomb-Bar_2

 

SKARP HJEMMEBAR
BOMB BAR

Alkohol er en slags ammunition, og derfor giver det pokkers god mening at lave et barskab af en ammunitionskasse. Så har du dine shots det rigtige sted. Og det ordner Bomb Bar med en ammunitionskasse på dimensionerne 118 cm. i længden, 36 cm. i højden og 24 cm. i dybden, og det hele er liret med lækre detaljer af valnøddetræ og læder for lige at give et ekstra strejf af eksklusivitet. Så er det selvfølgelig helt op til dig selv, om du vil banke hele herligheden op på en væg eller have den stående på bardisken. Lige meget hvad, ser det rasende godt ud i hjemmebaren.

www.oliverapt.com

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_INKAS-Armored-Mercedes-G63-AMG-Limo FET_Liebhaverboligen_Mandesager_INKAS-Armored-Mercedes-G63-AMG-Limo_2 FET_Liebhaverboligen_Mandesager_INKAS-Armored-Mercedes-G63-AMG-Limo_1

 

TESTOSTERON PÅ HJUL
INKAS ARMORED MERCEDES G63 AMG LIMO

Wow, det her er en vild mande-limo. INKAS Armored har haft fingrene i en Mercedes G63 AMG, og det er der kommet denne skudsikre slæde ud af med en 5 liters biturbo V8′er med 540 rasende heste under kølerhjelmen, som ligner noget der kan få nakkehårene til at rejse sig hos hele rollebesætningen på The Expendables. Den oser jo af testosteron. Og det er bare på ydersiden. Når vi kommer indenfor, fortsætter mandigheden med bløde lænestole af læder og et fyldigt barskab til at hælde et glas op og slappe af foran det store satellit-TV, mens der selvfølgelig også er pistolholdere til at passe på skydevåbnene. Hey, hvis du har behov for at trille rundt i det her pansrede monster, er du enten narkobaron eller Arnold Schwarzenegger. Og så får du ikke et mere passende køretøj.

www.inkasarmored.com

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Sony-VPL-GTZ1 FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Sony-VPL-GTZ1-1

 

FREMTIDENS HJEMMEBIO
SONY VPL-GTZ1

Projektoren er død. Længe leve projektoren. Det kan godt være, at fladskærmene efterhånden er vokset så meget i størrelse, at de kan levere en ordentlig hjemmebio, men hvis det skal være en kæmpe hjemmebio, er en projektor stadig veje frem. Og det beviser Sony med deres VPL-GTZ1. Det er nemlig en Ultra Short Throw-projektor, der giver et billede på 106 tommer, selvom selve projektoren står klinet helt op af væggen, og hvis du bare flytter den 17 centimeter ud fra væggen, er der hele 147 tommer at lege med. Det sparer jo lidt på pladsen – ikke på billedet. Så er der selvfølgelig også andre godbidder i projektoren som en laser-lydkilde, der holder op til syv gange længere end halogen og desuden ikke lige skal varme op, før du er klar til film, som du selvfølgelig får i 4K-opløsning. Det er lækkert.

www.sony.dk