Liebhavermiljø på spidsen af Amager
Dragør har en lang og anderledes historie end de fleste andre steder i hovedstads- regionen. Den lille skipperby med de toppede brosten og hyggelige huse har næsten alt inklusiv liebhaverboliger, strand, badeanstalt, natur og kun 12 km til Rådhuspladsen!
Dragør har længe været et attraktivt boligområde med nogen af regionens højeste ejendomspriser og en bekvem beliggenhed kun 12 fra Københavns centrum.
Som et unikt miljø med udpræget liebhaveri ligger Dragør som en enklave på den sydøstlige del af Amager. Her kun 12 km fra Københavns centrum findes alt, hvad man kan ønske sig af et lokalmiljø og boligområde, og stedet kan ikke sammenlignes med noget andet i hovedstadsområdet. Her er idyllisk havn, historisk fredet bydel med gamle skipperhuse, strand, skov og marker uden for byen. Og trods nærheden til Nordens største lufthavn, Øresundsbroen m.m. er her både roligt og fredeligt med attraktive villakvarterer såvel ved Nordstranden op mod lufthavnen og Sydstranden og Søvang på øens sydspids.
Frem til Anden Verdenskrig var fiskeri, lodseri og søfart i forskellige afskygninger det, man levede af i Dragør takket være pla-
ceringen i det sydlige Øresund. Helt fra Middelalderen var byen handelsplads for sild ved det såkaldte sildeeventyr, og kongen gav de første privilegier til handel netop her. Hvert år tiltrak området, som endnu ikke var en egentlig by, 30.000 frem-mede købmænd, fiskere og andre fra omegnen, og Dragørs popularitet nær Østersøen fik stor betydning for byens senere udvikling. Ved sildehandelens ophør cirka år 1500, blev der bygget fiskerhuse langs kysten.
Samtidig opstod en ny æra præget af hollændere, som var hentet til Store Magleby længere inde på Amager af Kong Christian den Anden for at opti- mere dyrkningen af den frodige jord. Og samtidig bar Dragør præg af at være overfartssted til Skåne. Omkring år 1600 tog hollænderne, som den dag i dag har sat deres spor i byens navne og stednavne, første skridt til anlæggelse af en egentlig havn i Dragør. Foruden landbrug drev de effektive indvandrere også fiskeri og søfart i mindre målestok. Tilflytningen til den nye by Dragør skete især fra Store Magleby og fra Skåne. Dragør blev en af landets største søfartsbyer og i 1700-tallet var bjærg-ning af grundstødte skibe en vigtig indtægtskilde.
Nye hårde tider
Søkrigen mod englænderne 1807-14 gjorde for en tid ende på de gode tider som rig søfartsby. Dragør fik 100 år senere en karriere som sommerby, hvor københavnske landliggere indlogerede sig i private hjem, på badehoteller, i sommerhuse og kolonihaver. Dette blev konkret hjulpet på vej af jernbanen Amagerbanen, som 1907-57 havde endestation i Dragør. Fra 1950 begyndte udflytning til villa- og parcel- huskvarterer, og færgeforbindelsen Dragør-Limhamn, indviet 1960, gav nyt liv til byen frem til lukningen i 1999, kort før Øresundsbroens indvielse.
Andre attraktioner i Dragør er fortet fra 1910-15, som var en del af Københavns Søbefæstning. Det ligger på en 32.000 m2 kunstig ø med 2500 m2 bygninger ved Dragør by. Fortet skulle hindre fjendtligt bombardement af København samt beskytte minespærringer i Drogden-renden. Stedet blev nedlagt som søfort i 2001 uden nogensinde at komme i kamp. Det er i dag privatejet til fredelige formål som restaurant, teambuilding/events og offentlig park med et væld af fredede vinbjergsnegle. På fortet er offentlig adgang, men det er ikke tilladt at medbringe mad og drikke.
Dragør var før kendt for sine gæs i gaderne, og i dag findes nær fortet den såkaldte Gåserepublik. Det er et område, som byens gåseavlere blev anvist i 1960, da det blev for farligt at lade fuglene krydse det nye færgeområde på deres daglige rute til strandengene. På arealet har to lokale gåseforeninger bygget bure og småhuse til gæssene, som lever og fodres på stedet. I århundreder har folk i Dragør holdt gæs, i starten inde i privatboliger og senere i en lille by med huse til gæssene for enden af Zytfensgade, hvor der nu er P-plads.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
En stenet strand
Dragør er grundlagt i 1300-tallet og har i århundreder været fisker- og skipperby.
I dag er de cirka 14.000 borgere især pendlere til København. Dragør kommer af ordet drage eller trække og -ør henviser til en gruset eller sandet strandbred lige som i Korsør, Skælskør, Helsingør og Skanør.
Den historiske bymidte fra 1700-1800-tallet har brostensbelagte stræder med stokroser og gulpudsede huse, og mange af gaderne har hollandskklingende navne. De fleste huse har tegltage men enkelte er stråtækte, hvilket dog viste sig fatalt ved en større brand i 1988. Fortidens brande har dog aldrig hærget hele byen, så derfor er den så unik.
Havnens velbevarede kulturmiljø bruges i dag mest til fritids- og sejlbåde og mindre fiskerbåde. Den er også hjemsted for lodsbåde og et nu fredet lodstårn fra 1912 stikker op ved Danmarks Lodsmuseum i den gamle lodsbygning fra 1823. Dragør Lodseri er grundlagt allerede i 1684, hvilket gør det til Danmarks ældste. Der er stadig en aktiv lodsstation, nu på den yderste del af havnen.
Dragør Museum på Havnepladsen ligger i øvrigt i et af byens ældste huse fra 1753.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Dragør har sit kompakte udseende på grund af jordmangel, da rige bønder i Store Magleby sad på jorden. Dragør-borgerne måtte derfor være opfindsomme og komprimere pladsen i den gamle bydel.
Flere gange ramte økonomisk krisetid Dragør, hvis erhverv var orienteret mod søen. Trafikken udvidedes derfor til handel på fjerne mål som Middelhavet og Sydamerika. Nogle af de rariteter, sømændene bragte med hjem, kan opleves på Dragør Museum. Når søfarten i perioder svigtede, fandt Dragørs borgere andre leveveje som for eksempel bagere af rugbrød til skibe, vævning og blegning af stof.
Havnen
Byudvikling blev mod syd begrænset af strandengene og mod nord og vest af landbrugsjord, der tilhørte nederlandske gårdejere. I dag er mere end 70 huse fredede, hvilket er den største koncentration i Danmark.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Kendte Dragør-borgere
Født, opvokset eller boende i Dragør, før eller nu:
John Mogensen, sanger
Otto Brandenburg, sanger
Karen Jespersen, tidligere minister
Ralf Pittelkow, journalist
Lene Espersen, tidligere minister
David Rehling, journalist
Arne ”Papa Bue” Jensen, musiker
Familien Freddie Petersen, dansere
Charlotte Fich, skuespiller
Hans Bischoff, redaktør
Leif Panduro, forfatter
Anne Birgitte Lundholt, tidligere minister
Harald Børsting, tidligere LO-formand
Brian Nielsen, bokser
Ida Corr, sanger
Otto Leisner, TV-vært
Karen Hækkerup, Nick Hækkerup,
tidligere ministre
Valdemar Bandolowski, OL-vinder i sejlads
Morten Jersild, reklamemand
Lene Bro, politiker
……………………………………………………………………………………………………………………………….