Et køkken skal patinere

Tendensen peger væk fra det pæne og blanke uden spor af tidens tand. Randen fra en champagneflaske åbnet i anledning af en særlig begivenhed må gerne ses på bordpladen af marmor. Og på messinghanen er vandpletter bare en ekstra kvalitet.

 

FET_Koekken-detalje[2]

 

Folk vil have et køkken, der patinerer. Det er det vigtigste budskab i de køkkentendenser, indretningsarkitekt Lene Halse Hornemann oplever i denne tid, når hun tager imod kunder i sine to Multiform køkkenforretninger:

”Kunderne tænker enkelt og grafisk og i varme farver uden hvidt. De lægger også stor vægt på at vælge metaller som kobber, sortoxideret og messing, som patinerer. Også sarte materialer som marmor til bordplade og vask er oppe i tiden. Stålvaske sælger vi derimod ingen af. Naturmaterialer som træ og sten er populært. Det er en modreaktion mod kompositter, som for nogle år siden slog an med fordele som robusthed og holdbarhed. Der må gerne være et mærke på bordet efter den flaske champagne, man åbnede og drak ved en særlig, mindeværdig lejlighed.” 

Ifølge indretningsarkitekten sker det som en erkendelse af, at ingenting holder i 100 år, og at vi kun lever én gang. Så må der gerne være synlige spor efter os og herske ægthed med gode oplevelser. Det er en antireaktion mod det pæne, blanke, perfekte og polerede. Det ægte og autentiske overskygger det perfektionistiske.

Tre opvaskemaskiner

”Der er også en praktisk tendens. Som jeg selv, der har tre opvaskemaskiner, fordi opvasken så bliver klaret på én gang, når der har været gæster. Jeg har også to køkkenvaske, så flere kan lave mad ved flere arbejdsstationer på samme tid og ikke behøver at vente på nogen andre.  Folk vil også have store køleskabe. Det kan være ét, der er 90 cm bredt eller to mindre. De klager over, at køleskabe generelt er for små. Ikke fordi de laver så vanvittigt meget mad til hverdag, men fordi de er feinschmeckere med flere typer sennep og mayonnaise på lager i køleskabet til weekendens madlavning.”

Også med andre teknologiske fremskridt i køkkenet har mange en praktisk og realistisk tilgang ved valg af nyt køkken. Så anskaffer de en Cube-hane med både kogende, koldt og boblevand i én. Så er man fri for at slæbe litervis af tung danskvand hjem, og det kølige vand animerer til at få drukket mere vand. De ting ses ikke længere som en unødvendig luksus, men som et gode, man kan drage nytte af hver eneste dag og i alle situationer, er erfaringerne hos Lene Halse Hornemann.

 

FET_Detalje-granit-koekken[2]

 

Tidens tand er et plus

Patina er aldringstegn grundet kemiske processer. Grønlig ir på bronze og kobber på grund af oxydering er det mest almindelige. Man taler også om patina på kunstværker, som for eksempel krakelerer i overfladen, møbellæder som bliver fedtet, og træ, som får diverse pletter og skader. Patina kan i høj grad være noget positivt, man ønsker at opnå. Som en slags tidens tand, der viser soliditet og historie. Visse møbler og kunstværker samt oxiderede metaller på for eksempel vandhaner er bevidst patinerede ad kemisk vej for at opnå et særligt, værdsat udseende.

 

FET_Form-45-messing

Naturmaterialer som sten og metaller er noget, danskerne i denne tid lægger stor vægt på ved indkøb af nyt køkken. Køkkenet med for eksempel messing og marmor må gerne patinere for ikke at se poleret og perfekt ud.