Hus med tårn var gamle dages blær

Historiens vingesus med hilsen fra en svunden tid. Sådan fremstår de ældre men få villaer med tårn, som findes på strandvejen, kongevejen og villaveje i Hørsholm og Rungsted og bruges som hyggekrog og til udsigt over havet.

 

 

Statussymbol, prestige, prangende, pral. Herskabelige villaer med et eller flere tårne blev bygget for over 100 år siden både til helårsbrug og som sommerhuse for københavnske landliggere. Også i Hørsholm-Rungsted-området.

Et af dem er til salg lige nu for knap 10 millioner kr. Huset fra 1908 med to tårne er 438 m² på flere etager plus kælder. Grunden på Hørsholm Kongevej er næsten 7000 m² med egen sø. I folkemunde blev stedet kaldt Hitchcock-huset med henvisning til den uhyggefremkaldende villa i filmen ”Psycho,” men senere så omverdenen mere venligt på det og omdøbte stedet til Slottet.

Ejendomsmægler Mette Elkrog Andersen,
Danbolig Hørsholm, som har det til salg, siger generelt om huse med tårn:

”Folk finder et tårn hyggeligt, charmerende og historisk som et blik tilbage i tiden. Det er ligesom med stuk i loftet, høje paneler og palævinduer noget, mange drømmer om at indrette og bo i. Sådan et sjældent hus med tårn er en unik bolig og vil ofte være en stor herskabelig villa, som skiller sig ud fra mængden,”
forklarer hun.

I Slottet bor arkitekt Morten Rolighed Jensen, som ejer ejendommen sammen med sin søster. Han flyttede ind i 70’erne, da hans svoger købte stedet, og blev selv medejer for 35 år siden. Han mener, at landliggere opførte huset, som har været helårs i årtier, af blandt andet genbrugstømmer og bornholmsk skifer på taget. Hvad det henholdsvis østvendte og sydvendte tårn angår, indgår det som en integreret del af stuerne i stueetagen og på første sal. Først på anden sal har man fornemmelsen af et egentligt tårnværelse med storslået udsigt.

 

Tårnene giver den 438 m² villa på en næsten 7000 m² grund på Hørsholm Kongevej et fornemt udtryk. Den historiske bygning er til salg for knap 10 millioner kr. 

 

Murstensvillaen med det specielle, centrerede tårn er opført i 1934 i Rungsted. Tårnet er nok mere brugt som en arkitektonisk detalje end som udsigtspost. 

 

Med tårn har man magt over tingene

I begyndelsen af 1900-tallet havde arkitekter ret frie hænder til at lege med udtrykket, når de skulle bygge. Især med sommervillaer bygget for grosserere, direktører og andre fra det bedre borgerskab nord for København var der mulighed for at sprudle og modigt prøve forskellige detaljer af, ofte i kreativ stilforvirring.

Det fortæller arkitekt Marianne Seistrup, som driver Arkitektbutikken i Gøngehuse ved Hørsholm og har specialiseret sig i byggeri af moderne enfamilieshuse:

”Arkitekterne havde for over 100 år siden stor indflydelse på deres opgaver og fik lov til at sprælle og eksperimentere med formsproget. Flere havde været på dannelsesrejser til lande som England, Italien og Frankrig og især den engelske nationalromantiske periode med Tornerose-tårne gjorde indtryk og blev bragt med hjem,” beretter hun og tilføjer:

Et tårn var bekvemt at placere rundt om et hjørne på en bygning. Så kunne ejeren konkret vise, at han havde magt over tingene. Tårn er ekstravagant både økonomisk og arkitektonisk og rager op over taget måske med spir på uden at have nogen egentlig praktisk funktion.”

 

 

Arkitekt Marianne Seistrup fortæller, hvordan arkitekter omkring år 1900 fik lov til at sprudle og eksperimentere og b.la. hentede ideer udenlands.