Efterårstendenser 2015
På dette års bolig- og livsstilsmesse, Maison et Objet, i Paris, kunne man snuse til de nyeste tendenser inden for indretning.
Den nordiske minimalisme kan stadig ænses, men er ikke længere super hot. I stedet foretrækkes de varme og dybe farver, såsom bordeaux, karrygul og dybblå.
Umiddelbart lyder det som farvesættet fra en dårlig film fra 70 erne, men i den rigtige sammenhæng giver det faktisk mening.
De blomstrede tapeter og mættede farver, blandet sammen med nordisk stringente rammer, var et miks, der gik igen og igen over hele messen.
FORMBART
Variationer af materialer, mønstre og udtryk er et af kendetegnene for de kreative gulvtæpper fra Linie Design.
MODERNE
Bordlampen i moderigtigt materialevalg.
Fås i tre forskellige udgaver.
Hyggeligt
Bløde og farverige puder i god kvalitet, der vil klæde enhver sofa og seng.
Anderledes
Den fine sammensætning af små borde, der erstatter det store stuebord, er stadig at finde mange steder på messen.
FLIPPET
Gravity Red, hedder bøjlestangen i kraftig rød farve, der sender tydlige associationer til 60’erne.
LETHED
Rispapirlampen er tilbage og kan nu erhverves i flere former hos det danske designfirma &tradition.
Alternativt
Lampen, der her vises i sort / hvid, fås i flere farver og mønstre og skaber humør og glæde.
Barnligt
Det lille afsætningsbord, med de skæve ben, får automatisk den gode stemning og smilet frem.
Stringent
Kobber holder stadig og ses her udformet i nogle bokse sammen med mørkt glas, hvilket giver en flot effekt.