Skuespiller og iværksætter

Hvis man vil have noget gjort, så bliver man ofte nødt til selv at gøre det. Det gælder også inden for skuespillet, hvor Laus Høybye sammen med Mille Lehfeldt og Jakob Fauerby har skabt comedy-trioen Platt-form. Så er de knapt så afhængige af teaterdirektørernes og instruktørernes luner.

Interview med Laus Høybye i forbindelse med ”Har du set min nissehue mor?”, Af Steen Blendstrup, Foto Christina Birch.

 

 

På trods af al glamour omkring jobbet, så er skuespil en meget usikker metier, hvor man normalt sidder og venter på at få tilbudt en rolle, møder ind og så får mere eller mindre indflydelse på sit arbejde alt efter, hvilken instruktør man skal arbejde sammen med. Alternativet er at blive iværksætter og etablere egen ’virksomhed’ – noget, der i sig selv bliver efterspurgt af publikum. Det er så det Laus Høybye og hans venner har gjort med Platt-form. Og det går faktisk meget godt.

Barndomsvenner

At det skulle ende der, var ikke til at vide, da Kirsten Lehfeldt tog sin datter med på arbejde på Privatteatret og lod hende lege med drengen, der spillede hendes søn i forestillingen. Det blev ikke desto mindre starten på et livslangt venskab mellem Laus og Mille:

– Vi sad og legede, lavede grimasser i spejlene i garderoben og grinede helt vildt, husker Laus. – Så vi har kendt hinanden siden dengang. Mille lærte så Jakob Fauerby at kende på teaterskolen og fandt ud af, at de talte om de samme ting. Og SÅ ville skæbnen, at vi alle var med i ”Lykke”. Det var netop i den anledning at de alle tre blev enige om, at NU ville de lave noget sammen.

– Vi vidste ikke rigtig, hvad det skulle være, men vi tog fat i Kitte Wagner på Nørrebro Teater, og hun inviterede os til at optræde til Late Night Lørdag et par gange. Folk syntes, det var sjovt, og så sagde Kitte OK til, at vi kunne lave et show.

 

Tre venner, en nissehue og en håndfuld sange

Showet, der er endt som ”Har du set min nissehue, mor”, har været noget tid undervejs, for skiftet fra skuespillere til iværksættere har ikke været helt let.

– Bare det at finde tiden, sukker Laus. – Vi skulle lære selv at kontakte folk og lave aftaler, og så skriver vi det hele selv; musik, tekster, alt! Vi har arbejdet halvandet år på showet.

Materialet er ikke blevet til i et tomrum, men er hele tiden blevet prøvet af på publikum, f.eks. på Smuk Fest i Skanderborg og andre pop-up arrangementer rundtomkring.

– Vi har lært meget af stand-up komikerne, siger Laus. – Vi har ingen berøringsangst over for publikum, men prøver materialet af. Vi tager gerne en ny sang med hver gang. Det gør man ellers ikke i teatret, men jeg synes, det virker godt. Jeg håber, vi står tilbage før premieren med en pulje, hvor vi ikke kan have det hele med i ”Har du set min nissehue, mor?”, men har et lille overskud. Vi skal nemlig på i Glassalen igen allerede til april og skal på en mini-turné til Musikhuset i Århus, til Holstebro og måske flere steder.

Mellem stand-up og Linie 3

På den måde placerer Platt-form sig lidt mellem det afprøvede Linie 3-format og stand-up.

– Vi vil gerne gå til biddet og provokere folk, siger Laus. – Men hvad det musikalske angår, må det altså også gerne lyde godt. Håndværket skal være i orden. Sangene spænder fra ”Like me” (om Instagram), over opbyggelige tekster som ”Du må ikke spise hvede” og ”Kigger på din finger” til den selvforklarende ”Bitter”.

Til gengæld kan han ikke love at publikum ikke får julemaden galt i halsen:

– Der skal nok være noget jul i showet, lover Laus. – Måske et krybbespil eller også prøver vi at opføre Händels Messias. Men derudover bliver der både pik og patter og noget, der hæver barren lidt. Der er mange sociale konventioner hos danskerne, der kalder på satire, når man først begynder at tænke i de baner. Vi vil ikke være onde, men det er da lidt sjovt, at vi på den ene side ser os selv som et lille folk, men samtidig har den selvforståelse, at vi er vigtige for verden. Og så gør vi grin med os selv – der er et ’meta-lag’ i showet, hvor vi er nogle skuespillere, der prøver at være sjove.

Laus, Lukas og popstjernedrømme

Men som nævnt, det musikalske skal være i orden, og det er især Laus’ felt. Han er vokset op i et musikalsk hjem og har altid skrevet, men kun til skrivebordsskuffen.

– Det er lidt af en befrielse at skrive til Platt-form, fordi det er til os alle tre, og fordi det skal bruges i satirisk sammenhæng. Det handler ikke om, at jeg skal ud og være popstjerne. Det er en fed udfordring.

Faktisk har Laus indspillet nogle numre, som man kan finde på soundcloud, men det er ikke noget, han har brugt tid på de seneste år. I modsætning til Lukas Graham – der spillede Grunk over for Laus’ Krumme.

– Jeg synes, Lukas skriver nogle vildt gode numre, siger Laus om det sammenfald. – Det er noget, han har villet i mange år. Vi har talt sammen løbende. Han er en sød dreng.

– Jeg har ingen plan om at gå den vej, fortsætter han. – Men at skrive og indspille sange er noget, jeg også gør. Jeg er bare så heldig, at jeg har travlt med teater. Og så får jeg min lyst styret med Platt-form.

Stadig krumme i Laus

I øvrigt har Laus det fint med, at han stadig forbindes med sin rolle i Krummerne-filmene. – Krumme er jo en del af mit liv, og folk synes, filmene var sjove. Det betyder nok mindre for mig, end det gør for andre, men jeg skal da ikke tage fra dem, at de synes, det er stort.

For Laus var tiden med Krumme bare et meget tidligt møde med det, der følger med, når man bliver en offentlig person.

– Jeg lærte, at man skal være bevidst om, hvad man siger. Det hører til erhvervet. Jeg kan ikke skrive hvad som helst på min Facebook-profil. Det er lidt ’unormalt’ i den forstand, at jeg ikke har samme frihed som mange af mine venner. Men det har jeg lært at leve med.

Cool København

Lige nu optræder Laus stadig i teaterkoncerten ”København” på Nørrebro Teater et par uger, inden han flytter med Mille og Jakob ud på Frederiksbergscenen. Han er da også selv blevet ærkekøbenhavner med base på Vesterbro.

– Nu har jeg boet på Vesterbro i syv år, fortæller han. – Da jeg flyttede ind fandtes der måske 1 sushibar, nu er der 10-15 stykker inden for gåafstand, så der er sket en hurtig forvandling. Der er også mange flere børnefamilier. Men her er stadig brune værtshuse! Ind imellem cafeerne og musikstederne.

– Det bedste ved byen er den fantastiske åbenhed, der er om sommeren. København bliver en fed by, når de lyse nætter begynder. Pludselig myldrer det med liv, Sønder Boulevard bliver fyldt med aktiviteter. Der bliver spillet basket, folk sidder og spiser pizza, nogle steder hopper folk i havnen. Men det er lidt skizofrent, for når vi kommer her til november, så lukker vi helt ned. Det er to forskellige tilværelser.

– Når vi engang ser tilbage på København i 10’erne, så vil vi nok tænke på en by i udvikling. Der er en god optimisme. Det bobler med nye cafeer og barer. Jeg synes generelt, vi har åbnet både for os selv og for verden. Vi er blevet lidt som Barcelona … bare uden klimaet!

Når inspirationen udebliver

Man kan sige, at Laus Høybye har foretaget en rejse fra at ’lege’ skuespiller som barn, hvor han hele tiden brugte sig selv, til i dag at være professionel – en håndværker, der også kan levere på aftner, hvor den guddommelige inspiration ikke indfinder sig.

– Jeg har nogle knapper, jeg kan trykke på, siger han. – Hvis jeg ikke rigtig føler mig inspireret, så prøver jeg at finde et kighul ud til publikum. Det hjælper at se folk, der sidder og er forventningsfulde. De har ikke set forestillingen før, og de glæder sig. Det er dem, det handler om, og så mærker jeg følelsen: På med vanten, ud på scenen og levere!

Laus Høybye spiller med i ”København” på Nørrebro Teater til 10. november. ”Har du set min nissehue mor?” har premiere 27. november på Frederiksbergscenen.

 

…………………………………………………………………………………………………………………………………………

Rundt om Laus Høybye 

Nu sider vi på cafeen på Nørrebro Teater, så det vil være oplagt at spørge: Hvordan foretrækker du din kaffe?
Jeg er glad for cappuccino. Den gik lidt af mode i 90’erne, men jeg er nu glad for den – dog UDEN drysset, tak.

Hvad er din yndlingsrestaurant?
Der er kommet så mange gode steder på Vesterbro, hvor jeg bor, så …

Dit bedste musiksted?
Vega – der er god lyd og god stemning

Hvis du skulle flygte fra den kolde klamme vinter, gik rejsen til …?
Hvis jeg skulle sige et sted, hvor jeg ikke har været før … Argentina!

Hvad er din bedste kur mod vinterdepression?
Prøv at løbe en tur. Det er tit det, man har mindst lyst til, der hjælper. Selv om det er skyet og tusmørke, så holder det depressionen fra døren.

 Krummes jul kender vi – hvordan er Laus’ jul?
Jeg skal hjem til Farum til mine forældre for at holde jul med familien

 Julemaden – and eller flæskesteg eller …?’
Vi har ekspanderet, så vi laver begge dele. Min storebror laver and, og min mor laver flæskesteg.

 Juleøl?
Jeg har efterhånden fået familien med på at drikke øl til julemiddagen, gerne en mørk type, som går godt til and og sovs – bedre end vin, faktisk. Gerne en god flaske fra et mindre specialbryggeri. Jeg har gået til ølforedrag og er blevet meget inspireret af det.

Din bedste julegave – ever?
En elektrisk guitar i plastik – jeg fik den af min farmor, da jeg var 8 år, tror jeg.

Dit højeste ønske til jul?
En veloverstået forestilling med Platt-form. Det vil sige, at en masse glade mennesker har set os.

Det sjoveste comedy-team – ever?
Monty Python kommer vi ikke udenom. De turde skyde helt ved siden af. Det var meget modigt gjort. Der findes i øvrigt et YouTube-klip hvor John Cleese giver en times foredrag om kreativitet. Det har jeg tvunget de andre i Platt-form til at se. Cleese er mit idol.