Det kimer nu…
Alle er klar over det, men nævner det helst ikke. Vejret er stadig nogenlunde og ovenpå en af de bedste somre i mands minde, er det ikke sne, regn og slud vi ligefrem drømmer om. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er julen lige om hjørnet. November måned er måneden, hvor man godt må gøre sig sine julepyntsindkøb. Hyggen gør den mørke vintertid en anelse mere tålelig. Bungalow5 har fundet deres bud på de bedste til formålet.
De fleste børn vil helt sikkert være enige med mig, ingen jul uden en pakkekalender. Den stilbevidste familie pakker selvfølgelig ind i ferm Livings smukke indpaknings-papir og hænger gaverne op på deres pakkekalender. www.fermliving.com
Normann Copenhagens juleunivers anno 2013 er en moderne version af julen, men med traditionelle elementer som hjerter, flag, trommer, sukkerstokke og juleklip. Det enkle snefnug leder nostalgisk tankerne hen på en magisk, hvid jul. www.normann-copenhagen.com
Kay Bojesens fantasifulde familie af træfigurer har en helt særlig appel til både børn og voksne. Hans originale julemand fra 1940’erne med sæk og stok vil blive en favorit, der vækker gensynsglæde, når kassen med julepynt findes frem år efter år. www.rosendal.dk
Lige siden Kähler lancerede deres Avvento grantræer har de været en kæmpe succes i mange danske hjem. Først grønne. Så grå. Og i år er så lanceret i hvide. Alle tre farver passer perfekt sammen. www.kahlerdesign.dk
Le Creusets karakteristiske Cerise-farvede produkter skaber stemning og hygge i den søde juletid, hvor vi kræser om maden og serverer knasende lækkerier efter alle kunstens regler. Lækkerier skal tilberedes fra bunden af gode råvarer. Jul som i gamle dage med et twist af moderne skandinavisk gourmet. www.lecreuset.dk
Er man en smule granforskrækket og designbevidst, så er Mogens Lassens Kubus stage helt perfekt til adventskrans formålet – med en smule stilsikkert julepynt er den (også) god på julebordet. www.bylassen.com