Bag scenen … med Lisbet Lipschitz

I over 30 år har Anemone Teatret begejstret børn (og deres voksne).
Lisbet Lipschitz er stadig aktiv i teatret både på scenen og i tilfældet ”Bamse og den kinesiske prinsesse” som instruktør. Der skal altid være noget for de voksne også i forestillingen – men børn er verdens bedste publikum, synes hun.

 

 

Hvad er det teater kan i forhold til børn?

Det er levende og her og nu. Børnene ved godt, det er teater, men det bliver også virkelighed for dem. Folk, der kommer med børn, der er yngre end det anbefalede, siger tit, at de er så vant til at se film, men det her er et helt andet medie. Og man får så meget, når man spiller for børn. Hvis jeg har spillet en ond figur, kan de godt være lidt bange for mig bagefter, men som regel kommer de hen og giver mig et knus. De synes, de kender en, når de har set en i 3 kvarter.

 

Kan de sidde stille så længe?

Det går forbavsende, men hvis de keder sig, er der kontant afregning. Hvis de er for små, kan de godt få lidt af et chok, fordi det bliver så virkeligt for dem. Så brug vores aldersanbefalinger.

 

Kan du huske din egen første teateroplevelse?

Det kn jeg lige love for. Jeg er fra Struer, og da jeg var barn var der ikke teater der og slet ikke børneteater, men skolen arrangerede så at vi kom til Aalborg Teater. Det var ”Vildanden” med Lone Hertz og jeg var 14 år. Siden kom der teaterforening i Struer mens jeg gik i gymnasiet – som jeg selvfølgelig meldte mig ind i.

 

I har spillet ”Bamse og den kinesiske prinsesse” i næsten 30 år – har børnene ikke ændret sig?

Ja og nej. Nogle af børnene er lige lovlig meget fremme i skoene og ’fylder’ ret meget, men når historien først kommer i gang er det det samme. Da vi i sin tid startede og spillede rundt omkring på bibliotekerne var der nogen, der kaldt os ’bamse og kylling’. Det forstod vi ikke rigtig. Men der er faktisk en sammenhæng: Forfatteren Jan Mogensen og Thomas Winding var gode venner og talte om at lave børnefortællinger om dyr med tøj på – hvad der var politisk ukorrekt i starten af 80’erne. De gik hver til sit og endte med hver deres bamse. Jan Mogensens bamsebøger udkom et halvt års tid, før Windings bamse debuterede på TV.

 

Forestillingen anbefales for børn 3-8 år – er det ikke svært at spænde over?

Børnene får forskellige ting ud af forestillingen afhængigt af, hvor gamle de er. Men det forstår den alle sammen. Og så kan familier med flere børn tage dem med til samme forestilling.

 

Og hvad med deres forældre/bedsteforældre – er der også et budskab til dem?

Ja, vi går op i, at der også er noget for dem, så der er noget at tale med børnene om bagefter. I hverdagene er det for skoler og institutioner (og bedsteforældre) i weekenden spiller vi for familierne.