Manderoller og livsvalg

Livet skal gribes! Sådan ser Kenneth M. Christensen på det. Han droppede en sikker akademisk karriere og søgte ind på Statens Scenekunstskole. ”Hvorfor skal vi være her, hvis ikke vi tør et livssats?”, spørger han.

 

Livet skal gribes! Sådan ser Kenneth M. Christensen på det. Han droppede en sikker akademisk karriere og søgte ind på Statens Scenekunstskole. ”Hvorfor skal vi være her, hvis ikke vi tør et livssats?” spørger han.

De fleste kender Kenneth M. Christensen som Marie Bach Hansens håndboldspiller-kæreste Andreas fra ”Arvingerne”. Nogle vil huske ham fra ”Borgen”, hvor han var fitness-kæreste til Birgitte Hjort Sørensens figur, og mange har set ham som Gaston i ”Skønheden & Udyret” på Det Ny Teater. Altså ret macho roller, eller som man siger på engelsk ’a man’s man’. Og fysikken kan han ikke løbe fra:

– Jeg er næsten to meter høj, så jeg kan ikke løbe fra min størrelse, siger han. – Men jeg har da spillet kvinde i ”Helligtrekongersaften”! Gaston i ”Skønheden & Udyret” var sindssygt forfængelig, min figur i ”En kort en lang” er noget af en playboy. Så jeg vil sige, at jeg har prøvet lidt af hvert, OGSÅ den sjove elskerrolle. Og det er jeg glad for.

En elendig håndværker

– Jeg er faktisk en elendig håndværker, afslører Kenneth. – Jeg har kræfterne, men ikke finessen. Tapetet falder ned for mig, og i min iver for at sætte min hylde solidt op, kom jeg til at bore ind til naboen. Men jeg tror ikke, at en mand bliver specielt meget mand af at kunne slå søm i og løfte tunge ting.

– For mig er det at være ’mandig’ noget med personlige værdier, at hvile i sig selv, at turde sige nej. Jeg synes, det er en misforstået mandeopfattelse, at man bare skal være en drengerøv og drikke bajere med drengene. Jeg nyder f.eks. at lave mad og hygger mig med det.

På samme måde hylder han ikke stereo-typerne for kvindelighed, men …
– Jeg synes da, det ser godt ud, når hun går i høje hæle, og det er også smukt at se en kvinde med et barn på armen. Men ligesom for en mand synes jeg, det handler om, at hun hviler i sig selv. Det er ens for kønnene.

Formen holder Kenneth dels ved at spille fodbold med nogle venner fra folkeskolen, dels ved at gå til fitness et par gange om ugen.

– Det afhænger af tid, pligt og lyst. Jeg foretrækker egentlig, at det kommer af, at jeg øver mig på noget, at det har et formål i forhold til en rolle.

Min kæreste forstår mig

I det hele taget er skuespillet en metier, der gennemsyrer alle aspekter af hans tilværelse. At han har stået på scenen på Grønnegårds Teatret hele sommeren betyder f.eks., at han og kæresten, Johanne, har været nødt til at flexe og holde ferien i starten af maj måned. Men hvordan får skuespillere det overhovedet til at fungere privat, når de arbejder om aftenen på teatret?

– Man har en rigtig sød kæreste, griner han. – På den anden side har min lillebror, der er forretningsmand, også perioder, hvor der er pres på i hans liv. Sådan er det: nogle gange har man meget travlt, nogle gange har man et helle. Mit arbejde er en vigtig del af mit liv – som det er for så mange andre.

Trækker publikum op på scenen

Og apropos travlt, så haster Kenneth fra Grønnegårds Teatret ud på Nørrebro – hvor han i øvrigt også bor – for at spille Mads i ”En kort en lang” på Nørrebro Teater.

– Vi er jo det samme cast, som da vi spillede i Aalborg i forrige sæson. Dengang havde vi 8 ugers prøver, nu skal vi genopfriske det på 10 dage. Det er første gang, jeg er med i en genopsætning, men jeg er åben for ændringen. Forestillingen skal i hvert fald tilpasses rent fysisk til en ny scene.

Mon ikke alle kender handlingen i ”En kort en lang”. Hvis de ikke har set filmen, har de i hvert fald hørt om den, men …

– Der er stor forskel på film og teater, siger Kenneth. – For det første er teater lige her og lige nu. Filmen kan zoome ind, det kan vi ikke, filmen kan bruge alle mulige locations, vi må skabe en illusion. Det betyder, at publikum bliver medskabende og bruger fantasien, og på den måde bliver de trukket med op på scenen. De kan heller ikke sætte hand- lingen på pause. Måske har de set historien før, men her er de med!

Virkeligheden i musical-form

Endelig er denne version af ”En kort en lang” også en musical. Endnu en musical, kunne man fristes til at sige:

– Branchen prøver jo at ramme publikum. Det er svært. Personligt har jeg lyst til at udvide horisonten, når jeg går i teatret, men det er jo dyrt at gå i teatret – for dyrt, hvis du spørger mig – og her er musicals gode til at ramme et bredt publikum

– Men der er stor forskel på musicals. Fra ”Next to Normal”, hvor man kan spille skuespil mellem sangene, til ”Skønheden & Udyret”, som er en fabel med musik. Hvis man ønsker det, kan man godt fortælle en historie om virkeligheden i musical-form. ”En kort en lang” handler om kærlighed og om, at kærlighed ikke har et køn. Jeg synes, det er smukt, når kærligheden blomstrer på tværs af køn, kulturer og lande.

Villa, Volvo og vovhund 

Nu lå det under ingen omstændigheder i kortene, at Kenneth skulle vælge skuespillet. Hans far arbejder i Danske Bank, han har to brødre, der er kemiingeniører og en, der læser PhD i filosofi i London.

– Jeg havde fysik og matematik på højt niveau i gymnasiet, og jeg regnede med, at jeg skulle tage forretningsvejen – noget med villa, Volvo og vovhund og et godt job på et reklame-
bureau. Det gik faktisk fint på CBS, men jeg havde spillet teater på efterskole og søgte ind på teaterskolen og kom så ind, mens jeg gik på CBS. Så jeg vendte ryggen til, hvad der dengang lignede en akademisk, fremtidssikret stilling for at blive skuespiller. Jeg har så siden af mine venner fra CBS fået at vide, at det med sikkerheden ikke er helt det samme nu om dage …

– Som alt her i livet var det et valg, en aktiv stillingtagen. Jeg tror ikke på, at ’lade det ske’. Livet skal gribes. Hvorfor skal vi overhovedet være her, hvis ikke vi tør tage et livssats?

Kennet M. Christensen elsker at nørde med sit fag. At vælge de rigtige ord og give dem den rigtige betoning. Ikke at det alt sammen er lige sjovt:

– Det er ikke sjovt at lære 60 siders replikker, men det er sjovt, når man kan dem. Og så er der det magiske øjeblik på scenen, hvor det, som man har forberedt, og timingen og det hele bare er glemt, og det hele går op i en højere enhed.

Vil ikke være kendt

Om Andreas – og altså Kenneth M. Christensen – vender tilbage i 3. sæson af ”Arvingerne” ved Kenneth ikke endnu. Der skrives stadig på manuskriptet, og optagelserne er først lagt til vinter.

– Jeg har snakket med dem, men det kan stadig gå mange veje.

Han kan godt mærke, at genkendelsen på gaden er blevet større i kraft af serien, som han selvfølgelig er stolt af. Om det også hjælper karrieren, er han usikker på:

– Det er jo lidt mærkeligt, når man bliver kendt for noget. Man bliver et ’brand’. Det er der nogen, der gerne vil have, andre vil ikke. Så det kan både være en fordel og en ulempe at blive kendt. Jeg er da blevet tilbudt at være med i forskellige shows, men det har ikke min interesse. Det er ikke mit fokus at blive ’kendt’.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Rundt om Kenneth

Du har spillet flere musical-roller – hvad er din yndlingsmusical?
”Next to Normal”. Jeg så den på Broadway, og det var en stor oplevelse. Siden fik jeg lov til at spille med i den på Nørrebro Teater.

 

Har du nogle musikalske forbilleder eller favoritter?
Jeg hører meget blandet musik, men jeg vil gerne fremhæve Michael Jackson og Prince … men også Bob Marley, Justin Timberlake …

 

Hvad ville du være som dreng?
Jeg ville være revisor! For det var Sørens far, og han var sød.

 

Eller sagt på en anden måde; hvis ikke skuespiller, så …?
Jeg ville nok være fortsat i forretningsverdenen … måske have opfundet en fantastisk app og tjent milliarder. Jeg har det sådan med alt, jeg laver, at det skal være det, jeg virkelig har lyst til.

 

Hvad vil du gerne nå … inden du fylder 40?
Jeg kunne godt tænke mig at komme til at spille på et andet sprog. Jeg har været i Prag på filmoptagelse, men det var i en dansk film. Det kunne være spændende at arbejde udenlands. Problemet er, at jeg skal have fri til det. Privat kunne jeg godt tænke mig at blive far inden for de næste par år. Jeg ser op til min egen far, så det bliver noget af en udfordring at leve op til.

 

Drømmerejsen går hvorhen?
Jeg har været i New York, men jeg ville virkelig gerne til Los Angeles. Eller Brasilien.

 

Du bor på Nørrebro – hvad er de tre bedste ting ved bydelen?
Jægersborggade – den er hyggelig. Nørrebroparken – i det hele taget. Stefanshus – som er en lokal bar.

 

Hvilke tre ting i København ville du vise en fremmed, der kom til byen?
Jeg ville vise dem Jægersborggade og gå gennem Assistens Kirkegård og vise, hvordan folk ligger og hygger sig. Jeg ville springe det meste af København K over og vise dem Christiania og Islands Brygge. I det hele taget Københavns Havn – det er et vældigt område og så smukt – især om sommeren, når københavnerne kommer ud af deres skal.

 

Hvad er din største styrke?
Jeg er meget ’grounded’

 

Alle har dem – hvad er din værste, dårlige vane?
Jeg kan være ret utålmodig i alle mulige forhold. Jeg kan råbe meget højt og være unfair – men jeg plejer at rette det.

 

Noma, picnic eller …?
Jeg har en båd med min bror, og at sidde og spise smørrebrød derude: Ja tak! Det er svært at slå en kartoffelmad med nyopgravede kartofler i sæsonen. Og ellers noget på grillen – en lammekølle f.eks.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

Blå bog

Kenneth havde godt gang i sin uddannelse som erhvervsøkonom på CBS, da han valgte at satse på skuespillet. Men satsning- en viste sig at være rigtig, for allerede inden han var færdig på Statens Scenekunstskole i 2011, havde han medvirket både i ”Borgen” (som Birgitte Hjort Søren-sens kæreste) og Christoffer Boes ”Alting bliver godt igen”.
Den 32-årige Kenneth bor sammen med kæresten Johanne på Nørrebro.
Han kan indtil den 22. august ses i ”Tribadernes nat” på Grønnegårds Teatret i Odd Fellow Palæets have og fra 5. september i ”En kort en lang” på Nørrebro Teater. På film har vi ham endvidere til gode i gyseren ”Shelley” og det historiske drama ”Tordenskjold”.