Forunderlige former
Keramik og glaskunst ser smukt ud i din indretning, hvor det samtidigt kan have en funktionel værdi. Brug de små kunstværker til for eksempel opbevaring eller belysning, der skiller sig ud i kraft af unikke former og farver. Ler og glas kan glaseres, blæses og brændes og bringer en helt særlig sanselig og dynamisk stemning ind i dit hjem.
Skabt med hænder og hjerte
Hos Anne-Marie Krogh Designstudio på Østerbro kan du finde en særlig gave til dig selv eller dine nærmeste. Alle produkter er enestående små værker, skabt med kærlighed og tanke på at skulle holde hele livet. ”Det er alt for hyggeligt-krukken” er hånddrejet og dekoreret, og fungerer som en fin opbevaring til små sager – smykker, bolcher, nøgler eller lignende. Sæt den i stuen, på badeværelset eller ved sengebordet som en optimistisk påmindelse om, at fylde livet med ting, der får dig til at smile. www.annemariekroghstudio.com
Farvefusion
Denne glasvase behøver ikke blomster eller andet pynt, den er i sig selv noget ganske særligt. Fremstillingen foregår ved en unik teknik, som involverer flere lag glas og farvede glaschips. Det kræver en hel del arbejde at fremstille, da den varme kugle glas opvarmes 6-7 gange, før den sprænges i en form, og farverne inde i glaslaget fusionerer. Derefter følger en streng glødeproces med henblik på at give den perfekte styrke i glasset. En tidskrævende og ressourcekrævende proces, der giver et unikt udtryk. www.nordal.eu
Leg og livsglæde
Er du tiltrukket af flotte ting, der er en smule excentriske, vil du elske denne specielle glasvase. Arura vasen er skabt af mundblæst glas, hvilket gør hvert enkelt produkt enestående og specielt. Her er leget med dimensionerne, og formen sætter gang i fantasien. Den boblende, ujævne overflade bringer et ekstra lag til den lidt skøre vase, der snildt kan gøre sig ud for et dekorativt lille kunstværk. www.aytmdesign.com.
Lysende keramik
Hebe-lampeserien puster nyt liv i den klassiske lampe med sine dristige former og et kunstnerisk strejf. Den foranderlige silhuet af basen, som er formet i hånden, er inspireret af naturen og har et feminint præg. Denne mellemstore base er lavet af keramik og dækket af en dybblå højglansglasering, der får lampen til at reflektere lyset på dens kurver. Kombiner den med en af de matchende tekstillampeskærme i serien, der fås i naturlig offwhite eller trendy karrygul. www.fermliving.dk
Lykke
Elegante platter kan pynte flot mange steder i hjemmet, og disse har endda et lille ”indbygget” budskab. Lykke Platten, designet af Louise Dransfeldt, kom pudsigt nok til ud af inspiration fra fugleklatter. Formen på fugleklatten er virkelig unik og speciel. Navnet opstod af (over)troen; ”når du rammes af en fugleklat, så rammes du også af held og lykke”. Lykke Platten skal bidrage til at få beskueren til at huske på de små glæder i livet. Platten er håndglaseret, hvorpå der er påsat et transfer-tryk. Alle er de personligt signeret af kunstneren selv.