GEARET & GREJET – Mandesager er udelukkende til rigtige mænd, der ikke gider chic og nuttet brugskunst, sødsuppe-interiør og romantiske loppefund. Gearet og grejet skal ind i boligen … Se mere på mandesager.dk

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Gear_Grej_Smarter-Coffee_1

BESTIL KAFFE FRA MOBILEN
SMARTER COFFEE

Endelig rykker der noget moderne teknologi ind i din kaffemaskine. Det var da på tide. Smarter Coffee fungerer nemlig sammen med en app på din mobiltelefon, så du for eksempel kan ligge i din seng om morgenen og fundere lidt over, hvordan maskinen skal male dine friske bønner og hvor stærk tjæren egentlig skal være. Så trykker du bare på knappen, og kaffebrygningen går i gang. ‘Det er selvfølgelig ikke svært at vade ud i køkkenet og tilberede kaffen ved håndkraft, men nogle morgener er det bare en hårdere proces end andre, og så er det rart med lidt service. Og med Smarter Coffee kan dine gæster også få adgang til maskinen fra deres egne mobiler, hvis du vil dele oplevelsen med andre, mens du også kan indstille en fast tid, hvor du foretrækker at blive vækket af den herlige duft af friskbrygget kaffe.
www.smarter.am

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Gear_Grej_Richard-Clarkson-Studio-Tiny-Cloud_1

TORDENVEJR I STUEN
RICHARD CLARKSON STUDIO TINY CLOUD

Bare rolig, der kommer ikke regn fra den her sky, så din bolig slipper for at blive oversvømmet. Men der er til gengæld masser af lyn og torden. Den her sky er nemlig lige til at hænge op indenfor, og så har du en 20 x 20 x 18 centimeter stor sky med indbyggede LED-lys og en Bluetooth-højtaler til at levere lyden, som selvfølgelig ikke behøver være torden, for du kan jo bare sætte din favorit-playliste til at køre. Hvis det så er torden, er det et meget usandsynligt tilfælde.
www.richardclarkson.com

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Gear_Grej_Waterford-Mad-Men-Edition_1

DRIK SOM MAD MEN
WATERFORD MAD MEN EDITION

Alkohol er en essentiel ingrediens i Mad Men, og selvom mændene i TV-serien i bund og grund er hardcore alkoholikere, drikker de bare med så meget klasse, at det alligevel kræver respekt. Og derfor er det også ret fedt, at du nu kan få Mad Men-glas, så du kan sparke den samme klasse ind i dit druk. Eller, du kan i hvert fald prøve. Det er firmaet Waterford, der står bag herlighederne, og de er vant til at lave luksuriøst druk-tilbehør af det fineste krystal, mens det blandt andet også er dem, der laver en masse af de fine krystal-trofæer, du sikkert har set sportsfolk hive i vejret, når de vinder noget stort. Mad Men Edition er også en ren vinder til hjemmebaren, og serien består af flere glas og karafler prydet med guld eller platin, så du får heftigt hardware til dine fine dråber.
www.waterford.co.uk

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Gear_Grej_Sony-DEV50_1

GEM DIN UDSIGT
SONY DEV50

Når du alligevel bruger en kikkert til at gå på opdagelse, kan du vel lige så godt gemme dine fund til senere. Og det kan du med Sonys DEV50. Den digitale kikkert forstørrer nemlig din udsigt op til 25 gange ved hjælp af 12 gange optisk zoom og lidt elektronisk snilde, og når du har fundet noget, du gerne vil gemme til senere, kan du vælge at tage stillbilleder med 20,4 megapixel eller optage 3D HD-video, så du kan smide skuddene op på fladskærmen derhjemme og få det hele med. Ret snedigt.
www.sony.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Gear_Grej_Olympus-Air

PROF-KAMERA TIL MOBILEN
OLYMPUS AIR

Tag fordelene ved en mobiltelefons kompakte design og smid kvaliteten fra et spejlreflekskameras optik oveni hatten, og så har du hele konceptet bag Olympus Air. Det er godt tænkt. Du sætter simpelthen bare Olympus Air på din Android- eller iOS-mobil, og så får du en sensor med 16 megapixel at lege med, mens du kan tilslutte et hav af linser til at tage skarpere billeder. Og der er selvfølgelig en fysisk knap til at klare knipseriet.
www.olympus.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Gear_Grej_Nexx-X60-Cork_1

KORK TIL KRYDDEREN
NEXX X60 CORK

Når du tænker på optimale materialer til at beskytte dit hoved, når du triller af motorcyklen, er kork nok ikke lige med på listen. Men det fungerer faktisk ganske glimrende, og så ser det godt ud på samme tid. Okay, den her hjelm er jo ikke udelukkende lavet af kork, for under overfladen finder du moderne og hårdført plastik til at give en ekstra sikkerhed, så hjelmen er stærk nok til at blive DOT-godkendt, og sammen med et visir af Lexan, burde dit fjæs være godt beskyttet. Det er jo det vigtigste, men derfor gør det ikke noget, at hjelmen samtidig signalerer klasse.
www.nexx-helmets.com

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Gear_Grej_Fern-Roby-The-Beam_2

GAMMELT MØDER TOPMODERNE
FERN & ROBY THE BEAM

Højtalere behøver slet ikke være kedelige kasser, for der er mange muligheder for at bikse noget skarp lyd sammen. Bare se på de her stilede 109 centimeter høje træ-tårne fra Fern & Roby. De forkæler både ørerne og øjnene. The Beam er lavet af solide stykker fyrretræ, der er genbrugt fra en nedlagt fabrik fra 1800-tallet, så historien er med i designet, hvor gammelt møder topmoderne teknologi med enheder fra danske Scan-Speak til at levere smæk for skillingerne. Det er gennemført.
www.fernandroby.com

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Gear_Grej_Whisker-Dam_1

BESKYTTELSE TIL SKÆGGET
WHISKER DAM

Hvis du nogensinde har set en mand med skæg spise en softice, står det tydeligt i din hukommelse, at skæg måske ikke er det mest praktiske i verden. Heller ikke, når det kommer til at drikke øl. Eller egentlig de fleste former for væsker. Men det gør Whisker Dam heldigvis noget ved, for du udstyrer bare glasset med dimsen, og så har du i bund og grund en paraply til dit fjæs, der holder skægget tørt, mens du fugter ganen. Så gør det selvfølgelig heller ikke så meget, at Whisker Dam er håndlavet af 100% kobber med den helt rigtige patina, der får den til at ligne noget fra de gode gamle dage.
www.whiskerdam.com

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Gear_Grej_MyTask-Bike_1

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Gear_Grej_MyTask-Bike

DIN IPHONE FIKSER CYKLEN
MYTASK BIKE

Du kan trawle App Store lige så tosset, du vil, men du finder bare ikke en app der kan reparere din cykel. Her er der simpelthen brug for godt gammeldags hardware, og det leverer myTask URBAN i form af en case til iPhone 5. De har endnu ikke overført konceptet til andre cases, så indtil videre er det altså kun folk med Apples 5′er, der får adgang til funktionerne, men de kan udstyre deres mobil med 18 stykker værktøj til at ordne cyklen, og der er selvfølgelig også et lappesæt til cyklens mest almindelige fejl – en punkering. Ulempen er så bare, at du skal rende rundt med ekstra vægt på iPhonen, der fylder selvom du ikke sidder på cyklen.
www.thetasklab.com

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Gear_Grej_HYT-Skull

IRON MANS UR
HYT SKULL RED EYE

Hvis Iron Man besluttede sig for at lave et ur, ville det nok se præcis sådan her ud. Til gengæld skal du også have lige så dybe lommer som Tony Stark for at få fingrene i et HYT Skull Red Eye, for det koster lidt over en halv million kroner. Men du får også god lir for skillingerne. Hyt Skull Red Eye er nemlig lavet af lækre materialer som 18 karat guld og titanium, mens du får en imponerende tidsangivelse ved hjælp af hydromekanik, hvor en væske bliver pumpet rundt på urskiven ved hjælp af hydraulik, så du kan aflæse tiden i omridset af kraniet. Lyder det mærkeligt? Måske, men du kan se, hvordan det fungerer på websitet herunder, og det er ret blæret.
www.hytwatches.com