Far til fire hvoraf en blev mor til to

James og Adam Price er så at sige vokset op med Far til fire. De er i hvert fald sønner til Søs – skuespillerinden Birgitte Price. Nu betaler de tilbage til den arv som forfattere til musicalen ”Far til fire – til julebal i Nisseland”. Pedanter vil straks påpege, at ’det hedder den slet ikke’. Sangen ”Til julebal i Nisseland” forekommer i ”Far til fire i byen” (1956), der var den fjerde i den uopslidelige serie om kontormanden, der er enlig far til fire børn. Men James og Adam Price holder sig til den folkelige opfattelse – og synes i øvrigt at de gamle films nostalgi er perfekt til en julehistorie: – Det er det, alle husker, siger James. – Lille-Per, der drømmer om julebal i Nisseland, og julen, der er truet og til slut reddes.

Traditionernes tid

– Den gamle serie af ”Far til fire” film har en skøn nostalgi, og det har julen også, mener Adam. – Julen skal man ikke pille ved. Også gastronomisk har vi måttet sande, at julen er traditionernes tid. Derfor blev vi hurtigt enige om at blive ved det gamle. Og så har vi en kvasi-tilnytning i kraft af vores mor. Selv om hun siden spillede store dramatiske roller, så kom folk stadig hen til hende og sagde, at ’åh, jeg husker Dem som Søs …’

– Til sidst tror jeg, hun forligede sig med det, indskyder James. – Til gengæld har vi Niels Olsen som Far, der så både oplever at spille i det nye univers – i filmene – og i det gamle fra Ib Schønbergs og Karl Steggers tid på scenen.

Kylling med skilt sovs

Nok er brødrene vokset op med en far, der i modsætning til filmens, var en mester i køkkenet, men i det daglige var det nu husbestyrerinden Frk. Christiansen, der stod for madlavningen i barndomshjemmet.

– Far var den eksklusive kok, som James udtrykker det. – Han lavede mad i weekenden, når han havde tid, og når der skulle tages billeder til ”Mad & Gæster”. Men i det daglige med frikadeller, hakkebøf og kylling med skilt sovs var det Frk. Christiansen. Det var naturligt i et travlt hjem som vores.
– Men at vi kom fra et anderledes hjem, hvad fars mad angik, det var vi meget bevidste om, når vi kom hos vores venner, tilføjer Adam.

Madpakken

Begge taler med kærlighed om Frk. Christiansens traditionelle middagsretter, men hendes madpakker var en lidt blandet oplevelse.
– Hvad madpakker angik, havde hun sine egne ideer, husker Adam. – Vi fik da både leverpostej og pølse, men hun kunne også finde på at give en salatmad med, altså salatblade, tomat og agurk. Men hvis man lægger agurk på et stykke rugbrød og putter det i en skoletaske i fire timer, så får man noget, der ligner … brød-pesto. Men James madpakker tager dog prisen …
– Jeg ved ikke, om det handlede om, at hun havde glemt at købe, ind eller det var et desperat råb om, at nu kunne jeg godt selv begynde at smøre madpakke, siger James. – Jeg fik to stykker med ristet løg og to stykker med pickles.

Smør og børnemad

De kendte TV-kokke, madskribenter og moderne mænd står selvfølgelig selv i køkkenet derhjemme. James dominerer helt i sit køkken, mens Adam deler med sin hustru, der er en habil kok. Det betyder dog langtfra, at den står på ’rigeligt med smør’, som det hedder i ”Spise med Price” programmerne.

– Det hele startede med, at vi fandt dette herlige klip med Konrad og Aksel, hvor Konrad beder om ’rigeligt med smør’, og det klippede ind i vores program hele tiden – med humor, naturligvis. Det, vi går ind for, er, at lave en ret, som den skal laves. Der skal ikke ekstra smør i, men det, der skal til. Og hvis man så er på kur, må man tilpasse retten til det, fastslår Adam.

– Når jeg går på restaurant, så forventer jeg ikke, at kokken har tænkt på mit velbefindende, men på, at maden smager godt!

Hjemme til daglig ser menuen også meget mere hverdagsagtig ud:
– Det er meget blandet, fortæller James. – Både frika- deller og hakkebøf, thaimad, indisk, pasta. Der er stor variation. Vi var på ferie i Italien, og jeg glædede mig til den italienske mad, men efter en uge, så havde jeg ærlig talt lyst til noget andet – til en god stærk kylling i karry.

– Jeg har en lille dreng på 5 år derhjemme, og det sætter sit præg på menuen, siger Adam. – Vi vænner ham hele tiden til noget nyt. Vi har talt om, at man skal spise alt på tallerkenen, både det grønne og det grove. Der er ingen grund til at give børn et sukkerchok, så der er et vist moment af sundhed på menuen.
Begge indrømmer dog, at deres madpakker til børnene ikke har været voldsomt mere spændende end dem, Frk. Christiansen smurte til Adam og James.

Julemenuen

Som bekendt har Brdrene Price vekslet deres popularitet som lune køkkensvende til rollen som restauratører både i Rosenborggade og i Tivoli. Sidstnævnte sted må de nødvendigvis tilbyde en Far-til-fire-menu.
– Ja, vi lader os da inspirere, siger Adam. – I forestillingen er budgettet ganske vist stramt for familien, så det er meget jævn mad, men til jul er der ingen smalle steder. Og det er selvfølgelig julemenuen vi sætter på. Med and eller flæskesteg.
– Det eneste sted vi afviger fra, hvad gamle dages familie ville spise, er risengrøden med smørklat og kanel, fortsætter James. – Det var jo for, at man ikke kunne spise så meget and bagefter. Her bøjer vi os for udviklingen og serverer risalamande.

Mad og musicals

Ellers er der en del lighedspunkter mellem den måde, de arbejder som musical-forfattere og som menu-magere på restauranterne
– Typisk starter det med, at James og jeg udveksler nogle ideer over mail. Så begrænser vi det, og til sidst går vi i køkkenet og finder ud af, om det smager godt, forklarer Adam. – Så skiller køkkenchefen det ad igen, så det bliver noget, der praktisk kan serveres for folk på restauranten. Hvis vi f.eks. synes, det er en god idé at servere forloren hare i Tivoli, så er det jo ikke sådan, at når folk bestiller, at man kan sige ’fint, så går jeg ud og rører farsen’. Men kan ikke lave det fra grunden, men man kan heller ikke have den forlorne hare stående i ovnen hele aftenen, for så bliver den tør.

I det hele taget er James og Adam Prices restaurantdrøm kun gået i opfyldelse, fordi de har nogle professionelle partnere, der står for at ’dekonstruere’ menuerne og regne køkkenprocenter og tjenerprocenter og alt muligt andet ud.

– Og nogle gang for at fortælle os, at det er for dyrt, indskyder James. – Det er i kraft af vore dygtige partnere og et dygtigt personale, at vi seriøst kan lege legen som restauratører og samtidig passe alt det andet ved siden af.

Lidt på samme måde bliver brødrenes musicals kogt sammen
– Først sætter vi os og snakker om indholdet, forklarer James. – Vi når frem til en detaljeret synopsis, og så går vi hver til sit. Enten sender jeg noget musik til Adam, eller han sender en tekst til mig. Jeg skriver bedst i enrum. Indtil tingene er pæne og næsten klar, er jeg meget blufærdig med at vise dem. Og vice versa.

Men sker det nogensinde, at James skriver teksten og Adam musikken?
– Ikke rigtig, siger Adam. – Jeg har fusket med et par tekster til cirkusrevyen, men ellers ikke. Til gengæld gav jeg Adam hans første job som musiker.
– Ja, jeg har spillet to professionelle jobs i mit liv, griner Adam. – Jeg har været hyggepianist i Illum, og så var jeg keyboardspiller/trommeslager/lysmand på Lindenborgrevyen 1986 for James.

Musicalen ”Far til fire – til julebal i Nisseland” har premiere i Tivolis Koncertsal den 15. november.

…………………………………………………………………………………………………………………………………………

Julespise med Price

Hvad er det mærkeligste, I har spist?

J: Det er jo forskelligt fra person til person; nogen synes lever er mærkeligt. Personligt vil jeg nok sige det ’mærkeligste’ er kalvehjerne. Det vil de fleste sige ydrk til.

A: I sommer smagte jeg dehydreret, fermenteret vandmand, og jeg har fået en ragout på frugtflagermus. Jeg vil ikke sige, det var en gastronomisk perle, men nu har jeg prøvet det. Ellers er insekter jo det nye sort. Jeg har ikke prøvet de levende myrer på Noma, men vi har fået pulveriserede myrer og græshopper, og det smagte fint.

Jeres yndlingsret?

A: Det synes jeg ikke, jeg kan sige, når mad fylder så meget i mit liv. Jeg skeler til, hvad sæsonen byder på.

J: Ja, nu er det efterår, så skal der noget nyt på bordet. Jeg er glad for at vi bor i et land med fire årstider, for det giver fire forskellige køkkener.

Det uundgåeligt: and eller flæskesteg?

J: gastronomisk er vi lidt udenfor, vi har serveret kalkun siden midten af 70’erne

A: Men jeg kan godt huske anden hjemme hos Morfar og mormor. Risengrød og and.

J: Når familierne bliver blandet, må man jo lave lidt til hver. Sidste år var det både kalkun, flæskesteg og medister. Det var stort med 22 mennesker!

Den bedste julefilm?

A: ”Det er herligt at leve”

J: Enig – måske med ”Meet Me in St. Louis” på andenpladsen

Den bedste julesang?

A: Jeg holder meget af gamle julesange, f.eks. ”Juletræet med sin pynt”. – Og fra den store verden ”Have Yourselves a Merry Little Christmas” .

J: Jeg kan ikke lade være med at sige ”It’s Gonna Be a Cold, Cold Christmas” med The Carpenters.

A: Åh ja, det er så godt.

I har jo pæn succes – hvad er jeres største fiasko, jeres ’ups’?

J: Jeg ved ikke om det var et ups, men der var et nummer i Lindenborg Revyen; det var en sang til sådan et lidt lummert stripnummer. Det var nok et lavpunkt i karrieren

A: Ja, men det er altid godt at starte på bunden …

J: Jeg havde det lidt skidt med det. Ideen var meget sjov, da vi sad den aften og fandt på det, men da vi opførte det, følte jeg den der rislen ned ad ryggen. Det var ikke godt.

Hvad ønsker du dig til jul?

J: Tid! Tid sammen med min søde kone.

A: Vi har så travlt – selv efter vores standard – men en serie programmer i udlandet, at vi næste ikke er hjemme i Danmark, så det at være hjemme … vi havde talt om at tage på ski, hvad vi begge holder af, men nej, jeg tror bare, vi skal side og se på hinanden og nyde julefreden.