COOl BLUE

t11

Liebhaverboligen har, som det eneste danske magasin, talt med designeren Tommy Hilfiger i forbindelse med lanceringen af hans nye samarbejde med en række af møbelbranchens unge, lovende designtalenter. Samarbejdet er et led i ”True to the Blue” – en kampagne, der hylder Hilfigers lange kærlighedsaffære med denim og farven blå.

 

I Danmark bygger vores nye generation af industrielle designere stadig videre på den betydningsfulde designtradition, klassiske møbeldesignere som Finn Juhl, Poul Kjærholm og Arne Jacobsen grundlagde. Hvilke møbeldesignere inspirerer dig, og hvordan kommer det til udtryk … i dit modedesign?

 

Jeg har altid beundret Paul Evans’ arbejde. Han var en talentfuld amerikansk designer, skulptør og kunstner med en karakteristisk signaturstil, der fusionerede møbler og kunst med teknologi og håndværk. Jeg er inspireret af, hvordan han kombinerede materialer for at opnå uventede resultater med et stærkt udtryk.

 

… og i din personlige tilgang til indretning?

 

Min kone Dee og jeg finder stor glæde i at samle kunst og cool vintagemøbler, når vi er ude og rejse. Vi har begge vores præferencer og smag, som kombinerer modernisme med ”old-world”-charme for at skabe en eklektisk blanding.

 

Set med skandinaviske øjne forekommer møblerne i den nye kollektion at være inspireret af nordisk designæstetik. Er det rigtigt, og hvis ja er – hvorfor? Hvis det ikke er rigtigt – er der andre specifikke former for designæstetik, der har påvirket dit design i særlig høj grad?

 

De industrielle designere kom med hver deres unikke og moderne fortolkning af vintagemodeller fra 70ernes People’s Place. Teamet i O&G Studio var inspireret af en blanding af skandinavisk og amerikansk design.

 

Hvordan startede samarbejdet med møbel designerne? Hvordan var du involveret i processen med at gentænke møbeldesignet fra People’s Place?

 

Mine egne erfaringer fra begyndelsen af min karriere inspirerede mig til at støtte nye talenter og lovende designere – fra musikere og malere til modedesignere og industrielle designere. Da jeg udviklede True to the Blue-programmet, blev jeg med det samme begejstret for muligheden for at samarbejde med unge industrielle designere. Vi gav dem frie hænder til at nyfortolke de klassiske modeller, jeg havde i min første forretning, People’s Place, med deres helt egen, unikke stil og udtryk. Den eneste betingelse var, at de skulle integrere denim, chambray eller en signaturnuance fra den blå farveskala i deres design.

 

Historien spiller helt åbenlyst en stor rolle, både for True to the Blue-projektet, og når du designer din modekollektioner til hver sæson. Hvorfor lader du dig konsekvent inspirere af fortiden til at forme fremtiden?

 

At se tilbage i historien er en af mine vigtigste inspirationskilder. Mit mål som designer har altid været at genopfinde den klassiske, preppy, typisk amerikanske stil med et moderne twist. Hvorfor spiller historien så vigtig en rolle i mærkets DNA og Tommy Hilfigers nuværende design? Hvordan kan et så stort, kommercielt og succesrigt mærke blive ved at være autentisk og originalt?

 

Jeg har fået succes ved at følge mine drømme og være tro mod mig selv og mine overbevisninger. Fra begyndelsen har det været mit mål at genopfinde vores signaturstil – det klassiske, cool, preppy look – på forfriskende nye måder, som får mit design til at fungere i dag. Vi har vokset os store og er blevet et globalt mærke, men det “klassiske, amerikanske, cool” look og udtryk er og bliver kernen i vores Tommy Hilfiger-signaturstil.

t9

Paul Venaille

“Jeg var inspireret af organiske former og 1970’ernes design; Jeg kan godt lide at skabe kontraster mellem kurver, linjer og rå materialer”. www.colocraft.fr

t20

Benjamin Tortiger

“Det er fantastisk, at Tommy Hilfiger støtter os og hjælper med at promovere vores generation af designere”. www.benjamin-tortiger.com

t33

Jonah Takagi

“Blå er en cocktail af modsættende stemninger: ro, melankoli og mod”. www.ateliertakagi.com

t3

Debra Folz

“Farvetrends skifter fra år til år, men blå er klassisk og altid i sæson”. www.debrafolz.com