Have med stedsegrønt og gyldent:

Ved Horserød i Nordsjælland dyrker Flemming Brundam sin og hustruens store have efter nøjsomme og skånsomme principper. Her fældes ikke det, som fylder for meget, og her graves ikke noget væk, som er gået ud. I stedet klipper Flemming Brundam smukt og skulpturelt træer og buske, han har gravet op i naturen eller hentet i komposten på kirkegården

Det gør ligefrem ondt på Flemming Brundam at fælde et træ eller grave en busk op i den 2500 m2 store have ved Horserød i Nordsjælland. Han vil gøre næsten alt for at redde enhver vækst og sørge for, at den kommer sig efter at have skrantet og været sløj!

Flemming Brundam er gårdejersøn og opvokset kun få hundrede meter væk fra sit nuværende hjem. Han er fra barnsben flasket op med alt andet end en brug og smid væk kultur. Han kan få noget ud af ingenting og reparere og hele det, andre finder kassabelt. Den holdning gør sig gældende i hans måde at holde den veltrimmede have på.

Jeg har egentlig aldrig planlagt, hvordan haven skulle se ud, og hvilke bede og buske, som skulle placeres hvor. Alle ideer er opstået under vejs, og jeg har prøvet at få det bedste ud af det eksisterende og har tilføjet noget ekstra. Der er for eksempel en gruppe på tre, sammenvoksede tujaer.
I stedet for at fælde den midterste, som de fleste sikkert ville gøre, har jeg klippet og fået en trippel søjleskulptur ud af det.

Sådan fortæller Flemming Brundam, som i 29 år har boet i huset fra 1970. Her bor også hans kone Anette, mens de tre voksne børn er for længst fløjet fra reden. Og mens hun passer sit arbejde som materialist, er han for nylig gået på
efterløn fra sit job som ingeniørassistent på Ferskvandsbiologisk Laboratorium. Derved har han fået mere tid til at trimme haven og holde det høje ambitionsniveau, han er blevet kendt for i lokalområdet. For det sker jævnligt, at nogen stopper bilen eller cyklen uden for huset og roser den smukke og velklippede bøgehæk og havens mange formklippede buske.

Hækken ud mod vejen samt en granhæk ud mod en østvendt mark med heste for foden af haven, klippes altid lige før Sankt Hans. Resten går Flemming Brundam i gang med i ugerne der efter, hvor han med sine elektriske og motoriserede hækkeklippere følger træernes former med spændende formationer som resultat. Der sker endnu en studsning i september, så efterårshaven kan forblive med rød gule farver ind i mellem kegleformede taks, tuja, kristtjørn, laurbær, fugleredetræ mm.

Dertil kommer udgåede træer og buske, der får lov at stå som skulpturer. Sådan er det for eksempel med et udgået hjortetaktræ.

”Lån” fra kirkegården

For 43 år siden var det tilladt at bygge en aftægtsbolig på sine jorder og tildele sig selv et klækkeligt stykke jord som have. Sådan gjorde den daværende ejer, da han trak sig tilbage for at overlade sin gård til den yngre generation:

Da vi så huset i 1984, boede vi i et parcelhuskvarter i Hornbæk. For mig, som er opvokset på landet, var det slet ikke lykken at bo så tæt. Herude derimod er der mere plads og luft. Og da vi kun har én nabo, kan vi omgive os med høje træer uden at genere nogen.

Det er både grantræer med egern som gæster og en stor hængepil, som er smukt at stå under. Piletræet gør sig nyttigt ved at suge fugt fra jorden i baghaven, hvor parret dyrker køkkenhave med meterhøje jordskokker og meget andet.

Oprindelig var haven bevokset med flere store fyrretræer mod vej og skel og en velvoksen græsplæne. Og så var det bare om at gå i gang. Med tre små børn, fuldtidsjob og pasning af markerne på den fædrene gård, var der dengang ikke overskud til at være kreativ i haven. Det kom først senere:

Jeg kan lide at gå herude og
arbejde. At slikke sol på en drømmeseng og sidde med avis og kaffe ved et havebord, ligger slet ikke til mig. Jeg vil hellere skabe noget, erkender Flemming Brundam.

Han besluttede allerede for længe siden, at haven ikke måtte koste noget – eller i hvert fald kun lidt – i anlæggelse og drift, bortset fra hans egen arbejdskraft. Det er en vane, han fik med fra barndommen og fra ungdommen, hvor han blev udlært automekaniker og lærte at reparere det meste med motor på. Bøgeplanterne til hækken har han selv hentet som stiklinger fra store bøgetræer i en nærliggende skov efter aftale med skovfogeden til et symbolsk beløb. Andre enkeltstående træer og buske er kommet til haven på utraditionel vis og i hvert fald ikke i dyre domme fra planteskoler:

Jeg kommer jævnligt ved familiegravstedet for at holde det og lægge blomster. Så kigger jeg i kompostbeholderen, hvor folk smider planteaffald. Ofte smides noget væk, som hverken er vissent eller udgået. For eksempel minijuletræer i urtepotter fra supermarkederne. Dem tager jeg med hjem til drivhuset, hvor de vokser sig stærke, før jeg planter dem ud. Det er nemt at købe noget nyt men sjovere at få noget gammelt og brugt til at virke.

Flemming Brundam graver også små træer op langs landeveje eller ved stranden og tager dem med. Og så indeholder haven flere selvsåede vækster og noget, han får foræret, fordi det er blevet overflødigt i venners og families haver. Og han har sågar købt en hængetuja på et loppemarked og fået den til at trives og vokse sig meterhøj. Efterhånden rummer haven noget til enhver årstid, hvad angår blomstring og farver. Lige fra forårets magnolie træ til efterårets japansk løn.

Bidt af en gal sten

Planter, buske, træer og hækplanter er ikke det eneste Flemming Brundam kan skaffe sig i form af genbrug. Også hække-
klippere, motorsave og en enkelt frørenser har han skaffet brugt fra den lokale genbrugsstation, hvor folk smider defekte havemaskiner ud. Så reparerer han maskinerne, så han har flere klippere på lager eller bruger dem som reservedele. Også muldjorden får han gratis, idet den lokale genbrugsstation tilbyder kompostjord, hvis bare borgeren råder over en trailer og selv vil skovle jorden op i den. Den fede jord er kogt, så man ikke risikerer indehold af uønskede frø fra bjørneklo, ukrudt mm:

Jeg må indrømme, at jeg er bindegal med sten. Jeg finder dem på marker efter aftale med landmænd. Det kan være, at jeg skal ud at søge på marken, eller også er der allerede en bunke sten sorteret væk under pløjningen, jeg kan vælge og vrage fra. Stenene i flere størrelser og farver bruger jeg i havens to store bede, hvor det nyeste og største er forsynet med et lille vandløb.

Den seneste tid er Flemming Brundam begyndt at bruge store kampesten til at anlægge smukt snoede havestier i græsplænen ind mellem grupper af træer og buske. Så bruger han lang tid på at finde de pæneste sten og lægge dem med den flade side opad direkte i jorden. Så kan han og fruen gå rundt og nyde det smukke forfald, når bevoksningen bliver mere og mere gylden.