At bo på en båd
En del danskere bor fast og fuldt lovligt på deres lystbåd året rundt. For nogen skyldes det et ønske om at spare penge og spare op eksempelvis til en jordomrejse. For andre bunder flytningen til et hjem på vandet i et ønske om enkelthed uden for mange materielle ting omkring sig at holde styr på – og dermed bedre tid og ro til nærhed, fordybelse og socialt samvær.
Inspireret af en ven flyttede Claus Svendsen ud på sin sejlbåd. Siden fik han en motorbåd, som også er et transportmiddel.
En fed frihedsfølelse
Da Claus Svendsen, 46, besluttede sig for at droppe sit hus til fordel for en båd i Helsingør Nordhavn, var det en befrielse. Han have allerede prøvet at bo på sin sejlbåd, men skiftede den for nogle år siden ud med en mere handy motorbåd på 34 fod og knap 40 m2 plads:
”Det var enkeltheden i det, der fascinerede mig efter at have haft en ven, som boede 28 år i sin sejlbåd. Da jeg skulle dele indboet i huset med min voksne søn, kunne jeg gå afsted med mine ting i en håndtaske, mens jeg overlod ham de tunge møbler,” forklarer Claus Svendsen, som er skibsreparatør på Scandlines.
Han mangler hverken badevand, tv, internet eller dieselfyr, som opvarmer båden gennem de strenge vintermåneder. Claus Svendsen har en kæreste med fast bopæl på land, men hun opholder sig lige så gerne hos ham. De bruger båden som transportmiddel for at sejle en tur til København og andre steder uden om køer på motorvejen og forsinkede tog.
”Folk studser over min adresse og er lidt mistroiske. Men jeg bor her fuldt lovligt i en del af havnen med fastliggere. Og det er en fed følelse af frihed.”
Cameron og Felix Frost står konstant over for opgaver som at hente vand og diesel og skrabe is. Men bortset fra det, lever parret et borgerligt liv.
Bådeliv med sportsånd
Cameron og Felix Frost på 25 og 24 år boede i en lille lejlighed i Nærum, da de besluttede at drive deres mangeårige interesse for sejlsport lidt længere. De to, som er henholdsvis jurastuderende og bankassistent, planlægger en jordomrejse af mindst tre-fire års varighed med start i 2020. For at kunne spare op vil parret, som venter barn til august, bo billigt på Elan 43-båden fra 1988 i Vedbæk Havn:
”Vi er ét med natur, vind og vejr. Morgenerne er smukke, men det kan være koldt om vinteren, hvor vi tager brusebad på havnen for at spare på bådens vandbeholdning og undgå kondens”, forklarer Felix Frost, som anser sølivet for så fantastisk, at han ingen planer har om at stoppe det.
”Vi lever et normalt liv med job, studier og venner på besøg. Vi er ikke sarte men er klar til de praktiske opgaver med at hente diesel og vand, reparere og skrabe is. Dage med blæsevejr er hårde med klapren og larm, så sportsånd er nødvendig. Det nytter ikke at være hjælpeløs”, erkender parret, som råder over syv-otte sovepladser, to toiletter og har plads til seks-otte gæster om spisebordet:
”Vi sejler jævnlig til Hven, Malmø og Nyhavn. Det er en fascinerende tanke, at man kan ”flytte” til København i sin båd, hvis der findes en ledig havneplads”, siger parret, som betaler 20.000 kr. om året i havnepenge.
Emma og Benjamin Götke har Aya på et år. De har valgt at bo på en båd som en billig boligform og er parate til at sejle ud i verden om få måneder.
Hus på ryggen som sneglen
Da Emma og Benjamin Götke, begge 23, stod med valget mellem at bo i større båd eller en lejlighed, valgte de båden. Den er nu deres hjem i Helsingør Nordhavn sammen med etårige Aya.
Benjamin Götke er snart udlært bådebygger. For ham og kæresten er det at bo på en båd blevet en livsstil mere end en måde at spare penge på. Til sommer drager de på jordomsejling til hendes hjemland Australien:
”Vi er lidt flyvske og kan ikke lide tanken om at binde os til en fast bopæl endnu. Vi vil hellere have vores hus på ryggen som sneglen. Og da vi kan lide at sejle og er i stand til at reparere en båd, var det en oplagt måde at bo på”, fortæller Benjamin Götke om den 37 fods Colvic Contess sejlbåd på 40 m2.
”Vores familie var i begyndelsen en anelse betænkelige men er siden blev misundelige på en livsstil, der på sigt kræver færre timer på arbejdsmarkedet og flere timer til familien”.
Et ønske om et mere enkelt liv har fået Torben Skovgaard til at flytte permanent ind i sin båd på Hornbæk Havn sammen med datteren Asta.
En simpel hverdag på båden
Torben Skovgaard, 40, bor på andet år med sin femårige datter på sin båd i Hornbæk Havn. Huset på landjorden er solgt. Flere forhold inspirerede Torben Skovgaard til at gøre sin 45 fods sejlbåd, en Columbine 451 ”Dionysos” fra 1987, til sit permanente hjem. Dels fik han en stor uventet elregning, og dels så han filmen ”Into the Wild”, hvor en ung amerikaner opgiver alt, giver sine penge væk og flytter ud i ødemarken. Dette var for Torben Skovgaard en øjenåbner til en simple living livsstil for sig selv og sin femårige datter, som bor hos ham hver anden uge.
”Jeg har sluppet alt, er gældsfri og ejer intet ud over min gamle båd og min gamle bil. Huset er solgt, og jeg er for længst flyttet ned i havnen på min båd. Jeg er i en løbende dialog med min datter, om det at bo på båden. Foreløbig er svaret et stort ja fra os begge, fordi vi på grund af den begrænsede plads er sammen på en mere intens og nærværende måde”, siger Torben Skovgaard, som har lukket sit firma og nu overvejer fremtiden:
”Her er mere nærvær og ikke de samme udgifter og materielle hensyn som før. Alt udstyr minimeres og overvejes nøje på grund af pladsen”, forklarer Torben Skovgaard, der som udlært elektriker går meget op i at energioptimere båden for at gøre den mere CO2 neutral..
Båden, som i halvandet år har været hans hjem, har fem kahytter: Et er Astas legeværelse, et andet hendes soverum. Desuden er der soveværelse, salon med pantry (køkken), vaskerum, baderum og toilet. Og selvfølgelig er her både internet og tv. Astas legekammerater kommer gerne på besøg i den eksotiske bolig på vandet, hvor Torben Skovgaard er garant for børnenes sikkerhed.
”Det jeg har gjort, er ingen flugt men bunder i et ønske om at sadle om. Før holdt jeg meget fokus på det materielle med lækkert B & O, friværdi, stor bil osv. Men jeg kom til at tænke på min egen far, der som håndværksmester aldrig var hjemme”, fortæller Torben Skovgaard.
Far og datter er glade for livet på havnen, hvor det veludviklede sociale liv og miljø er præget af en glæde og begejstring, hvor alle hjælper alle:
”Livsstilen justeres hele tiden, og der kan komme en dag, hvor min datter ikke længere synes, det er sjovt. Så må jeg leje en bolig.
Hvis jeg havde flere børn og en kone, ville jeg ikke kunne bo på denne måde”.
