En have baseret på genbrug
Familien Andreasens skrånende have på en hjørnegrund ud til markerne har kostet energi og tid men kun få penge. Både planter, sten, flis, fliser og byggematerialer til et lysthus og en havestue er foræringer og genbrug hentet lokalt og udefra. Selv nogle antikke havemøbler er genbrug fra en strandvejsvilla og formentlig 60 år gamle!
Her bor
Una Arleth Andreasen, 51 år,
uddannet landmand og landbrugstekniker, nu dagplejer.
Lars Andreasen, 52 år, murer. Sigrid, 13 år.
1300 m2 have på hjørnegrund nær kysten på Vestsjælland omkring hus på 183 m2 fra 2007, bygget af Lars.
Una Arleth Andreasen er tidligere landmand og landbrugstekniker, mens hendes mand Lars er murer. Det var en god kombination, da haven med drivhus og havestue skulle anlægges til det hus, han selv har bygget. Begge er de gode til at planlægge og passe den 1300 m2 skrånende have på en hjørnegrund ud til kornmarker på Vestsjælland ikke langt fra kysten og fiskerbyen Havnsø.
Oprindelig boede parret på en gård med hobbylandbrug ti km væk. Men da parret med årene fandt ud af, hvor meget vedligeholdelse en 100 år gammel trelænget gård krævet, så de sig om efter en byggegrund for at begynde forfra i en villa. Grunden fandt de hos en dame, som egentlig havde reserveret den til sig selv men aldrig havde fået gjort alvor af sine byggeplaner. Og så lå det lige for, at Lars byggede huset selv, imens familien boede i en skurvogn, da gården allerede var blevet solgt. Siden 2003 er familien udvidet med en datter, mens de to voksne børn er flyttet hjemmefra.
Haven har fra begyndelsen været et fælles projekt for parret. Her har aldrig før været have, så de skulle begynde fra nul. Som det første kontaktede Una en havearkitekt, som for beskedne 1000 kr. kom og gav nogle enkle råd om, hvordan projektet kunne gribes an. Siden fik Lars en kammerat med en rendegraver til at udligne en smule på havens hældning. Han hjalp også med at placere dekorative marksten i flere størrelser, leveret af en stedlig landmand, som havde sorteret dem fra under markarbejde.
En gratis omgang
Siden blev et vandløb, flere stensætninger, staudebed og areal med buske ud til marken anlagt. Og da parret går ind for genbrug, har de i stor udstrækning kunnet lade tegnebogen blive i lommen: Terrassen er blevet til af fliser købt brugt i en nærliggende by. Havestuen har Lars bygget af næsten nye vinduer taget ned fra en ejendom i København, fordi der skulle monteres altaner. Samtlige materialer til baghavens lysthus består af genbrug og overskud fra venner, byggeri og meget andet. Træflis lagt i rosenbedet og andre bede for at forebygge ukrudt er genbrug fra en brors fældning af et gammelt bøgetræ.
Nogle antikke hvidmalede jernhavemøbler har Lars fået fat i via en oprydning af hus og have til en strandvejsvilla nord for København. Og et jernrækværk omkring en lille terrasse ved lysthuset er en 50’er model i overskud fra en udskiftning af franske altaner et sted i København, hvor Lars har arbejdet. Og sådan kan man blive ved..
”Flere af planterne er genbrug fra vores tidligere have, og så vokser her stiklinger fra familie og venner. Desuden stammer en stor buskrose med en masse hvide blomster fra mit barndomshjems have på landet,” fortæller Lars.
Familiens gæster bemærker altid, hvor flot haven er, og spørger til, hvordan parret får tid til at bevare den så velholdt. Svaret er, at de hver dag holder den i skak og blandt andet bruger hakkejernet ti minutter om dagen. På den måde undgås kvælende tilgroning af silkepæoner, roser, sommerfuglebusk, ridderspore, hosta, hortensia, pileurt, Sankt Hansurt og andre planter.
”Ukrudtet må ikke tage over, så vi har ukrudtsdug under bjerge af groft flis. Men selvfølgelig er der også skvalderkål her, og så må vi bare i gang med at luge det frem for at lade stå til,” siger Una, der lige som sin mand foretrækker naturlige buede linjer i haven frem for rette vinkler.
For som hendes mand siger:
”Lige linjer laver jeg hver dag på mit arbejde!”
Lysthuset i baghaven opført af genbrugsmaterialer indeholder havemøbler og enkelte afgrøder som tomater, agurker og peberfrugter. Heroppe, hvor der er indlagt strøm og vand, sidder parret med gæster og får et glas vin, ”fordi her er så meget hygge og charme.”
I sommerens løb skal der klippes hæk, nippes roser, skæres kanter – og altså luges. Men arbejdet finder parret afstressende og roligt efter arbejdsdage ”i ilden” med både børn og voksne omkring sig.
Langs plænen vokser engelske roser, der var Lars´ 40 års fødselsdagsgave til Una fra en rosengartner på Fyn. I baggrunden vokser lupiner, pæoner m.m. Bagest i haven ses lysthuset af genbrug.
Lilla ridderspore foran den hvide buskrose, som stammer fra Lars´ barndomshjem. I haven skal helst være noget, som blomstrer hele sæsonen.
Den smukke fjerbusk er en gammel dansk staude, som vokser foran et paradisæbletræ med dybrøde blade.
Bed med rosa og pink silkepæoner og en stor hvid buskrose fra Lars barndom.
Havemøbler fra 1950’erne stammer fra en strandvejsvilla, og gelænderet har siddet foran franske altaner i København. Keramikbladet er udført af Una.
Hoveddør, hylder og brændeovn er ligesom mursten og spær er genbrug.
I havehuset er strøm og vand indlagt. Her vokser vindruer, melon, peberfrugt, pelargonier og oliven. Slagbænk og bord er loppefund og messinglysekronen er købt i Sverige af venner.
Bag lysthuset er en hyggekrog med symaskinebord belagt med vindue. Her vokser jasmin, blåregn og roser.
Fliser og sten er alle lokale, brugte og sorteret fra på lokale marker. Parret har udnyttet havens skrånende terræn til et vandløb omkranset af træer og buske.
Havemøbler, krukker og kar er fund og foræringer.
Ved hoveddøren gror en meterhøj pink klatrerose. Også her er både fliser, sten og havemøbler genbrug.
Den lilla klematis gror op af en væg af gamle vinduer på husets vestside.
Skærmliljer vokser i en stor krukke på terrassen.
Havestuen er bygget af vinduer fra en ejendom i København, som skulle monteres med franske altaner. Fliser og sten på gulvet er lokalt genbrug, og møblerne fra tipoldemors tid er antikfund.
Hoveder af silkepæoner flyder smukt i et fad i havestuen.
