På scenen

,

………………………………………………………………………………………………………….

295 copy

Den Allersidste Dans i Lyngby

Mungo Park gæster Lyngby Kulturhus hele efteråret. I november spiller den prisvindende forestilling DEN ALLERSIDSTE DANS, der udspiller sig på et plejehjem i Danmark. Her åbnes en fortælling af tanker, minder og associationer hos fem ældre beboere spillet af Mungo Parks ensemble. Hvad gør man, når man bliver afhængig af andre og stadig vil være sig selv? Se forestillingen for 200 kr. eller alle de Mungo Park forestillinger, du har lyst til, for 500 kr. med et årskort.

Dato: 5. – 9. november. Sted: Lyngby Kulturhus, Klampenborgvej 215B, Lyngby
Billetter: mungopark.dk
………………………………………………………………………………………………………….

 08/08/2011 Peckham Riot

Point Omega

Er det rigtigt at vi ikke kan placere et ansvar for finanskrisen? Hvem blev ramt? Hvad har optøjerne i London, Grækenland og Spanien at gøre med finanskrisen? Og nytter det fortsat at skrige vækst? Oplev Morten Burian, Kristian Halken,

Laura Müller og Elverhøjkoret i en nedlagt bankfilial i CaféTeatrets forestilling om en civilisation i krise. POINT OMEGA er skabt af dramatiker og instruktør Kristian Husted samt billedkunstner Ferdinand Ahm Kragh. Læs mere på www.cafeteatret.dk

Dato: 7. nov. – 7. dec. Sted: En nedlagt bankfilial på H.C. Andersens Boulevard 37, Kbh. V.

Billetter: teaterbilletter.dk eller 33125814

………………………………………………………………………………………………………….

folk copy

Folk og røvere i Kardemommeby

For 32. gang (!) lister Kasper og Jesper og Jonatan sig af sted på tå for at stjæle og lave ballade i den idylliske lille Kardemommeby med gamle Tobias i tårnet, papegøjen fra Amerika og den rare politimester Bastian, der har sit hyr med at holde styr på den lille by. Det er en juletradition for store og små, en musikalsk og humoristisk oplevelse, og man slet ikke kan lade være med at råde HURRA til sidst.

Dato: 16. nov. – 22. dec., ons.-fre. 17, lør.-søn. 13 og 16 samt udvalgte formiddage.

Sted: Bellevue Teatret, Billetter: bellevue.billetten.dk, 39 63 64 00

………………………………………………………………………………………………………….

Etjuleeventyr2 copy

Et juleeventyr på Frilandsmuseet

Juleklassikeren over dem alle, Charles Dickens’ ”Et juleeventyr”, spiller denne jul på Bernhard Olsen Teateret på Frilandsmuseet. Kåre Bluitgen har bearbejdet historien om den rige gnier Ebenezer Scrooge, som julenat får besøg af tre spøgelser fra fortiden og derigennem lærer at sætte pris på livet og ikke mindst julen. Den får tilsat ekstra humor og masser af musik, så både store og små –fra 8 år – kan glæde sig over den hjertevarme fortælling.

Dato: 22. nov. – 22. dec., tir.-fre. 17:30, lør.-søn. 12 og 14

Sted: Frilandsmuseet, Højskolevej 17, 2800 Lyngby, Billetter: billetten.dk

………………………………………………………………………………………………………….

Copenhagen

Smartacus

“The slave who lived his life like a sandal in the wind” – Så er tonen vist sat for årets Crazy Christmas Cabaret, hvor titelpersonen samler de undertrykte masser (Russellus Crowus, Madonnix og Silvius Berlusconnius) i et oprør mod Kejser Caligula-la, som er fuldstændig gaga. Her er sværd, sandaler og togaparties – løsslupne slavinder, antikke vittigheder og en chance for 15 minutter i romerlyset. It’s revolting!

Dato: 8. nov. – 4. Jan., Sted: Glassalen, Tivoli

Billetter: Tivoli Billetcenter, 33 15 10 12

………………………………………………………………………………………………………….

KOA-2_foto copy

Kærligheden overvinder alt!

To mænd kaster sig ud i at finde ud af, hvad kærligheden er. Hvordan opstår den? Hvor sidder den – og hvorfor kan den pludselig forsvinde? Kan man styre kærligheden? – Og er det i orden at elske sin kat højere end sin søster? Kærligheden overvinder alt! er en gribende og humoristisk forestil-ling for alle unge og voksne, der giver sig i lag med kærligheden. Med: Lars Dammark & Anders Valentinus Dam.

Gæstespil af Teater O.

Dato: 28. nov – 10. dec 2013, Sted: Teater GROB, Nørrebrogade 37, Kbh. N.

Billetter: billetten.dk / 35 300 500

………………………………………………………………………………………………………….

Made in india _høj copy copy

Made in India – hvor langt vil vi gå for at få et barn?

I Vesten drømmer ufrivilligt barnløse par om at blive forældre til deres eget biologiske barn. I Indien tilbyder fattige kvinder deres livmoder som rugerede for parrenes befrugtede æg. En win-win situation? Global kapitalisme? Udnyttelse af verdens fattige kvinder? Doku-forestil-lingen Made in India inviterer publikum med på en fascinerende rejse til Dr. Patels babyfarm i den lille indiske by Anand. Med: Amrita Pande & Nanna Bøttcher.

Dato: 16. – 24. november 2013, Sted: Teater GROB, Nørrebrogade 37, Kbh. N.

Billetter: billetten.dk / 35 300 500

………………………………………………………………………………………………………….

NBT / Rosa  3/2013

Rosas julebal

Rosa (hende fra Rouladegade) inviterer alle sine pelsklædte venner indenfor til en gang musikalske juleforberedelser på Nørrebro Teater: hvide kaniner, frysende lam og svedende pingviner, der bare vil ha’ is.

Og selvfølgelig en masse børn og deres yndlingssovedyr, der her kan få en fælles teateroplevelse . Teatret oser af julehygge, og scenen genlyder af mundrette sange, der møder børnene i øjenhøjde, så de stråler hele vejen hjem gennem decembermørket.

Dato: 28. nov. – 22. dec. tor-fre 11, lør-søn 11 og 14, Sted: Nørrebro Teater

Billetter: billetbillet.billetten.dk

………………………………………………………………………………………………………….