klassiske møbler

Han erkender, at efterspørgslen efter de to møbelarkitekters værker er ”trættet en smule af” siden midt i nullerne. Det gælder dog ikke arkitekternes tidligste og mest sjældne værker, da de er svære at opdrive og derfor stadig sælges til høje priser. Netop det faktum at møblerne er fremstillet i små produktioner/et lille antal er kræs for nutidens kendere og med til at gøre møblerne til eftertragtede samlerobjekter.

I dag er det snedkerhåndværket i fokus, og veludført snedkerarbejde er noget, samlere går efter. Hans J. Wegner og Finn Juhl er med rette meget populære. Lars Hildebrandt nævner flere navne på mindre kendte men dygtige møbelsnedkere og møbelarkitekter med stigende popularitet fra samme periode. Det er blandt andre Arne Vodder, Ib Kofod Larsen, Helge Vestergaard Jensen, Kurt Østervig, Illum Wikkelsøe, Svend Langkilde, arkitektduoen Peter Hvidt & Orla Mølgaard Nielsen, Frits Henningsen (som blev genopdaget for ti år siden, og hvis hvilestol gik for en halv million kr. på auktion), Tove & Edvard Kindt Larsen og Aksel Kjærsgaard, som kan være gode køb, lyder det fra House of Designs ejer.

På forretningens hjemmeside er cirka 80 procent af de besøgende fra udlandet. Det er typisk feinschmeckere og samlere. Det er netop dem, som er med til at sætte trenden. Samlerne læser på lektien og sætter sig grundigt ind i fakta om møbelarkitekter, snedkermestre, producenter, årstal, træsorter, møblets patina, antal møbler der er fremstillet og måden, de er fremstillet på.

For mange danskere er møblerne en del af vores kulturarv, og vi tænker ikke så meget over dem som deciderede samlerobjekter. Vi er vokset op med dem i private hjem og kender måske nogle af historierne bag.

Møbel-guldalder

Den høje kvalitet i håndværksniveauet fandtes i dansk møbelkunsts guldalder for 50-60 år siden. Hans J. Wegners polstrede bamsestol fremstilles stadig efter de gamle metoder i Danmark, mens de fleste andre danskdesignede møbler laves billigere og industrielt i udlandet. At Bamsestolen, som også er god at sidde i, er så dyr og en god investering hænger sammen med, at den som ny også er en dyr stol i vore dage. House of Design har for nyligt solgt et eksemplar til 45.000 kr.

Samlere vil betale for håndværk, det fantastiske arbejde og kvaliteten, slår Lars Hildebrandt fast og tilføjer, at møbler af navne som Kaare Klint og Mogens Koch også kan være investeringsobjekter.

Mogens Kochs reoler fra Rud. Rasmussens Snedkerier på Nørrebro, hvor Lars Hildebrandt selv har været i lære, har også et publikum især i Danmark. Reolerne er smukt håndværk af træsorter som teak, mahogni og Oregon pine, og de laves stadig den dag i dag.

Det, der kan være med til at gøre ældre danske designmøbler mere værd er, hvis der under stolen eller bordet, findes et stempel, som beviser årstal og fremstillede antal. Samt en underskrift fra den snedkermester, som i sin tid byggede ”værket”. En simpel signering med blyant som viser, hvor møblet er lavet og af hvem, bringer prisen yderligere op. Højt i kurs er møbelsnedkerier som A. J. Iversen, Ludvig Pontoppidan, Peder Pedersen og Willy Beck m.fl.

Men hvad med mere ukendte møbelarkitekter fra 1930´erne-60´erne? Kan de ikke blive fremtidens klassikere, som kan stige i pris?

Jo måske, forklarer Lars Hildebrandt:

Vælger man at satse sparepengene på de mere ukendte møbelskabere, skal man ikke alene gøre det med salg og fortjeneste for øje. Man skal først og fremmest købe møblerne, fordi man kan lide at bo med dem og nyde dem til hverdag.