Uskyldens tår

For et par år tilbage var jeg til åbningen af en drønsmart vinbar i indre by. Der blev talt meget om terroir, glastyper, og der blev vrøvlet om fodbold, skattetryk og shopping. Altså en fuldstændig almindelig aften i byen! Det var dog ganske varmt, og svedperlerne sprang efterhånden om kap med boblerne i de sponsorerede magnumflasker fra Champagne. En selvsikker ung kvinde banede sig vej til baren og bestilte med den største fornøjelse ”fire glas af den kolde jordbærvin”. Ikke mere tung parfumeret Malbec, syndig Sangiovese, korporlig Grenache og blommefed Cabernet. Ikke mere kompleks syre, holdbar terroir eller brugbar krop … nej, kold jordbærvin og ”skru så venligst lidt op for musikken”. Jeg blev straks forelsket – og det var ikke i hendes kurvede former, Louboutin-stiletterne, eller den knaldskarpe pomade på læberne. Nej, jeg blev forelsket i det lykkelige liv og kunsten at tilpasse sig Vorherres omgivelser uden at fægte med arrogante betragtninger og påtaget namedropping udi i dyre vine og oplevelsesøkonomiske investeringer: ”Gider ikke Noma længere … ej heller Bistroen i Tisvilde!”, postulerede kammeraten i den azurblå skjorte med logo og farvelade på hele ryggen. Hverken Christianshavn eller Tisvilde kunne dog få mine øjne væk fra Louboutin-kvinden i baren. Hun var på vej ud af mit liv, på vej ned med fire glas jordbærvin til fashionista-klanen og gruppen af speltmødre på drikfældig kvartalsorlov. ”Hej kommer du tit her. Der skal to til en tango” Jeg ledte forgæves efter dårlige bemærkninger, men lod dem ligge og forsøgte at kommentere på sidste weekends resultater i Premier League. For sent og forkvaklet, nu blev der talt om moden frugt, intens kompleksitet og oversøiske vine fra Torbreck, Penfolds etc. Jeg prøvede i stedet at skabe kontakt til kredsen af powermoms i designerpumps. Malmros og Kragh-Jacobsen kunne skabe pinlige øjeblikke på film, så hvorfor skulle jeg ikke kunne gøre det samme på en nyåbnet vinbar; ”Hvad er der i glassene? I virker lykkelige”, skrålede jeg ind i øret på Louboutin-kvinden. ”Vi, drikker kold rosé”.

 

Natten er lyserød!

”Min søn Storm er lige startet til parkour trods det, at hans far ivrigt overlæsser ham med Manchester City gear. Han køber altid gaver med hjem fra London. Tror faktisk også, han vil købe den nye spilledragt med hjem i denne weekend. Hvad laver du – rejser du også meget?” Louboutin-kvinden snakkede videre om løst og fast. Jeg anede ikke, hvad klokken var slået. Selvsikkerheden blev på vinkortet, og jeg betalte en omgang af jordbærvinen. De store glas blev fyldt med flere længsler, og DJ’en spillede elektroniske tango-rytmer. Duften bredte sig og transformerede sig nu til læskende syre, hindbær og søde æbler. Noter af bærfrugt blandede sig pludselig med Stella McCartney-parfumer og Lanvin-cologne. Min første roséåbenbaring var overstået. Kroppen dejsede mod kerneværdier og søndagslogistik.

Solskinsvin

Hos flere og flere vinhandlere bevidner de rosévinens gennembrud samt den stigende popularitet for de lyserøde vine de senere år. Jens Foss Nolsøe fra Lars Bjørn Vinimport i Charlottenlund nikker anerkendende ”Det er rigtig, at interessen er steget markant. Vi oplever en stigende interesse for god rosé, men sådan er det jo næsten hver sommer. Solen kalder på rosévin, og trods det danske vejr, egner den sig jo perfekt til ferie- og sommerstemning. Vi må dog tilstå, at vores kunder nyder god rosé hele året”, fortæller han og jeg forestiller mig straks, at solskinstimerne i heroppe nordpå må springe kurven i DMI’s statistikker. Rosé hele året!

 

Udflugt

Rosé er til terrassen, til haven og til udflugt. Rosé er til ferie, frihed og friske bemærkninger fra højre og venstre. Rosé er en vin, der egner sig perfekt til grin! Den lyserøde farve skriger på længsel efter mere sol, varme og opdateringer fra det søde liv. Den egner sig endnu ikke til det gode selskab. Egentlig er der ganske få eksperter og smagsdommere, der spontant fremhæver rosévinen som det perfekte match til kulinariske udskejelser med fokus på helhed, format og karakter. Her er det altid rød og hvid, som hældes i glassene. Åh nej, ikke hos os – i hvert fald ikke, når vi er lykkelige og solen skinner eller, når vi græder og trænger til opmuntring. Det kan være de absolut mest anerkendte producenter fra Tavel, Bandol, Côtes de Provence m.m., eller det kan være nye spændende eksemplarer fra mindre kendte gårde og slotte. Fransk, spansk eller oversøisk. Rosé er rosé er rosé … også i hverdagen, hvor transport, bleskift og alenlange diskussioner passende kan udskiftes med rosé og kroket, rosé og grill eller rosé og snak.

Efter stormen

Det er dog spændende, om lykken holder ved den dag plæneklipperen og træ-køllerne pakkes væk i det bagerste skur.