Flad og frodig med bare to beboere

 

De fleste har set Saltholm fra luften ved indflyvningen til Kastrup Lufthavn og husker de skrinlagte planer om en storlufthavn på øen.
Men ikke mange har været på Danmarks største privatejede ø, som er fredet med naturreservat i Øresund kun 12 km fra Rådhuspladsen.

 

Saltholms opsynsmand har til huse på Holmegård, som han har fået stillet til rådighed. Han får strøm fra generator og vildmølle, og ferskvand fra medbragte dunke. Gården her var landbrug med dyrehold frem til år 2011. Syd for Holmegård er adgang forbudt i fuglenes yngletid 1. marts-15.juli.

De fleste har overfløjet Saltholm på vej hjem med fly til Kastrup Lufthavn fra udlandet. Eller set den fra bilruden på Peberholm og Øresundsbroen en kilometer syd for Saltholm. Og de, som er gamle nok, husker formentlig 70´ernes planer om at anlægge en storlufthavn på øen. De færreste har dog selv sat fod på den flade ø.

Øen på 16 km² i Øresund ud for Amager er landets 21. største ø og den syvende største uden landforbindelse. Her er så lavt, at en del af øen – afhængigt af vejret – oversvømmes ved vinterens storme.

Højeste punkt er Harehøj tre meter over havet. Øen gennemkrydses kun af hjulspor og enkelte grusveje og er hverken kloakeret eller med adgang til strøm og drikkevand. Derimod er her en enestående og varieret natur, som er uberørt men med spor i landskabet fra menneskelig aktivitet gennem tiderne.

Saltholms kyst er præget af utallige holme og vige. Terrænet er en mosaik af strandenge, søer, pytter og enkelte træbevoksninger. Saltholm har siden Middelalderen først og fremmest været brugt til græsning. Den unikke, hårde sandsten blev i årevis brudt og efterlod vandfyldte huller især mod nordvest , hvor Kalktippen vidner om fortidens kalkbrydning. Midt på øen findes resterne af to militære skanser fra begyndelsen af 1900-tallet.

På Saltholm findes et par gårde, 12 huse og flere ruiner. Pt. er der et fastboende ægtepar på gården Gammelværk midt på øen.

Hun, som er i 60´erne, er barnefødt på Saltholm. Det er i øvrigt landets tyndest befolkede ø, mens Amager kun fem km derfra er den tættest befolkede med 185.000 indbyggere på 96 km².

Cirka 10 sommergæster bor lejlighedsvis i primitive huse på øen, som alle er ejet af Saltholmsejerlavet . Saltholm har siden 1873 været ejet af en kreds af grundejere fra Amager, og i dag er de 180. De har ret til at sætte et antal kreaturer og får på græs men udlejer retten til sjællandske landmænd, da de ikke selv har husdyr.

 

Kvæg på græs

Ejerlavets hovedopgave er at beskytte og forvalte den fredede ø, som er EU-fuglebeskyttelsesområde og EU-habitatområde. Hvor det tidligere var for at få kød og mælk, at landmænd holdt dyr på Saltholm, er formålet i dag at afgræsse øen, så den ikke går til i højt græs og springer i skov. Derved ville sjældne fugle og planter forsvinde.

Der er 500-600 får på Saltholm, og i sommerhalvåret giver øen græs til nogle hundrede kreaturer. De vandes ved et par brønde, Hollænderbrønd og Gammelgårdsbrønd, midt på og nordøst på øen, hvor vand trækkes op ved hjælp af vindmøller. Dyrene tåler brakvandet (blanding af fersk- og saltvand), men det kan ikke drikkes af mennesker.

Som noget enestående består Saltholm af en særlig slags kalksten dækket med et tyndt lag jord. Kalken er dannet for 60-70 millioner år siden og blev brudt kommercielt frem til 1935. Bygninger i København (især efter omfattende brande i 1700-tallet) samt Kronborg er bygget med kalk herfra.

På Saltholm yngler sjældne fuglearter som Brushøne, Engryle, stor Kobbersneppe og Mosehorn ugle, Bramgæs og Edderfugl til stor interesse for ornitologer.

Andre dyr på Saltholm er Grønbroget Tudse, almindeligt firben, Markfirben og harer. På småøerne Svaneklapperne sydøst for Saltholm lever Øresunds eneste bestand af sæler. Fra Øresundsbroen kan de ses i stort antal på stenene, hvor de nyder at slikke solskin.

 

Saltholms museum Stenladen er af lokale flintesten. Bygningen var materielbygning for kalkværker og blev også anvendt til militære formål under Første Verdenskrig.

 

Kvæg og får går i sommerhalvåret på Saltholm for at afgræsse øen, så sjældne planter fortsat kan vokse herude. Køerne vandes fra to brønde med brakvand. 

 

Fredet Blå Iris og Øresundshønsetarm er yderst sjældne. De vokser på Saltholm og kan ses på de vidtstrakte strandenge og må naturligvis ikke plukkes.    

 

 

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

SALTHOLM I ÅRSTAL

1230: Kong Valdemar Sejr skænker øen til Roskildebisp Niels Stigsen

1280: Københavns borgere bryder kalksten på Saltholm

1521: Kong Christian den Anden giver Amagers hollandske bønder tilladelse til at bruge og bebygge Saltholm inklusiv græsning af husdyr og brydning af kalksten. Danske amagerkanere får efter protest de samme rettigheder som hollænderne 20 år senere

1580: Tegl vinder frem som bygningsmateriale, hvilket betyder stilstand i brydningen af kalksten på Saltholm

1658: Saltholm forbliver dansk ved Roskildefreden, hvor Danmark må afstå Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm og en del af Norge til Sverige

1709: En pestkarantænestation oprettes:
Last og udenlandsk mandskab landsættes i 40 dages karantæne før indsejling til København. Mange dør på øen. Trods karantænen overføres smitten til Amager, hvor den halve befolkning bukker under. Karantænestationen nedlægges seks år senere

1800: På øen bor 28 og endnu flere arbejdere beskæftiges med kalkbrydningen. Marketenderierne Barakkehuset og Ærtehuset klarer forplejningen

1807: Under krigen mod England ligger arbejdet stille. Omkomne engelske søfolk bliver bragt i land og begravet, muligvis på Poul Størres Kirkegård. Her er enkelte andre af Saltholms beboere stedt til hvile, selv om det normalt skete i Tårnby

1827: Der bliver anlagt harehøje, hvor harer og andre dyr kan søge op i tilfælde af oversvømmelser

1873: Staten sælger øen til bønderne på Amager, og året efter oprettes et ejerlav

1904: Som eneste sted i Europa bygges skanser (Madsens Skanser) i anledning af den russisk-japanske krig

1914: Under Første Verdenskrig placeres 200 soldater på Saltholm

1915: En 3,3 km jernbane anlægges mellem Barakke Batteri mod nord og Fortet til transport af kalk. Danske torpedobåde redder 15 englændere efter en tysk træfning af deres U-båd ved øgruppen Svaneklapperne syd for Saltholm, mens resten drukner

1932: Saltholm Batteri nedlægges, og kalkbrydning på øen standses endeligt tre år senere

1936: Der er kun to elever tilbage på skolen ved havnen. Den nedlægges efter 15 år

1950: Der er ikke dyr nok på Amager til at udnytte græsningen, som udlejes i større omfang til sjællandske landmænd

1969: Folketinget vedtager at udarbejde planer for en storlufthavn på Saltholm

1983: Sydlige Saltholm udlægges til sælreservat, og øen fredes

1991:  Kroen på Holmegård nedlægges, og det er slut med de berømte mågeæggekager

1992: Planer om en storlufthavn opgives

2013: Havnen beskadiges slemt af stormen Bodil men renoveres året efter

2015: Velkomstpavillonen Vejrly indvies på Barakkebroen med bl.a. en tredimensionel model af Saltholm

Kilde: www.saltholm.dk
Foto Dirch Jansen, Saltholmsejerlavet

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….