He Wrote the Songs …

Hans Henrik Koltze er manden, der skrev din ungdoms sange. Mange af dem i hvert fald; de fleste Sneakers-hits, mange for One-Two, News, Rugsted/Kreutzfeld, Moonjam og så videre.
Han skriver stadig, og nu bliver en håndfuld af hans sange også brugt i den musikalske kærlighedsforestilling ”Efter Festen”.

 

 

Det vil ikke være første gang udtrykket ’grå eminence’ har været brugt om Hans Henrik Koltze forhold til dansk 80’er-rock. Han er sangskriver på meget af den musik, vi forbinder med det årti. Han har aldrig søgt rampelyset, men nu bliver hans tekster rygraden I musikforestillingen “Efter Festen”, der handler om kærligheden – den gamle, den svundne og den nyfundne.

– Det var Pernille (Sørensen, red.), der spurgte mig, husker Hans Henrik. – Personligt havde jeg svært ved at gå ind i det, men så efter et par år sagde hun, at ’nu skulle det være’. Jeg har gladelig overladt alle beslutningerne til hende. Jeg er glad for formen; at det ikke er teaterkoncert, men at sangene bliver brugt til at fortælle en historie.

 

Venskabet med Sanne

Hans Henriks tekster forbindes nok især med Sneakers og deres 4 plader.

– Jeg var venner med Sanne Salomonsen helt fra ungdommen i Holte, hvor hun sang sammen med Bruel-søstrene. De var vel 13-14 år dengang. Allerede dengang skrev jeg.

Vi var begge to med i ”Hair”. Da hun så mødte Morten Kærså, tog hun kontakt til mig for at få mig til at skrive et nummer. De havde en melodi, og de skulle indspille dagen efter, så jeg skrev teksten om natten. Det blev ”Gaden”.

Samarbejdet blev meget nært. Han blev gode venner med hele bandet, og Hans Henrik var nabo til Sanne og Morten. Om sommeren kunne han ud ad de åbne vinduer høre Morten og Sanne ved flygelet, og så bankede det som regel på døren en halv time senere. Der var en ny sangtekst, der skulle skrives. Og inspirationen fandt han i sin dagligdag.

 

Hvem er Sui-Sui?

– Der var en underbo, hvis niece var stukket af hjemmefra og var taget ud på Christiania. Han vidste, at jeg kendte Staden, og spurgte, om jeg kunne hente hende. Nej – det kunne jeg ikke. Det var hendes valg. Noget tid efter hørte jeg Lis Sørensen og Sanne ved flygelet. Jeg syntes det, de sang, lød lidt som sui sui. Ganske rigtigt: en halv time senere kom de med et bånd og bad om en tekst. Det blev til Sui Sui … der løb hjemmefra.

Sneakers-lyden kom til at blive en genre i sig selv, så andre grupper begyndte at bede Hans Henrik om gode tekster.

– One-Two kom til mig, fordi de selv lyttede til Sneakers. Det smittede af. News havde faktisk eksisteret længere, og til dem skrev jeg også “Tusind kys”.

Der er sket meget med dansk musik siden. Hans Henrik er ikke begejstret for mainstream musikken, der er for præget af A&R managers.

– De vil være sikre på hits og tror, de er det ved at gentage sig selv.

Det er amputerende for den del af sangskrivningen.

– Rundt om på de små scener kan man derimod finde bands med musik og tekster, de har skrevet, fordi det betyder noget. Det rører mig. Jeg har heller aldrig tænkt på karriere, men på at det var en fornøjelse at skrive.

 

Fan af Mads og Lukas

Hvis Hans Henrik skal pege på et par kunstnere, der fører den stolte poprock-tradition videre, bliver det navne som Mads Langer og Lukas Graham.

– Jeg mødte Mads på en writer camp. Han er en skøn fyr og et enestående talent – både synger, spiller og skriver. Lukas har en autenticitet, der er sjælden i branchen.

Hans Henrik samarbejder fortsat med både Sanne Salomonsen og Morten Kærså. Der er er Hans Henrik Koltze tekster på alle Sannes solo-plader, og han tager jævnligt til Sverige, hvor Morten bor og arbejder. Senest har han skrevet ”De rejsende”, hvor han prøver at forestille sig de tanker og drømme flygtningene har, når der drager mod Europa. Den er Morten ved at sætte musik til lige nu.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Rundt om Hans Henrik Koltze:

 

Hvad er dine ‘all time greatest lyrics’?

‘And in the end/the love you take/is equal to the love/you make’.
Det er fra “The End” på Abbey Road-albummet.

 

Hvad lytter du til lige i øjeblikket?

Jeg lytter til så meget forskelligt – gerne lidt mærkelig musik. Forleden fandt jeg en CD med Glenn Miller.
Hans ”Moonlight Serenade” – den passede bare godt til mit mood.

 

Hvem er din største inspirationskilde?

Dengang jeg gik i skole, skulle vi stadig lære salmevers. Jeg var ikke god til ret mange ting, men lige det kunne jeg.
Det har lært mig at skrive sange.
Samledigterne var mestre til metrik, rytme og klang. Og så er jeg en stor fan af Bob Dylan.

 

Hvilken sang ville du ønske, havde været din?

”Somewhere Over the Rainbow” – den skal spilles til min begravelse
… engang.

 

Københavns bedste spillested?

Jeg har været alle steder – også kirker! – men jeg er glad for blues, så hvis jeg skal nævne et, må det være Mojo.

 

Når du lytter musik – hvad spiller du så på? Vinyl, CD, online?

Åh, jeg har vist stadig en grammofon derhjemme et sted, men ærlig talt; mange år som producer og lydmand har gjort, at jeg alligevel ikke kan opfatte de fine nuancer, så jeg er godt tilfreds med CD.

 

Det er svært at vælge mellem sine børn – men hvad er din personlige favorit blandt dine sange?

”Efter Festen” – jeg har skrevet bedre sange, men den har en særlig stem-ning. Jeg er glad for, at Pernille har valgt den til titel på sin forestilling. Jeg havde et andet forslag, men det er stærkt set.

 

Skal du ind og se ”Efter festen”?

Ja, hvis Pernille inviterer!

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

Efter festen

Et portræt af generationen født i midten af 60’erne, som står ansigt til ansigt med hinanden og udsigten til, at deres ungdom er ufravigeligt forbi – men alligevel nægter de, at skulle være voksne; det er noget vores bedsteforældre var! Med udgangspunkt i Hans-Henrik Koltzes tekster og Sneakers’ musik beskrives en generations forfald på både sørgmunter og funky vis af Pernille Sørensen, Jens Gotthelf og Olivier Anthunes. ”Efter festen” spiller indtil 21. maj på Café Liva 2 til kabaret-tid, klokken 21.00. Men mulighed for kabaret-menu fra 19.00.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….