Komfortabelt småt
I dag er det langt fra alle badeværelser, der har badekar. Traditionelle badekar optager meget plads, og derfor har det ikke altid været en mulighed i de mindre badeværelser. Men nu er der godt nyt til alle dem, der går og drømmer om et badekar til deres små eller smalle badeværelser. Ifö har nemlig lige lanceret serien Ifö Acrylic, der er en serie af akrylbadekar i en række nye former og størrelser. Den mindste model måler f.eks. kun 140 cm x 70 cm, så selv det helt lille badeværelse kan indrettes med et komfortabelt badekar.