Power Lady

Da den engelske stolthed blev opkøbt af Tata industries og dermed kom på indiske hænder, vaklede britiske entusiaster i deres grundvold. Men frygten er fuldstændig forsvundet. Jaguar er redefineret med dyb respekt for de gamle dyder.
F-typen er fabrikkens 2-sæders sportsvogn med silhuet som i gamle dage. Og med en teknologi og mekanik, som afspejler en fabrik med fokus på fremtiden.

 

FET_Jaguar_1-2

Smukke, smukke linjer, der klart fortæller at dette er det nyeste
medlem af Jaguars familie. Næsten ufatteligt at der kan ligge et sådant brøl af en motor under. 

 

Brølet er ikke til at tage fejl af, når motoren startes op. Jaguars V8-motor lyder umanerligt brutal og står i dragende kontrast til F-Typens elegante silhuet. 550 heste leveres på toppen, og under det ligger et massivt bundtræk på hele 680 newtonmeter. Motoren er sat op med kompressor, der øjeblikkeligt sætter trumf på effekten. 100 km/t klares på blot 4,2 sekunder. Det er udmærket, specielt fordi vi trods alt har at gøre med en klassisk frontmotor bil med to sæder, og et lille bagagerum. Det skal der ikke lyder kritik for, af den simple grund at det her nu engang er en sportsvogn og ikke en familiebil.

Eminent teknik 

Transmissionen sker via automatgear eller shiftpads. Og når der slås over på shiftpads – lad det være sagt med det samme, at denne finesse gør mænd til drenge og giver kvinder fniseanfald – så viser Jaguars tekniske udvikling sig i praksis. I det splitsekund der skiftes, lettes kompressionen fra motoren, hvor- efter gearet slår over.
En udmærket løsning, som får det til at dufte af rigtigt Formel-1 gear.
Lækkert legetøj, der gør kickdown sjovt. Motorens arbejdsområde er bredt, så ved overhalinger på motorvej er det ikke unormalt at få fornøjelsen af at skulle klikke to gange for at komme op i nærheden af det røde felt. Her indfinder det massive brøl fra de 8 cylindre sig og melder sin tilstedeværelse med et – bogstaveligt talt – kilden i både kørerens og passagerens maver.

Vildkatten er tilbage

Tilbage i starten af 90´erne producerede englænderne supersportsvognen XJ 220, der formåede en topfart på hele 340 km/t. Nu er de tilbage i samme gænge, for på den obligatoriske tur ned over grænsen, når F-typen op på 285 km/t. Her var der stadig træk i den, så Jaguars løfte om en topfart på over 300 km/t passer ganske sikkert. Hvad angår bremser er den særdeles stabil. Fra flere sider har kritikken lydt, at F-typen bliver mindre agil, når den bliver udstyret med den tungere 5.0 liters motor frem for den lettere, men markant mindre effektfulde 3.0 liters V6. Det kan mærkes, men det slår slet den glæde, den yderligere effekt giver, både hvad angår suset i mellemgulvet, og ved accelerationer over 100 km/t. (Disse facetter er afprøvet på tysk motorvej).

…og arkitekturen

For en bil med sådant et fokus på præstation og glæde bag rattet hører også silhuetten. Med kalechen nede er F-typen i den liga, hvor vi begynder at tale arkitektur. I de linjer indgår således også tydelige noter til fabrikkens ældre, klassiske modeller. I hvert fald var ingen på hverken rastepladser eller tankstationer – frøkenen her er ikke overraskende et tørstigt bekendtskab – som et øjeblik var i tvivl om, at det var et medlem af kattefamilien. Regningen? Den begynder et stykke over 2 millioner og med et udmærket drys af ekstraudstyr ender den ganske hurtigt i underkanten af de tre. Men, silhuet, kildren fra motor, og lynhurtigt gearskifte gør prisen ganske rimelig.

 

FET_Jaguar_5

 

Jaguar
F-type R Cabriolet

Motor: 5.0 kompressor / Turbo. 550 hk, 680 nm. 

Transmission: Aut/Shiftpads, med analog kompressionsreduktion. 

8 gear. 

0-100: 4,2 sek. 

Topfart: 300 km/t. 

Pris fra: 2,2 mio. 

Med habilt udstyr: 2,8 mio. 

 

FET_Jaguar_3-2

FET_Jaguar_2-2

Cockpit. Bemærk omdrejnings- tællerens fremtrædende placering. Shiftpads kan skimtes som de røde tapper bag rattet.

 

FET_Jaguar_4-2