Annette Heick og Danmarks musikalske hjerte

Sådan ser Annette Heick Aarhus, så hun føler sig godt tilpas med at skulle give den gas til flere generationers musik fra den jyske hovedstad i ”Made in Aarhus”.
Og så nægter hun i øvrigt at kalde noget musik mere fint end anden!

 

 

Genrer bevæger sig hele tiden. Musicals spænder fra den klassiske, der blander replikker og sange, til de operaagtige som ”Evita”, hvor alt er sange. På samme måde kan man heller ikke sætte én label på teaterkoncerterne:

– Teaterkoncerterne bygger på sange, som folk kender i forvejen, men ”Made in Aarhus” skiller sig så ud ved samtidig at være gennemkomponeret, så det bliver ét langt medley, hvor publikum i alle aldre vil genkende favoritter. Jeg er i hvert fald ikke bange for at glemme teksten – så kan jeg bare kigge ned på publikum, der med garanti sidder og mimer den, ler Annette Heick.

Musikalske venner fra Aarhus

Annette er selv vokset op med den klassiske Aarhus-lyd i ørerne; TV2, Gnags, Anne Linnet, men musikmiljøet er forblevet produktivt med navne som L.O.C., Medina og Thøger Dixgaard:

– Jeg synes, det er fedt, at der hele tiden kommer nye til, siger hun. – Man arbejder på kryds og tværs og prøver ting af med hinanden. For nylig hørte jeg et gammelt TV2-nummer spillet af Magtens Korridorer. Det er stadig Steffen Brandt, men endelig tror jeg, at jeg hørte teksten! Jeg tror, den dansksprogede rockmusik har sin vugge i Aarhus.

Nogle kunstnere har hun fået et nært venskab med, og da Annettes mand, Jesper, kom ud for en ulykke på en ferie i Thailand forrige år, var hun så heldig, at Liam O’Connor og Christiane Schaumburg-Müller var på ferie nabobyen.

– De kom ud til os og snakkede med mig og holdt om mig. De var en slags lynafledere, da det så værst ud. Liam er meget dyb, meget begavet og velinformeret.

Så det er med stor glæde, at Annette bl.a. skal rappe L.O.C.’s ”Drik din hjerne ud” i ”Made in Aarhus”

Underholdningspige

Men selvfølgelig kender Annete Heick Gud-og-hvermand fra en omkringfarende karriere som selvlært journalist, sanger, entertainer og – og det er det eneste hun faktisk er uddannet til – ejendomsmægler.

– Jeg er en ’underholdningspige’, siger hun selv. – Og det skal ikke misforstås! Journalistik er jo også underholdning. Men når folk siger, ’du må da vide, hvad du er’, så svarer jeg, at ’det må folk selv bøvle med’.

Annette Heick bærer selvfølgelig i kraft af sit navn rundt på en stor arv. Til dels en tung arv.

– Ja, mine forældre står for det folkelige, og jeg skal lige love for, at det har jeg også fået at vide. Som barn har jeg oplevet voksne – voksne til et barn! – der spurgte, om jeg ikke syntes, mine forældre var kiksede. Jeg tror først, min far trådte ud af det image, da han lavede programmet ”Musikbutikken”, hvor han både havde besøg af David Bowie og Kandis.

– For nylig var jeg til et arrangement, hvor mine forældre underholdt. Folk dansede, de gav en Giro 413-medley … og så var der en dame, der kom hen til mig og sagde, ’jeg var blevet advaret, men det er lidt meget DF det her’. Dér måtte jeg lige tælle til ti. Jeg er stadig vred: Hvorfor blande politik ind i det? Og hvorfor var hun overhovedet kommet, hvis hun ikke var til den genre?

Se troldene i øjnene

Annette trækker gerne Sverige frem som et eksempel på, hvordan de blander genrerne, og at kunstnerne gerne arbejder sammen på tværs. Hun har aldrig selv været bange for sine rødder:

– Jeg tror, man skal se troldene i øjnene. Så kan man få fred med det. Det gør man ikke ved at flygte. Jeg har set mange, der har deltaget i Melodi Grand Prix, og når de så har vundet, har de taget afstand til genren. Jeg synes, man skal stå ved det – ellers ender man i glemslen.

– Ved at se troldene i øjnene og i øvrigt opføre mig pænt og passe mit arbejde, så har jeg fået anciennitet. Efterhånden tænker folk, at ’nå, så kan hun nok tænke selv’. Anerkendelsen tager lidt længere i den her branche, når man kommer med sådan et navn. Jeg har haft det fint med at være lidt nede i anden række. Der er mange, der topper en kort tid i ungdommen og så forsvinder. For mig skete det først, da nogen så mig og gav mig en hovedrolle i ”Wicked”. Det har ændret mit professionelle liv!

Så at Annette ikke fra start gik i sin fars fodspor, men kastede sig ud i alt muligt andet, var ikke et oprør mod ham og hendes mor, men mod andre.

 Jeg er sgu’ min egen

– Jeg ville vise, at jeg er sgu’ min egen, siger hun. – Det handlede også om økonomisk sikkerhed. I min fars og mors generation, var der slet ikke samme konkurrence. Hvis de optrådte på DR, så var jobbene sikret et år frem. Hvis en sanger vandt Melodi Grand Prix, så kunne vedkommende leve af det i 1-2-3 år.

– I dag skal man hele tiden stille op til noget. Folk aner ikke, hvor meget forarbejde, der skal til, før jeg eller andre får et projekt ud på TV. Når jeg udgiver et album, så investerer jeg i mig selv. Det koster måske en halv million kroner. Kommer de hjem? Måske – men ikke på salget, måske på PR og på, at jeg får jobs bagefter.

Det skal bestemt ikke forstås som klynk fra Annettes side. Hun har nemlig lige præcis den karriere, hun gerne vil have.

– Jeg elsker mit arbejdsliv! Hvor er jeg heldig, at jeg får spændende udfordringer – som ”Evita” – og arbejder med søde mennesker.

Annette vender hjem

Man kan ikke sige, at Annette er bange for at prøve noget nyt. Hun var hurtigt med på ideen om en Øresundsregion og flyttede med familien til Skåne med dejligt hus og stor have i 2002. Nu går turen imidlertid den modsatte vej – ikke mindst fordi hendes børn gerne vil slutte deres skolegang i Danmark. Og det bliver i Annettes gamle barndomskvarter i Holte

– Da vi kørte en tur i Søllerød, kunne jeg hele tiden sige, ’der bor den og den’ af mine venner. Jeg tror 80% af mine venner bor i Søllerød, og det kunne jo være hyggeligt at komme til at bo tæt på vennerne. Og børnene har valgt en skole, som var mit gamle gymnasium. Det er hyggeligt.

Ikke at hun har noget mod den svenske skole. Børnene er perfekt tosprogede. Selv har hun kun tillagt sig nogle få udtryk, f.eks. at svenskerne siger ’det samma’ i stedet for ’i lige måde’.

– Og det har påvirket min måde at køre bil. Jeg kører meget ordentligt. Men jeg kan stadig blive tosset på de svenske bilister. Man må køre 40 km/t i byen, men de kører højest 35 – det er max irriterende!

Selv om Annette elsker TV-serien ”Broen”, så er hendes konklusion efter 15 år i Sverige, at politikerne aldrig fik løst problemerne med infrastrukturen. Togdriften er aldrig blevet optimal, og genindførelsen af grænsekontrollen har gjort det svært for pendlerne.

– Mange ting er ikke fulgt med. A-kasse, sygedagpenge og den slags er ikke gearet til, at man bor i Sverige og arbejder i Danmark. Der er et kæmpe potentiale i regionen, men det er, som om det blev glemt efter krisen. Der mangler politisk vilje, måske fordi det ikke er en sag, der er stemmer i.

 

 

Blå bog:

Annette Heick er datter af entertainerparret Keld og Hilda Heick. Hun er gift med kokken Jesper Vollmer, som hun har to børn med – og i øvrigt driver konferencevirksomheden RÅ med (”Vi udsender også en produktlinje fra RÅ til foråret”).

På egne ben startede Annette som journalist, men fik også et hit sammen med Tommy Seebach i sangen ”Du skælder mig hele tiden ud” i 1988. Journalistikken har ført videre til TV-arbejde, hvor hun bl.a. har lavet ”Ushi Heiku”, hvor hun med succes
foregav at være japansk TV-journalist og fik danske kendisser til at hoppe på limpinden. Annette er fortsat klummeskribent.

Sangtalentet har fået lov til at udfolde sig med udgivelse af hendes første album i 2005 og deltagelse i det danske Melodi Grand Prix flere gange. Senere har hun været vært – og skal være det for tredje gang til februar.

Derudover har Annette lagt stemme til utallige tegnefilm (”Men jeg gad godt prøve en rigtig filmrolle – nu har jeg jo spillet teater og kender TV-mediet”).
Hun optræder aktuelt i teaterkoncerten ”Made in Aarhus” på Docken 25.-29.
oktober og på turné frem til 26. november, bl.a. Musikhuset Aarhus
7.-12. november.

 

Annettes Grand Prix

– Jeg møgelsker Melodi Grand Prix, siger Annette Heick, der igen til februar skal være vært, når det løber ad stablen i Gigantium i Aalborg. – Jeg elsker den
portugisiske vindersang fra det internationale Grand Prix; en mand alene på scenen med en ballade – det er klassisk Melodi Grand Prix. 

– Jeg hører til dem, der mener, at der måske er kommet for mange lande med, så hellere et for de gamle EBU-lande og et for de østeuropæiske lande. Der er en kulturkløft, det er svært at overskride. På den anden side kan jeg godt lide, at sangene
repræsenterer noget hjemligt, så det ikke bliver 30 ens numre.

Annettes personlig hitliste over danske grandprix-sange toppes af ”Lige der hvor hjertet slår”, der ellers fik en hård skæbne ved det internationale Grand Prix, men som hun selv har med på sit eget repertoire. Nummer to er Tommy Seebachs ”Diskotango”, og så deler to klassikere tredjepladsen; ”Dansevise” (der også vandt det internationale Grand Prix) og ”To lys på et bord” (som tabte det danske til “Det var en yndig tid” med Katy Bødtker).

 

 

Rundt om Annette:

Nu er du jo i Liebhaverboligen … hvordan vil du definere det begreb?

For mig er det en bolig, der fortæller en historie om dem, der har boet der, om arkitekten eller om perioden. Og at vedligeholdelsen er i top. Det er ikke liebhaveri, at det ’bare’ er luksus.

Hvad er husets vigtigste rum for dig?

Køkkenet! Det er uundværligt for mig. Det er der, familien samles.
Det fylder meget i vores tilværelse. Og køkkenet fortæller meget om de mennesker, der bor i huset – hvilke krydderier, de har på hylderne, hvilke redskaber, de har i skufferne. Det er et personligt rum.

Hvad er luksus i boligen?

Enkelthed! Jeg var til bryllup i weekenden i det smukkeste hus i verden – tegnet af Arne Jacobsen, vanvittig beliggenhed og så et materialevalg, der stod så rent i sten, træ og metal. Jeg elsker da også at besøge et gammelt gods med højt til loftet, stuk og det hele, men jeg foretrækker enkeltheden.

Dansker med lyst til at bo i det svenske: 

Hvad skal man overveje?

En eneste ting: man skal ikke forvente, at ens venner og familie bare kommer over. Køb brobizz, så det er nemt at komme over broen!

Hvad er din yndlingsblomst/træ?

Hvis jeg skal sige ét træ, så er det japansk kirsebær. De blomstrer kun i 14 dage, men de er fantastiske. Og af blomster må jeg sige roser og pæoner.

Hvilken havemaskine vil du ikke undvære?

Nu har vi haft en havetraktor til vores 3.000 m2 store have i Skåne.
Men jeg er lidt nazi med haven. Det skal stå snorlige, som om den er klippet med en neglesaks, så hækkeklipperen og kanttrimmeren.

Liebhavermad: Hvad er det (du er jo gift med en kok)?

Nu spiser vi tit ganske almindelig mad – i går var det spaghetti med kød-sovs. Liebhavermad er, når du gør noget ekstra ud af det. Der skal så lidt til for at gøre maden spændende, man skal gøre sig lidt umage. Og så går vi op i gode råvarer. De fleste vil nok sige, vi spiser ret lækkert.

Hvad er det bedste, du kan grille?

Kylling i klemme! En udbenet kylling fyldt med krydderier og smør og lagt i en klemme – samme princip som en klemme til fisk, bare større. 

Hvad er liebhaverferien for dig?

Tid! Især med børnene. I år har vi været på bilferie på den klassiske 70’er agtige måde og med forbud mod telefon og iPad. Til gengæld hører vi musik og taler med hinanden. Så er vi tvunget til at få det bedste ud af det. Turen kan gå hvor som helst hen.

Ud over bolig, hvad er det dyreste, du nogensinde har købt?

Jeg går ikke op i tasker og sko – de dyreste jeg har, har måske kostet 1.000 kr. Og mine smykker har jeg solgt. Både min mand og jeg er gode til at finde løsninger, som ikke koster noget. Men alt er jo relativt. Jeg kan godt lide B&O og møbelklassikere.

Hvilket show vil vi ALDRIG se dig i?

Ikke noget – jeg er så åben. Og så er der noget, jeg har arbejdet hårdt på, og hvor jeg lige har fået svar per mail i dag. Det er min egen idé, men mere må jeg ikke sige … det bliver til foråret 2019!